Video : Tipsbladet
Superliga

Sviatchenko vil have FCM til at droppe Dubai-tur: Tog selv på ferie der

FC Midtjyllands Erik Sviatchenko erkender, at han er blevet klogere.

FC Midtjylland har i de seneste sæsoner været på træningslejr i Dubai, hvor vejret er godt og banerne er i top. Dog har Dubai også store problemer med at huske på menneskerettigheder, og derfor har FCM-anfører Erik Sviatchenko været ude med en klar melding om, at man bør vælge det sted igen næste gang.

Dog har B.T. fundet frem til, at forsvarsspilleren selv har valgt at tage på ferie der, og i et interview med mediet fortæller han nu, at han godt kan se, at det er dobbeltmoralsk at handle på den måde.

Læs også:Sviatchenko vil have FCM til at droppe Dubai-træningslejr

- Ja, men man kan jo godt blive klogere hen ad vejen. Man lærer også af sine fejl. Og der skal man jo netop gøre en forskel ved at sætte fokus på de ting, man kan, siger Sviatchenko og fortsætter:

- Den ene ting er bare at blive væk, men den anden ting er, at man også kan gøre noget den anden vej. Og det er egentlig det, jeg prøver at sige, lyder det fra FC Midtjylland-spilleren.

Læs også:FCM-spiller om Dubai: Man kan ikke forvente, spillerne siger fra

Endvidere peger Sviatchenko på, at det er helt okay, at FCM tager på træningslejr i Dubai, hvis forholdene er i orden - ligesom han også selv vil tjekke, hvorvidt der er overenskomster og lignende på det hotel, som han bor på.

Desuden har han lagt en billedserie op på sin Instagram-profil, hvor han forklarer nærmere om sit syn på sagen. 

I forbindelse med den seneste tur dertil var finske Tim Sparv ude med kritik af, at den midtjyske klub valgte det sted.

Læs også:Optakt: Brøndby IF - FC Midtjylland

Læs også:Spotpris: Se topbraget Brøndby - FCM og Randers - SønderjyskE med Dplay

Læs også:Efter 18 dage i klubben: Nu kan FCM-nyindkøb få officiel debut