Tæt program venter FCM: Det skræmmer os ikke
Foto: Getty Images
Superliga

Tæt program venter FCM: Det skræmmer os ikke

En periode med mange kampe på få dage venter FC Midtjylland, men det bekymrer ikke Brian Priske.

FC Midtjylland vandt det danske mesterskab i suveræn stil i sidste sæson, men AGF havde midtjyderne det anderledes svært med.

Tre af de fire indbyrdes kampe blev vundet af David Nielsens mandskab, og derfor har klubben fra Heden noget at revanchere, når de to mandskaber søndag eftermiddag brager sammen på Ceres Park.

Læs også:FC Midtjylland har stærke navne tilbage igen mod AGF

- Der er lidt at revanchere fra sidste sæson, selvom det ikke har ødelagt min nattesøvn. Det vigtigste i forhold til kampen er selvfølgelig vores position i topstriden, men det er klart, at vi selvfølgelig også gerne vil forbedre de seneste indbyrdes kampe, siger Brian Priske til klubbens hjemmeside.

Opgøret mod AGF er den første af ni kampe, FC Midtjylland skal spille de næste 29 dage, men det tætte kampprogram bekymrer ikke cheftræneren.

Læs også:AGF er klar med stor profil mod FC Midtjylland

- Vi kommer lige fra en periode med otte kampe på kort tid, så vi ved, hvad det handler om. Det skræmmer os ikke. Vi har en stærk og bred trup, og som vi har talt om tidligere, er det det her, vi gerne vil. Perioden kommer til at kræve meget af os alle sammen, men vi er klar til at levere og forhåbentligt få en masse gode resultater.

FC Midtjylland og AGF er henholdsvis nummer to og tre i Superligaen inden opgøret.

Læs også:Skal drille mestrene: AGF er stridbare, og de er drøntrælse

Læs også:- God kamp? Jeg ønsker da ikke, at min kollega får en god kamp

Læs også:Optakt: AGF - FC Midtjylland