Tipsbladet.dk i Parken
Parken er så godt som tom for tiden, men alligevel fastholder FC København ritualet med at vise Michael Carøes klubsang ”Vi elsker FCK” på storskærmen 10 minutter før hver Superliga-kamp.
Musikvideoen består af klip og højdepunkter fra klubbens 28 år lange klubhistorie, og hovedrollen, ja den spilles af Ståle Solbakken.
Solbakken der scorer mod AaB og jubler ud mod sine tidligere fans i Aalborg. Solbakken der løber ned til FCK-supporterne i Amsterdam efter Champions League-kvalifikationen i 2006.
Solbakken som krammer William Kvist efter sejren over Rosenborg fem år senere. Solbakken i jubelsprint ned ad Parkens sidelinje i pokalfinalen mod Brøndby i 2017. I alt dukker han op ni gange i løbet af videoen.
Sådan er FC København en klub i Ståle Solbakkens skygge, og mod Randers mandag aften lå den endnu tungere end normalt.
Kampen blev spillet dagen efter, at den fyrede manager havde givet et flere timer langt interview til Camilla Martin og Jesper Grønkjær i Onside, hvor han langede kraftigt ud efter ledelsen i klubben, og citaterne havde præget den danske fodbolddebat hele dagen og lå som en dyne hen over Superliga-opgøret, som FC København endte med at tabe 2-1.
- Årh... Hvad skal jeg sige til det? sukkede Jess Thorup, da han efter nederlaget blev forholdt forgængerens tv-interview – men fandt så alligevel noget at sige.
- Jeg mærker det jo. Det ville være mærkeligt andet. Spillerne går og snakker om det, 10'eren, alle omkring og hele vejen op igennem klubben snakker jo om det. Jeg kan holde fokus på det, jeg skal, og det er at arbejde med spillerne, men jeg kan jo ikke underkende, at alt det virak, der er, også influerer i spillernes hoveder, i alle folk omkring mig.
- Jeg har ikke set det såkaldte interview, for jeg vidste, det ville give alt for meget virak. Jeg skal fokusere på det, jeg skal, og det er at være fodboldtræner, men der sker sindssygt og meget i og omkring holdet og klubben lige nu, som jeg ikke har den store indflydelse på lige nu, og det er da ærgerligt, sagde Jess Thorup, da det hele var forbi.
Has got no hair, but we don't care
Før det startede, foretog han sit sidelinjeinterview inden kampen med en buket hvide roser i hånden. Den havde han fået af FC Københavns fanklub som velkomst til den første Superliga-kamp i Parken.
Kort efter fik Thorup så en anden slags velkomst: Lige inden startfløjt hørte man en enlig mandestemme, der sang hyldestsangen om, at Ståle Solbakken ”has got no hair, but we don't care.”
FCK-holdet er lige nu et miskmask, klasket sammen af den tidligere og nuværende træner. Mod Randers spillede en gruppe spillere købt af Ståle Solbakken og modelleret ned i Jess Thorups 3-5-2-formation – og med de samme spillemæssige vanskeligheder, som opstod under Solbakken, og som hans afløser slet ikke har formået at fikse.
Den 18-årige newzealander Marko Stamenic gik direkte i startopstillingen og ind på den centrale midtbane, mens Robert Mudrazija og Pep Biel sad ude på bænken som dyre symboler på en transferpolitik, der er kørt skævt i de senere sæsoner. Stamenic spillede en ujævn kamp, men var ikke den dårligste FCK'er på en ringe aften.
Kampens første store chance efter 10 minutter var sigende. Mikkel Kaufmann lagde bolden fremragende af, og Jonas Wind, i dagens anledning i en til tider meget dybtliggende playmakerrolle, lagde en perfekt aflevering tilbage til nordjyden. Kaufmann strøg mod mål, men sparkede ved siden af – ganske som man kunne forvente af den uskarpe angriber.
Der så man FCK-holdets fremtidige potentiale, men også nuværende begrænsninger.
I stedet var det Randers, der kom foran efter 40 minutter, da Mathias Greve flugtede på overliggeren, og Marvin Egho gled returen i mål, før Kalle Johnsson og Mathias ”Zanka” Jørgensen nåede frem.
Hey, vi ligger nummer! Nummer 10, Zanka
Da spillerne gik til pause, sang samme mand igen Ståle Solbakken-hyldesten fra den Nedre A-tribune. Én mand kan ikke bruges til at lodde en folkestemning, men når der kun er nogle hundrede afdæmpede tilskuere, kan han nemt komme til at tegne den.
Lige så tydeligt kunne det høres, da en spillerne gik fra banen, og en fan råbte: ”Hey, vi ligger nummer! Nummer 10, Zanka!” rettet mod dagens FCK-anfører. Det var sekunder før, at ”Zanka” endte i et skænderi med en sidelinjereporter i et interview, der straks gik viralt.
FC København kom langt bedre ud til anden halvleg og fik udlignet ved Kaufmann, der ellers ikke havde gjort meget rigtigt, men efter den fine start overtog Randers igen.
Det var langt fra ufortjent, da Alhaji Kamara scorede til 2-1 med 20 minutter igen, og det var bekymrende for hjemmeholdet, at FCK først i tillægstiden formåede at lægge pres på i jagten på en udligning. Forinden var gået en periode, hvor holdet dårligt nok kunne få bolden væk fra egen banehalvdel.
Og så vandt Randers i Parken for første gang i syv år. Senest var i august 2013 i kronjydernes sidste besøg, inden Ståle Solbakken vendte hjem og overtog fra Ariël Jacob; nu slog de til igen i Jess Thorups første Superliga-hjemmekamp.
Vi har et problem
Efter kampen blev Thorup spurgt ind til formationer og tremandsforsvar, men for ham handlede det ikke om taktikken. Det handlede om selvtillid.
- Jeg tror ikke, vi skal snakke så meget om systemer og alt muligt. Sejre er den bedste medicin, og hvis vi ikke får dem, jamen så kommer vi længere og længere ned. Så hvordan får vi vendt det her? Det skal vi have gjort hurtigst muligt, så det her ikke bliver frit fald, sagde Jess Thorup efter kampen.
- Jeg så det her systemskifte netop for at prøve at få dem ud af den boble, som de var i med manglende selvtillid. Når jeg ser dem ude på 10'eren, er de sindssygt energiske og nysgerrige og tænker ”hold kæft, det er det fedeste, vi har oplevet”, men jeg ser et eller andet spøgelse, når de kommer ind i Parken, sagde træneren.
- De kan høre, at folk råber, der er ingen fans, vi er vant til at have 20-30.000, som hjælper dem, så de ikke engang selv behøver at spille, fordi fansene har vundet kampen for dem på forhånd. De er her bare ikke nu – nu skal vi klare det selv. Det er vi måske ikke helt bevidste om, sagde Thorup.
- Jeg tror, det her bliver en længere rejse, end folk lige går og tror (…) Vi er nødt til at italesætte, at vi har et problem – og det har vi, sagde Thorup på en aften, hvor Ståle Solbakkens skygge og et selvtillidsspøgelse lå hen over Parken.
