Tager nummer 73: FCM-nyindkøb forklarer hvorfor
Foto: Getty Images
Superliga

Tager nummer 73: FCM-nyindkøb forklarer hvorfor

Der er en helt særlig og smuk grund til, at Juninho kommer til at spille med nummer 73 i FC Midtjylland.

FC Midtjylland har igennem årene haft en række spillere med mere eller mindre skøre numre blandt markspillerne. De to seneste spillere, Charles og Juninho er som udgangspunkt ikke en undtagelse.

Charles kommer til at spille med 35 på ryggen, ligesom han også gjorde i sin tidligere klub, Ceara. For Juninho bliver det med nummer 73 på ryggen, og det er der en helt særlig grund til, fortæller han i et interview på FCM's hjemmeside.

- Det er meget vigtigt, og følelsesmæssigt, for mig. Min mor døde efter smitte med COVID-19 for to måneder siden og hun var født i 1973. Det er min måde at ære hende og bære hendes minde på, siger han og fortsætter:

- Det var hende, der bandt vores familie sammen, og det har været hårdt at sige farvel. Det er min gestus til hende, lyder det fra Juninho, som føler sig tæt på topformen allerede nu.

I FC Midtjylland bliver han holdkammerat med en række brasilianere, og det er tilfældigvis også med nogle, som han kender i forvejen, fortæller den nye midterforsvarer om Paulinho og Brumado.

- Jeg kender Paulo og Junior fra deres tid i Bahia, så jeg har faktisk holdt øje med FC Midtjylland i længere tid og særligt efter jeg så klubben i Champions League. Det er en turnering, der fylder meget i Brasilien, og det er min drøm, at spille mod de største hold i Europa, siger Juninho.

Netop Juninho er der en omfattende beskrivelse af den nye FCM-stopper. Læs mere om det her.