Nicolai Vallys er netop blevet udråbt til efterårets profil i Superligaen, og det er en pris, som Erik Sviatchenko godt kan snakke med om.

I 2019/2020-sæsonen gjorde han rent bord, da han både tog sig af forårets- og efterårets profil. Faktisk er Erik Sviatchenko den spiller i perioden fra 2013 til i dag, der med 175 stemmer har fået allerflest fra Tipsbladets kåringer.

En rekord, der kom meget bag på hovedpersonen selv, da Tipsbladet præsenterede den for ham.

– Er det rigtigt? De sidste 11 sæsoner? Hold da op! Det er ret fascinerende.

Men betyder det så, at du har været den bedste spiller i Superligaen i den periode?

– Haha, åhh, det kan være farligt at svare på. Hvis jeg siger ja, som mit hjerte selvfølgelig gerne vil sige, er det noget, der deler vandene. Jeg svarer lidt mere diplomatisk og siger, at jeg vil vurdere mig selv som værende i toppen. Helt klart.

Sviatchenko mener selv, at han som minimum er et godt bud på den bedste spiller i den periode, men vil i sidste ende lade det være op til den enkelte at vurdere det.

– Jeg er en af dem, der har vundet allermest. En af dem, der har spillet flest kampe for FC Midtjylland og sat et enormt aftryk i Superligaen. Forårets hold og efterårets hold har jeg også været meget på. Det viser både et højt bundniveau, men også et højt topniveau. Så kan man jo selv vurdere, om jeg er den bedste, eller om man synes det er andre.

Rekordindehaveren er da også en af de eneste spillere, der både har vundet prisen som forårets- og efterårets profil. Det samme har Andreas Bjelland, Robert Skov, Thomas Delaney – og nu også Nicolai Vallys. Netop den bedrift kræver noget helt specielt, mener Sviatchenko.

– Når man vinder back to back, er det fordi, at man har holdt et ekstremt højt bundniveau. Og når det kun er sket få gange, er det fordi, at der skal noget ekstraordinært til for at gøre det.

Mindre kan dog også gøre det for Erik Sviatchenko.

– Bare det at vinde den ene af priserne, enten forårets eller efterårets profil, er en stor ting. I og med at det er de 12 trænere, altså konkurrenternes trænere, der har vurderet alle profiler i Superligaen, det synes jeg er en meget spændende måde at gøre det på.

Ingen over holdet
Erik Sviatchenko har med sine 32 år opnået lidt af hvert i karrieren. Her tæller blandt andet tre mesterskaber i Skotland med Celtic, tre danske mesterskaber med FC Midtjylland, og i øjeblikket tørner han ud for Houston Dynamo i den amerikanske MLS.

Alligevel ser han tilbage på Tipsbladets kåring som noget af det største i karrieren. I hvert fald på det individuelle plan.

– Jeg synes, at det er den mest prestigefyldte ting, man kan vinde – udover at vinde årets spiller. Personligt rangerer jeg prisen som en af de største individuelle meritter for mig, siger Sviatchenko og uddyber i samme moment.

– Også fordi at Tipsbladet har den historik, den har med så stor dækning af sport. Så det var en rigtig, rigtig stor ting for mig, og det er noget, jeg stadig ser tilbage på som værende et af højdepunkterne i min karriere. Når man kigger tilbage på prisen, er det noget, man er stolt af.

Prisen er en individuel hæder, men Sviatchenko mener ikke, at man kan vinde den selv. Det lærte han engang fra en tidligere træner.

– Man kan ikke vinde prisen, hvis man ikke spiller på et hold, der også præsterer. Det er i hvert fald sjældent set. Jeg kan huske, at jeg lærte det af Kenneth Andersen, vores træner på akademiet. Det er ikke individualisten, der skaber kollektivet, men det er kollektivet, der skaber individualisten.

Så selvom det er Nicolai Vallys, der bliver hyldet, kunne han ikke have gjort det uden sine holdkammerater, mener Sviatchenko.

– Det er individualisten, der bliver hyldet, men det ville aldrig ske, hvis holdet omkring ham ikke præsterede. I det her tilfælde med Brøndby, der har været godt kørende under Jesper Sørensen i lang tid.

Er Sviatchenko SL’s bedste? Åh, det er farligt