Talentkrig: – Er Brøndbys Masterclass bare varm luft?

Kommende bestyrelsesformand i FC Midtjylland Rasmus Ankersen er bekymret for talentudviklingen i Danmark. Han mener, Brøndby sender signaler om, at de vil lave og bruge talenter, men at transfervinduet viser, at tankegangen er en anden.



Brøndby IF forstærkede sig markant i det netop overståede transfervindue, hvor store spillere som Daniel Agger og Johan Elmander blev hentet til klubben, mens BIF også købte de to nordmænd Elba Rashani og Frederik Semb og lejede angriberne Teemu Pukki og Holmbert Fridjonsson. Det er et Brøndby-hold, der er kommet forstærket ud af transfervinduet. Mens klubben har hentet forstærkninger på den korte bane, vil Brøndby også tænke i talentudvikling på den lange bane. I foråret lancerede klubben “Brøndby Masterclass” – et projekt, hvor klubbens ambition er at være de bedste i Norden til talentudvikling.

Men som tipsbladet.dk har haft fokus på her og her, så vækker Brøndbys satsning ikke jubel i andre danske Superlga-klubber. Tværtimod. Og ifølge kommende bestyrelsesformand i FC Midtjylland Rasmus Ankersen har Brøndby slet ikke vist, at klubben vil talentudviklingen, selv om det er udmeldingen fra Vestegnen.

– Transfervinduet er stedet, hvor man skal vise, at man virkelig mener talentudvikling. I min verden har Brøndby i dette vindue vist, at der er et gab mellem det, klubben siger, og det, de gør. De har købt stort ind og har med deres indkøb lavet et massivt angreb på guldet i Superligaen. Hvis jeg var et talent som Daniel Stückler (som Brøndby hentede i Lyngby, red.), ville jeg nu sidde og tænke: “Får jeg nogensinde chancen? Mener de virkelig det, de siger?” Agger og Elmander kan jeg forstå, men når man køber to unge nordmænd og lejer en islænding og en finne, sender man et signal til sine unge spillere, siger Rasmus Ankersen til tipsbladet.dk og uddyber:

– Jeg synes, det er fair at spørge, om Brøndbys Masterclass bare er varm luft, “buzzwords”, eller om de for alvor mener talentudvikling? Indtil videre har vi til gode at se, om de virkelig vil satse på egne talenter, som de har sagt, de vil, siger Rasmus Ankersen, der på ekstraordinær generalforsamling mandag bliver valgt som bestyrelsesformand i FC Midtjylland.

Målsætningen i Brøndbys Masterclass er blandt andet, at klubben i 2017 skal have mindst 25 ungdomslandsholdsspillere, og at klubben i 2018 skal have mindst 50 procent af truppen, der er lavet i klubbens Masterclass. En målsætning, som Rasmus Ankersen tror, Brøndby får svært ved at opfylde.

– Jeg er sikker på, at det er muligt både at være en udviklings- og resultatklub. Det er også det, vi forsøger i FC Midtjylland, men det kræver jo, at man har modet til at give unge spillere chancen. I virkeligheden kan man kun måle effektiviteten af talentudvikling på én måde: Hvor mange af dine egne unge spillere får chancen på førsteholdet?, siger han.

Rasmus Ankersen er godt klar over, at han nok ikke kommer til at gøre sig populær på Vestegnen med sin udmelding, men ifølge ham handler det om, hvordan vi i fremtiden sikrer, at talenterne bliver Superliga-spillere.

– Det store perspektiv er jo, om vi er parate til at give talenter i dansk fodbold chancen på førsteholdet i Superligaen. Der er talentkrig i Danmark i øjeblikket, og det kommer til at fortsætte de kommende år. Derfor er denne debat vigtig at tage. Jeg har i England set masser af eksempler på klubber, der investerer heftigt i deres talentudvikling, men i sidste ende aldrig formår at bringe talenterne helt ind på førsteholdet, og så bliver det hele jo lidt impotent, siger Ankersen og fortsætter:



– Det svære er, at man ofte ikke ved, om en ung spiller slår til, før han har spillet 20-30 kampe. Det er stort set altid lidt af en lottokupon, men hvis du ikke har modet til at give folk chancen, sel vom du ikke er 100 procent sikker på, at de klarer mosten, så mener du ikke talentudvikling seriøst nok. Det er noget af det, vi i FCM taler meget om at holde os selv op på, selv om vi nu har flere penge end tidligere. Du bliver nødt til at turde matche folk over deres nuværende niveau for at teste deres potentiale. Og de kommende år vil vise, hvem der har modet til det. Jeg håber for dansk fodbold, at mange klubber vil tage den udfordring konstruktivt op, siger Rasmus Ankersen.

Brøndbys Masterclass blev lanceret i foråret, og klubben har allerede indgået samarbejde med klubberne Næstved IF, Kolding IF, Nordvest FC, B1908, Nykøbing FC, FC Øresund, Holstebro Boldklub, Næsby Boldklub og Landskrona BoIS. Ifølge tipsbladet.dk’s oplysninger modtager flere af klubberne økonomisk støtte af Brøndby IF.





Uwe Rösler roser Brøndby-spiller



TOPNYHED

‘Det er fuldstændig vanvittigt!’


Rundens Hold i Superligaen – 24. runde

Storklub jagter Brentfords målmand



Henter talent i FCK

Frederik Birk gav den gas efter slutfløjt

Snu italienere parkerer bussen i München

Oppe at køre på tv

Frederik Birk voldsomt imponeret: ‘Dyb respekt!’



TIPSBLADET SPECIAL

Glem strategien og gå all in på Christian Sørensen


Brøndby slår AGF og er på medaljejagt

Kongekamp – hyldet af Brøndby Stadion!

Melvin Kakooza jubler: Jeg er utrolig stolt

AGF-profil vil passe perfekt i Vejle



INTERVIEW

‘Alle vidste, han ville blive større end Danmark’


Så du det? AGF-fans med stikpille til Brøndby

Sådan gik det, da Brøndby vandt over AGF

Dansk tv-stjerne som klubejer? ‘Må tiden vise’

Opstillinger: Han erstatter Jacob Rasmussen

Thomas Frank: ‘Jeg husker tydeligt Frederik’


N’Doye: Tjente kassen – fortryder det inderligt!


Thomas Frank åbner døren for dansk superstjerne

‘Det var unfair og faktuelt forkert’

Færdig som Premier League-træner

Dansk keeper raser: De kaster mønter på mig



225 millioner i årsløn – er det hans nye klub?

Bundgaard i svær situation: ‘En belønning’

AGF-profiler: Den Brøndby-kamp var vildest

– Jeg er så træt af VAR!

Bischoff i klemme? ‘Det kan man måske sige’

Frygtelig Kina-start af Ohi Omoijuanfo

Provstgaard hyldes efter debut: ‘Utrolig’

DBU henter ny topchef i Brøndby


TOPNYHED

Thomas Frank: Den turnering er totalt latterlig


Brøndby-stjerne skadet

Medier på stribe slagter Højlund: Han skal væk!

Legende opfordrer United: Hent denne angriber

Pep Guardiola raser: De burde skamme sig!

Bo Svensson emne i topklub?

Gustav Isaksen matchvinder i vital udesejr

Vild Brøndby-rivalisering: – Det elsker jeg

Impotente Foxes mod skadesramte Magpies

Husker du ham? Pourié hamrer mål ind på stribe

Superliga-transferbombe? Han kan styrke FCM

FCK slap for VAR-chok: ‘Hvorfor så lang tid?’

‘Det er eddermame hårdt for mig at bænke ham’

Vilde FCK: Ikke sket i ti år

Alfred Johansson involveret i håndklædedrama

Chiakha sender FCK på førstepladsen

Kæmpe optur for Provstgaard og Isaksen

Han var bomstærk – så du det, Jacob Neestrup?

Manchester-derby ender uden vinder

Schmeichel rørte ikke bolden med hænderne

AaB og Vejle deler point i bundgyser

Det var nærmest en hyldest til De Bruyne

FCK vandt i Farum – sådan forløb opgøret