Video : Tipsbladet
Superliga

Meget dialog med FCK? 'Ville være en løgn at sige'

Noah Sahsahs lejekontrakt med Rosenborg udløber ved årsskiftet, og fremtid er uvis for danskeren. Offensivspilleren fortæller, at FCK ikke har rakt ud til ham.

'Hårdt år.'

Det er en meget passende overskrift for Noah Sahsahs 2024. 

I oktober 2023 blev han nemlig slemt skadet under en jubelscene for FCK i Youth League. 

Og det er først nu, at han for alvor er på vej tilbage. 

I øjeblikket er den unge dansker udlejet fra FC København til Rosenborg, og i mandags gjorde han det onde ved topholdet Bodø/Glimt med sin 3-2-scoring.

- Jeg har det godt, og jeg er glad for at være i Rosenborg. Når jeg spiller kampe og træner, hjælper det også på humøret. Jeg er en super glad dreng lige nu.

- Det er få ord, der kan beskrive den følelse (angående målet, red.). Det var meget sjovt at score i overtiden. Det var bare super fedt, og alle følelser kommer frem. Jeg kan være mig selv igen, og det var fedt at gøre en forskel for holdet, fortæller Noah Sahsah i et interview med Tipsbladet.

19-årige Sahsah understreger, at Rosenborg har taget imod ham med åbne arme på trods af, at han ikke var spilleklar fra dag ét. 

Specielt én holdkammerat har han fået et specielt bånd til nemlig David Nielsens søn Noah Jean Holm. 

- Mig og Noah er kommet fint ind på hinanden. Han er en af mine gode kammerater. Han har været en fin hjælp i forhold til at komme på plads.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Alamy

FCK har ikke rakt ud
Om fremtiden er i Rosenborg, er dog ganske uvis for den 19-årige dansker. 

Lejekontrakten udløber nemlig ved årsskiftet. 

- Alt det med min fremtid tager jeg til den tid. Jeg er super glad for at være her, og jeg vil ikke udelukke, at jeg kan se mig selv fortsætte her. Lige nu er mit fokus ikke, hvor jeg skal spille henne. Jeg har fire kampe tilbage, og jeg skal have trænet godt, så jeg kan komme i bedst mulig form. Det er mit fokus.

Har du været i kontakt med FCK?

- Jeg har ikke haft super meget i kontakt med FCK. Det ville være en løgn at sige det. Jeg har selvfølgelig snakket med fysserne, og specielt min ene fys, som jeg har haft et langt forløb med. Jeg har haft dagligt kontakt med ham om, hvordan jeg havde det. Men selve klubben har jeg ikke haft den store kontakt med.

Har du det okay med det?

- Ja, det gør mig ikke det helt store for at være helt ærlig. Jeg spiller i Rosenborg, og der er mit fokus. Så må de koncentrere sig om deres egen sæson, som de har gang i, afslutter Sahsah med til Tipsbladet. 

FCK-talentet har lige nu kontrakt med løverne til sommeren 2025, og han står noteret for tre førsteholdskampe for FCK.