Superliga-efteråret er slut, og det er tid til at gøre status på klubbernes og spillernes præstationer. Diverse kåringer er effektuereret i de seneste dage, og målsøgende profiler har tiltrukket sig masser af opmærksomhed hen over de 13 Superliga-runder.
Anders Dreyer fra FC Midtjylland har sat fede streger under sine kvaliteter, Efterårets Profil, Jesper Lindstrøm, har båret Brøndby et flot stykke af vejen mod den fornemme placering i tabellen, og Pione Sisto har i glimt vist, hvad han rummer af kvalitet i den offensive del af spillet.
De tre klare profiler ligger da også højt på listen over de spillere, der har skabt flest chancer i det åbne spil, men de er alle overgået af en spiller, der uden tvivl har sat sit præg på ligaen - men som slet, slet ikke har sikret sig lige så meget opmærksomhed.
For Vejles Allan Sousa er ganske enkelt Superligaens bedste til at skabe chancer i det åbne spil, viser tabellerne, der er leveret i samarbejde med spilxperten.com. Hele 23 gange er det lykkedes for den lille brasilianer, der har fundet vej til netmaskerne fem gange i sæsonen.
Tager man et blik på, hvilke spillere, der står som de største chanceskabere på dødbolde - så finder man også Sousa blandt de bedste - kun overgået af Evander fra FC Midtjylland og FC Nordsjællands Mikkel Rygaard.
Tjek tabellerne her:
Chancer skabt i åbent spil | |
Allan Sousa, VBK | 23 |
Anders Dreyer, FCM | 22 |
Jesper Lindstrøm, BIF | 21 |
Pione Sisto, FCM | 18 |
Alexander Bah, SJE | 17 |
Marc Dal Hende, SJE | 17 |
Anders Jacobsen, SJE | 17 |
Mathias Greve, OB | 17 |
Louka Prip Andreassen, ACH | 16 |
Patrick Olsen, AGF | 16 |
Kasper Kusk, AaB | 16 |
Rasmus Falk, FCK | 16 |
Jakob Ahlmann Nielsen, AaB | 16 |
Chancer skabt på dødbolde
|
|
Evander, FCM | 13 |
Mikkel Rygaard Jensen, FCN | 13 |
Allan Sousa, VBK | 12 |
Louka Prip Andreassen, ACH | 9 |
Patrick Olsen, AGF | 9 |
Casper Höjer Nielsen, AGF | 9 |
Kasper Kusk, AaB | 7 |
Martin Frese, FCN | 7 |
Anders Dreyer, FCM | 6 |
Vito Hammershøy-Mistrati, RFC | 6 |
Brian Hamalainen, LBK | 6 |
Pep Biel, FCK | 6 |