Viborg vandt i Litauen: Teenager blev helten

Sofus Berger kom ind fra bænken og sikrede Viborg FF 1-0 hos litauiske FK Suduva i Conference League.



19-årige Sofus Berger sørgede torsdag for en vigtig og velfortjent Viborg FF-sejr i Litauen.

Med sit mål i 78. minut sikrede teenageren efter stor dansk dominans en 1-0-sejr over FK Suduva i Conference Leagues anden kvalifikationsrunde.

Der er returkamp i Viborg næste torsdag.

Hvis Viborg vinder den samlede dyst mod FK Suduva, ryger holdet videre til tredje kvalifikationsrunde i Conference League, som er den tredjebedste europæiske turnering.

Her venter i så fald B36 Torshavn fra Færøerne eller Tre Fiori fra San Marino. Færingerne vandt torsdag 1-0 på hjemmebane i første opgør.

En ny viborgensisk sejr her sender holdet i playoffrunden, der er den sidste inden gruppespillet. Taber Viborg samlet mod Suduva, er holdet færdig i Europa for denne sæson.

Viborg satte sig forholdsvist tungt på opgøret i Litauen fra første fløjt.

Cheftræner Jacob Friis havde ændret på fire pladser i forhold til 2-1-sejren over AaB i sæsonens ligapremiere søndag, men spillet flød alligevel ganske fint.

I første halvleg kneb det dog med at omsætte overtaget til store og åbne chancer på et lavtstående hjemmehold, hvorfor det kun blev til en håndfuld lige ved og næsten-situationer.

FK Suduva, der blev nummer to i den bedste række i Litauen i 2021-sæsonen og aktuel ligger nummer fem, havde omvendt nærmest ingenting at byde ind med offensivt.

Tendensen fortsatte i anden halvleg, og efterhånden kom Viborg også tæt på en scoring. Den indskiftede angriber Marokhy Ndione bød ind efter en times spil, men fik sit nærgående forsøg blokeret.

Også den offensivt stærke venstreback Christian Sørensen og offensivspilleren Tobias Bech forsøgte sig, inden der efter 78 minutter endeligt kom hul på bylden.

Suduva blev fanget i ubalance efter et boldtab, og efter et par hurtige og direkte pasninger afsluttede netop indskiftede Sofus Berger køligt til stor glæde for de højlydte medrejsende fans på tribunen.

Hjemmeholdet ramte frem mod slutfløjtet sin klart bedste og mest aggressive periode i kampen, og den advarede trods alt Viborg om, at intet endnu er afgjort.

/ritzau/





Ført fra hinanden efter slutfløjt i Parken



TIPSBLADET SPECIAL

Her er fem bud på en ny AaB-træner


Kæmper for at komme af med Pione Sisto

Bitter Randers-træner: ‘For dårligt!’



Frederik Birk: Det får du mig ikke til at sige!

I dialog med Brøndby

Driller Brøndby-helt: ‘Vattet spark!’

Dybt utilfredse: Det er meget kontroversielt

Nartey bliver den helt store Brøndby-helt



ANALYSE

Så presset er din Superliga-klub


Vanvittig kamp – sender Brøndby Stadion i ekstase!

‘Du får ikke din Viaplay-overskrift’

Neestrup ryster på hovedet af snak om kæmpe budget

Udlejet FCK’er fortsætter storform: Assistkonge!



TOPNYHED

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt


Jacob Neestrup bringer FCK-darling fra start

Hyldes af Christian Eriksen

Alle i Superligaen burde jagte Silkeborg-stjerne

En umulig mission at holde på ham

Thomas Mikkelsen hyldes i Brøndby


Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

Kære FC København: Hvad venter I på?


Tidl. AGF’er fremhæver FCK-stjerner: Fantastiske! 

Brandvarme Makienok sænker OB

Brian Priske kædes sammen med stort trænerjob

Birk overrasker med flere ændringer



Pavens død udsætter alle fodboldkampe i Italien

AaB-boss: Vi har snart en ny cheftræner

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Peter Sørensen: Det har været selvmorderisk, AaB!

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Laudrup om dansker: Måske de ikke tror på ham

AaB’s ledelse har et kæmpe ansvar

Stor bet: Brøndby-profil ude med skade


EKSKLUSIVT

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig


Trænerkarusellen har fart på i Aalborg

Desperat: Det dufter af 1. Division, AaB!

Næsten historisk ringe – så dårlige er AaB

Formsvage Forest besøger svækkede Spurs

AaB fyrer Menno van Dam

Satte pisset i kog: Dem har jeg ingen respekt for

– Han har brug for at score

Drømmer om AGF og Irak: Nærmest i chok!

‘Det er forfærdeligt!’

Fyringstruet? ‘Tøffe’ ønsker ham ‘held og lykke’

Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen

Det var fuldstændig galimatias!

Lukas Hradecky kan lave kontroversielt skifte

‘Det er hans skyld, hvis de rykker ned’

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool

FC København – AGF

FC København-stjerne knust

Brøndby IF – Randers FC

Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski

‘Det er målet i Parken’

Presser på for at lande en aftale med Ancelotti