Det er ikke bare noget, vi og Superliga-klubberne forestiller sig.
Mange steder er de spillere, klubberne selv har uddannet, i centrum efter et årti med satsninger på at blive dygtigere til at finde og uddanne teenagere og unge seniorspillere.
Tipsbladets gennemgang viser, at egenudviklede spillere, der altså har tilbragt mindst tre år i deres nuværende klub, fra de var 15 til de blev 21 år, fik cirka en fjerdedel af spilletiden i den Superliga-sæson, vi lige har forladt.
Spillere uddannet i udlandet, i næsten alle tilfælde udlændinge på nær nogle få danskere solgt til udlandet før deres 18 års fødselsdag, fylder fortsat mest.
41,1 procent fylder spillerne fra udlandet, og det er på mange måder fint i tråd med udviklingen i de seneste år. At tallet er lidt lavere end de 43,4 procentpoint for et år siden skyldes primært, at udlændinge-tunge Vejle og SønderjyskE rykkede ned, og at Horsens og især Lyngby med relativt mange danske spillere kom op i stedet.
Med salg i hovedet
Superliga-klubber har de seneste 15 år talt stolpe op og ned om at udvikle egne talenter for at blive bedre på banen og for at have mere kontinuitet i deres respektive klubber.
Men der er også en mere finansielt håndgribelig forklaring på, at de unge spillere, man selv har uddannet, skal på banen.
I det seneste år er en række yngre profiler skudt afsted til udlandet.
Victor Kristiansen skiftede i januar fra FCK til Leicester, William Bøving tog til Sturm Graz, FC Midtjylland vil mene, at man havde en stor andel i Raphael Onyedikas udvikling som ungdomsspiller på U/19-holdet og i samarbejdsklubben FC Ebedei før ankomsten til Danmark lige efter 18 års-fødselsdagen, og samme kalkule har FC Nordsjælland med flere af de spillere, de solgte i sommeren 2022 og vinteren 2023.
Der røg egenudviklede spillere afsted for flere hundrede millioner kroner alene i de to transfervinduer, og billedet er det samme i årene før.
Og det skal tages med i forståelsen af, hvorfor det ikke bare er et par Superliga-klubber som for 10 år siden, der satser på at uddanne unge spillere, men hele rækken.
”De danske klubber er blevet langt mere professionelle i deres arbejde med at identificere, udvikle og planlægge, hvad der skal ske med deres unge spillere. De ved, hvem de vil sælge om ét og to år, hvem der skal afsted om sommeren eller om vinteren, og hvem afløserne for disse spillere så skal være.”
”De danske klubber har fået øjnene op for, at mange klubber i Europa gerne vil købe spillere i en så ung alder som muligt, både så de får glæde af dem, og måske kan sælge dem videre med profit. Prøv at se, hvad en spiller som Jesper Lindstrøm kan indbringe Frankfurt, hvis han bliver solgt her til sommer. De danske klubber har set, at spillere som Lindstrøm, Viktor Kristiansen og Yann Aurel Bisseck kan sælges dyrt, og man skal sælge mange store sponsoraftaler for bare at få det samme i kassen som ved en enkelt stor transfer,” siger Jesper Jørgensen, partner og økonom ved Deloitte, til Tipsbladet.
”Man kan virkelig mærke, at der er kommet stort fokus på det i de seneste år. Superliga-klubberne kan se, at nogle af deres bedste talenter skal videre i så ung en alder som muligt, så en udenlandsk klub kan nå at præge og udvikle dem, og sælge dem videre endnu dyrere. Mohammed Kudus i Ajax er et godt eksempel på en af de tidligere Superliga-spillere, der nok snart ryger videre,” siger den tidligere sportsdirektør i blandt andet Sønderjyske, Ole Nielsen, der i dag er direktør i ishockey-klubben Odense Bulldogs.
Mange unge på banen
Det er altså ikke bare, fordi det lyder fedt på en strategiplan og i medierne, at Superliga-klubberne spiller med folk, de selv har uddannet.
I 10 ud af 12 klubber fik egenudviklede spillere mindst 20 procent af spilletiden i Superligaen i den forgangne sæson.
I FC Midtjylland, Lyngby og flere andre steder holdes det tal delvist oppe af, at man har hentet egenudviklede spillere tilbage igen, typisk efter ophold i større klubber i udlandet, så det er ikke lutter 16- til 22-årige, der er tale om.
Men tallene viser en tendens til et bredt fokus på at bruge de unge spillere, man selv udvikler, og i en klub som AGF satser man stensikkert på at få løftet tallet efter års tung satsning på at styrke ungdomsarbejdet og faciliteterne, mens nedrykkeren Horsens strategisk er meget klemt i ungdomsarbejdet af klubber i snart sagt alle retninger geografisk, der har flere penge og flere børn og unge at rekruttere.
Mange udlændinge
Men det er også mange udlændinge i den danske række.
Ifølge Danskfodbold.com var der i 2022/23 tredjeflest udlændinge i Superligaen nogensinde med 202, kun overgået af sæsonen før, hvor der var registeret 220 udenlandske spillere, og 2018/19, hvor der var 211.
Randers FC og OB topper andelen af spilletid til folk fra udlandet med Randers som topscorer med 60 procent, mens også OB og FC Midtjylland er over 50 procent og AaB, Viborg og FC København lige under den grænse.
Udlejninger som det nye sort?
Kun i Lyngby og Silkeborg er udlændinge tydeligvis ikke en central del af trup-planlægningen, og man kan se for sig, at det ville blive anderledes i den næste sæson eller to, mens der kommer to vidt forskellige oprykkere op i Vejle (stadig relativt mange udlændinge) og Hvidovre (nærmest ingen).
Med spillerbudgetter, der aldrig har været større i FCK, FCM, AGF og FCN, vil det være overraskende, hvis ikke udlændinge også er en helt central del af det at skrue et Superliga-tophold sammen i de kommende år.
Endelig er det også være at bide mærke i de historier, Tipsbladet i de seneste par måneder har bragt om en ny samarbejdsklub i Portugal til FC Midtjylland, mens FCN-sportsdirektør Jan Laursen i sidste uges udgave talte om at styrke udlejningsarbejdet for at få mere ud af de unge, der et halvt eller helt år skal spille et andet sted end FCN.
Andre Superliga-klubber har også de overvejelser, og i takt med, at konkurrencen om topplaceringerne i ligaen om muligt bliver endnu hårdere med flere indkøbte profiler, er det muligt, at flere klubber som FC Midtjylland vil se på muligheden for at give helt unge spillere minutter i førsteholdsfodbold andre steder end i Superligaen.
”Klubber som FC Midtjylland med store trupper vil jo gerne have deres spillere på græs. Man ved ikke helt, hvordan spillere mellem 17 og 22 år udvikler sig, og det kan spilletid hjælpe med at afklare. En spiller som Joakim Mæhle var med på yderste mandat i Superliga-truppen i AaB, da han kom op fra ungdomsafdelingen, og det er jo et godt eksempel på, at man aldrig helt ved, om en spiller pludselig udvikler sig helt vanvittigt, som Mæhle gjorde,” siger Ole Nielsen.
”De unge skal spille godt, men det er også business for de store klubber, det her,” siger Jesper Jørgensen fra Deloitte.
”Hvis de store klubber i Superligaen ikke har tænkt over det, som FC Midtjylland har gjort, så skal de til at gøre det nu. Det handler om at have det optimale miljø og optimale muligheder for at udvikle talenterne. Hvis man ikke vil i den retning, der hedder samarbejdsklubber, skal man finde ud af, hvad man så vil i stedet,” siger Jesper Jørgensen.
