Superligatrøjer: Hvid farve – et helt klart no-go

Bragt i Tipsbladet 5. november 2021

Jorden skælvede, og det ruskede i lyngen på den ellers så rolige jyske hede, da FC Midtjylland sidst i september præsenterede klubbens nye udebanetrøje.

Den blev rullet stort ud med brasilianerne Junior Brumado og Marrony som modeller, og reaktionerne var da også mange – men en pæn portion af dem var mere negative, end man nok brød sig om; selv hos Superligaens selverklærede frække dreng.

For online rasede loyale fans, og modstandersupportere grinede og hånede.

Trøjen var jo grøn, mente de!

Og hvordan kunne FC Midtjylland dog finde på at lave en grøn trøje, når nu den farve er så tæt forbundet med ærkerivalerne fra Viborg?

De ansvarlige forsvarede sig; trøjen var ikke grøn, men turkis. Og med til historien hører også, at lanceringen vakte så stort et postyr, at Herning Folkeblad lancerede en afstemning, hvor 49 procent af svarerne kaldte trøjen for ”fed”, mens kun 32 procent ikke brød sig om den.

De resterende 19 procent svarede enten, at de skulle vænne sig til den, eller at de ikke vidste, hvad de mente.

For lige at slå det fast: Hvilken farve har den trøje egentlig?

– Hehe… Ifølge vores perspektiver er den turkis, og hvis du spørger Nike, er den turkis. Og det er dem, der har lavet den. Jeg tror faktisk, den hedder turquoise blue. Ordet ”grøn” findes ikke, og vi har også sagt til vores fans, at vi selvfølgelig aldrig kunne finde på at lave en grøn trøje, siger Jacob Jørgensen, der er kommerciel direktør i FC Midtjylland.

Turkis eller grøn – egentlig skulle trøjen have været lilla. Lilla er sammen med sort, rød og hvid blevet en af klubfarverne i FC Midtjylland; et symbol på lyngen og det område, hvor klubben kommer fra.

– Det var svært for os at nå at få produceret en i lyng, for det var ikke en standardfarve, vi kunne få fra Nike i den sæson, vi spiller nu. Grundet corona var der nogle ekstraordinære leveringsudfordringer.

– Så skulle vi gå med noget helt andet. Det, vi til gengæld kunne, var at få lyngfarvede shorts, og sammen med designerne fra Nike fandt vi ud af, at kombinationen kunne være ret blæret. Så har vi prøvet den i år. Det er ikke, fordi turkis fremadrettet bliver vores femte farve. Det var en afstikker.

– Hvis man ikke kan få, hvad man vil have, skal man nogle gange gøre noget helt andet i stedet for at lægge sig op ad noget uden at ramme, siger Jacob Jørgensen.

(FC Midtjyllands hjemme- og udetrøje)

De mange og stærke reaktioner har gjort indtryk i klubben, fortæller direktøren.

– Vi har måttet kigge indad og har sagt, at hvis vi skal eksperimentere, bliver det nok mere på vores Europa-trøje end på vores udebanetrøje. Vi har registreret et stort ønske om, at hjemme- og udetrøjen holder vi i sort, rød og lilla.

– Vi kunne se, at vi havde ret i antagelsen om, at rigtig mange gerne vil have en helt ny trøjefarve – netop for at få et supplement til de andre. Men selv om vi er en klub på kun 22 år, så har vi heldigvis nogle fans, der har været med så længe, at de har helt klubben helt inde under huden.

– Så vi skal have respekt for dem, der gerne vil det fremadstormende og innovative; dem der gerne vil nye trøjer og farver, og så skal vi også have respekt for dem, der mener, at det skal være traditionsbåret, selv om vi er en ung klub. Derfor bliver den model, vi bruger fremadrettet, at når vi laver en afstikker, bliver det på vores europæiske trøje.

FC Midtjyllands nye udebanetrøje fik debut den 3. oktober – i en hjemmekamp mod AGF.


(AGF's hjemme- og udetrøje)

– Det har vi gjort de seneste fire-fem år. Når vi har lanceret vores udebanetrøje, har vi gjort det på hjemmebane.

– Hvis vi skal være hudløst ærlige, er det selvfølgelig et kommercielt statement, hvor man har ønsket at præsentere trøjen foran et talstærkt hjemmebanepublikum, så de kunne se trøjen og gå direkte ned for at købe den, hvis de havde lyst til det,” siger Jacob Jørgensen.

For det er fortællingen om Superligaens mange farver. Det handler om historie og traditioner, om klubbens udseende og identitet – men det handler også om at tjene penge.

Trøje og strømper er det vigtige
I takt med at fodbold blev en større og større publikumsmagnet i slutningen af det 19. århundrede, blev klubbernes farvevalg også vigtigere.

Efterhånden var det ikke kun dommeren og spillerne, der skulle kunne kende forskel på de to hold, det skulle tilskuerne også, og det medførte højere krav.

I 1891 besluttede den engelske liga, at alle klubber forud for sæsonen skulle registreres med hver deres farve, så der ingen sammenfald var. Det var faktisk den beslutning, der fik Wolverhampton til at spille i de i dag så ikoniske gyldenorange trøjer – deres røde og hvide striber duede ikke mod Sunderlands tilsvarende.

Allerede året efter slækkede man lidt på reglerne, så to klubber gerne måtte have samme hovedfarve.

Alle klubber skulle dog have et hvidt sæt (eller et farvet, hvis hvid var den primære farve) i reserve, når man mødte modstandere med en lignende dragt, og dengang var det faktisk hjemmeholdet, der så byttede til den sekundære farve.

I næsten 130 år har fænomenet med forskelligfarvede hjemme- og udebanetrøjer altså eksisteret, og i nutidens Superliga er det også noget, der skal være styr på. Fra Divisionsforeningens side er man pragmatiske og overlader i høj grad det med farverne til de enkelte klubber.

– Farven på trøjen er der ikke nogen regler for. Når klubberne melder deres farver ind inden sæsonen, så har vi en dialog med dommerafdelingen i DBU, og så tager vi en snak om, hvorvidt der er noget, der ikke rigtig går.

– Så meddeler man det til klubberne, og så taler holdlederne sammen runde for runde, kamp for kamp.

– Man stemmer af blandt holdlederne, om der kan være en eller anden konstellation, der ligger i en gråzone. For det ser jo ikke godt ud på tv, hvis der er en dårlig kombination, siger Peter Ebbesen, der er turneringschef i Divisionsforeningen.

Engang var det sådan, at klubberne inden sæsonstart indsendte al deres tøj, og så lavede et dommerpanel et farveskema, som afgjorde, hvilke dragter der duede sammen. Det gør man ikke længere, og det skyldes blandt andet udviklingen i det danske postvæsen.

– Det er en rimelig stor pakke fra en klub, hvor der ligger to målmandssæt og tre spillersæt med strømper, bukser og trøjer. Det blev efterhånden en flyttekasse, og postforsendelser nu om dage i Danmark er heller ikke, hvad det var engang.

– Plus at klubberne mange gange får en ny trøje, de skal have trykt, op til sæsonen, så det var ikke rigtig noget, der fungerede; det med at få det sendt frem og tilbage. Så det tager vi digitalt, og hvis vi er i tvivl, får vi sendt et eksempel, siger Ebbesen om processen, hvor Divisionsforeningen godkender klubbernes dragter.


(OB's hjemme- og udetrøje)

I den enkelte kamp er det dommeren, der afgør, om de to holds dragter kan godkendes.

– Fra et dommersynspunkt er det helt afgørende, er, at trøjerne skal være forskellige, og strømperne skal være forskellige, siger Jan Carlsen, der er dommerobservatør og mangeårig kronikør om fodboldloven på Tipsbladets bagerste sider.

– Hvis der kommer en bold ind i straffesparksfeltet, er det ret væsentligt at vide, om det er den ene eller anden farve, der rammer bolden. Tilsvarende med strømperne: Omkring hjørnespark, målspark, indkast og så videre, skal vi have en chance for at kunne vurdere, om det er den ene eller anden, der har sendt bolden ud sidst.

Ifølge de strengeste regelbøger skal shortsene også være forskellige, men i praksis giver det ikke anledning til forveksling. Derfor kan man godt i Superligaen se to hold med næsten ens shorts.

– Men så løber man ind i næste problem: At man har nogle målmandstrøjer, som jo skal adskille sig fra de andre 20 mennesker på banen, og dommeren har også et eller andet, han skal have på.

– Både herhjemme og internationalt løber man lynhurtigt ind i problemer, for så mange farver er der altså heller ikke til rådighed, så nogle gange – og det er selv på Champions League-niveau – har vi et problem med at finde et fornuftigt kompromis.

– Som jeg plejer at sige, når jeg er ude internationalt, og de nærmest er ved at græde ved sikkerhedsmødet, fordi de ikke kan få det til at hænge sammen: 'Jamen ved I hvad, lad nu være med at gå ned tæt på målmanden, for pokker.' Så er vi ude over det.



(FC Københavns hjemme- og udetrøje)

Processen med at godkende dragter inden kampstart er ikke ufejlbarlig.

– Det viser sig nogle gange, at det, der ligger under en sløv 40 watt pære i et dommeromklædningsrum, ser helt, helt anderledes ud, når man kommer ud på banen. Og man kan også komme ud for, at der er forskel på, om vi spiller i dagslys, eller vi spiller i kunstlys.

– Der er også en anden variant: Man har to sæt spilletrøjer, der ligger meget tæt på hinanden, men som i udgangspunktet ser fornuftige ud, og så bliver det øspissende regnvejr, og den trøje, der startede med at være lyseblå, er lige pludselig mørkeblå, fordi den er gennemblødt, siger Jan Carlsen, der beretter, at det normalt går ganske nemt at få styr på spilletøjet, også hvis en af holdlederne er nødt til at finde et andet sæt frem i en fart.

– Alle vil gerne have afviklet det her. Alternativet er, at vi skal rende rundt i bar mave derude, og det er jo heller ikke så smart, siger Carlsen.

Når hvidt på en regnfrakke giver ballade
Interviewet er ikke mange sekunder gammelt, før Thomas Skov Petersen, marketingchef i Brøndby IF, stiller et modspørgsmål:

– Jeg går ud fra, du refererer lidt til en grøn trøje i Herning, ikke?

Jo, den nok så omtalte FC Midtjylland-trøje fylder både i denne artikel og i den generelle snak om farver i Superligaen.

Men det er vidt forskelligt, hvordan de 12 klubber forholder sig til hjemme- og udedragter og til deres klubfarver. Nogle klubber, for eksempel Vejle og AaB, har et princip om altid at spille i deres primære farver, når det lader sig gøre.

”For det handler om identitet,” som AaB's kommunikationschef Brian Andersen udtrykker det, og derfor hedder det i Aalborg heller ikke en hjemmebanetrøje, men en klubtrøje.

(AaB's hjemme- og udetrøje)

Andre spiller konsekvent i andre trøjer på udebane, viser en optælling, som Tipsbladet har lavet og baseret på denne sæsons Superliga-kampe.

Brøndby er den klub, som oftest har optrådt i deres vante farver. I hele 13 ud af foreløbig 14 Superliga-runder har mestrene iført sig i den velkendte gule og blå dragt.

Eneste undtagelse var en hjemmekamp mod FC Nordsjælland i august, hvor holdet trak i den Aldrig Alene-trøje, der under coronapandemien blev solgt i næsten 35.000 eksemplarer.

– Vi har besluttet, at vi skal spille i gult og blå i år, fordi vi er mestre, siger Thomas Skov Petersen.

– I år holder vi fanen højt med den gule trøje, og derfor lavede vi også en gul Europa Cup-trøje. Vi har også den regel, at hver gang vi møder FCK, spiller vi i gult. Hver gang vi møder AGF, spiller vi gult.

– Hver gang vi møder Midtjylland, spiller vi i gult. Der er noget ekstra på spil i de kampe. Med de engagerede fans, vi har, betyder det meget, at klubfarverne bliver vist frem. Der er traditionalister, der er enormt tro mod, at vi skal spille i gul, mens andre synes, at det er cool, at vi laver en sort trøje.

– Sidste år havde vi en armygrøn trøje, som var sindssygt populær. Vi vil gerne have en balance, for selvfølgelig skal vi lave nogle fede trøjer, der er et marked for, men vi vil også gerne være tro mod vores kultur og vores fans ved at spille så meget i gult og blåt, som vi kan, siger marketingchefen.

Der er dog også en mere lavpraktisk årsag til, at Brøndby endnu ikke har spillet i denne sæsons blå udebanedragt.

(Brøndbys hjemme- og udetrøje)

For det første ankom den sent, for det andet har der været mange udekampe mod modstandere med blå farver – OB, SønderjyskE og Randers for eksempel.

– Vi skulle have spillet i blåt i søndags, men der havde de sgu et problem i Viborg, fordi de kun havde en blå målmandstrøje til deres hjemmekampe, siger Thomas Skov Petersen.

Den blå målmandstrøje kunne Viborg ikke skifte ud af en ganske særlig årsag.

Den midtjyske klub er et af de Superliga-hold, der konsekvent spiller i udebanedragt i alle udekampe, og det skyldes, at man har forskellige sponsorer, der har købt sig ind på at blive repræsenteret på Viborg Stadion eller på udebanearenaer. Derfor kunne den blå keepertrøje ikke skiftes.

– Vi har ikke en overordnet hovedsponsor, siger Rasmus Ingemann, kommerciel chef i VFF.

– I en klub som Viborg, hvor mange skuldre skal bære, hvordan kan vi så udnytte de flader, vi har haft til rådighed, på bedst mulig vis? Det er vigtigt, at når vi er hjemme, så er vi selvfølgelig grønne.

– Det kommer vi sgu nok aldrig til at ændre på. Som hovedregel prøver vi at vende det om, når vi tager ud, så vi spiller i hvide trøjer og grønne shorts. Så ved fansene og tilhængerne stadig sådan nogenlunde, hvad de skal tage på.

– Hvis de vil vise, hvem de holder med, så har de en god indikation på det, allerede inden vi tager afsted. At det så er grønt på hjemmebane og hvidt på udebane, det ligger i den kommercielle del. Det er der ikke noget hemmeligt i.

Rasmus Ingemann klukker dog lidt ved tanken om dengang, det gik galt. Før sæsonpremieren i Næstved i 2019 var en bestilling hos leverandørerne fejlet.

– Lige pludselig stod vi uden en trøje at spille i – for vi kunne jo ikke tage den grønne med til Næstved. Så måtte vi trylle. Det blev blå trøjer, grønne shorts og grønne strømper. Det var ikke særlig kønt. Det var, hvad Nike havde på lager, som vi kunne nå at få hjem.

– Så tog vi lidt pis på os selv og satte dem på auktion. Men den er jo blevet kult for nogle fans. Vi satte trøjerne på auktion efter kampen, og dem har jeg set nogle stykker af på Viborg Stadion, siger Rasmus Ingemann.


(Viborg FF's hjemme- og udetrøje)

Blå har oprykkerne ikke været iført i denne sæson, men de er til gengæld trukket i tredjedragten i et par lejligheder – og den er sort! Men i modsætning til den turkise trøje hos de sortklædte rivaler i FC Midtjylland har det ikke givet kritik.

– Det har vi altså ikke hørt for overhovedet. Det er en sort tredjetrøje, som vi kan bruge, når vi er Parken eller hos AGF og ved, at vi skal bruge noget andet end hvidt. Der får vi ingen udfordringer med den, siger Rasmus Ingemann.

Det med rivalernes farver er eller noget, man er opmærksom på i Superligaen.

– Der er stærke holdninger hos os, hvis vi har noget hvidt på en trøje for eksempel. Det har været helt no-go. Der stod ”Booztlet”, vores sponsor, med hvidt på en blå regnfrakke, og det skaber noget uro, siger Thomas Skov Petersen fra Brøndby.

– Der er nogle trøjefarver, vi aldrig kunne finde på at bruge. Grøn er den mest oplagte, siger Jacob Jørgensen fra FC Midtjylland.

– Jeg kunne heller ikke forestille mig, at vi laver en i gul. Ikke fordi vi som sådan har et forhold til Brøndby, Horsens eller for den sags skyld Sverige, men det er ikke en farve, som ligger os naturligt.

– Vi spiller meget i hvid, og det er ikke, fordi vi synes, at FCK's trøje er noget vanvittig fint at skrive hjem om, men når vi spiller europæisk, skal vi have en mørk og en lys trøje. Og når sort og rød kategoriseres som mørke farver, så er det nogle gange svært at finde noget, der er lyst.

– Derfor har Europa-trøjen ofte været hvid, og det er den også i år. Det kunne den også godt blive næste år, men om der så om to-tre år kommer en lyserød trøje eller noget andet skørt, det kan jeg ikke love, at der ikke gør,” siger FC Midtjyllands kommercielle direktør.

Der er penge i farver
At lancere nye trøjer hver sæson, at vælge spraglede farver som turkis eller lyserød, at spille i en udebanetrøje på hjemmebane – har det overhovedet en effekt?

Batter det noget at sælge trøjer og andet merchandise i en dansk Superliga-klub i forhold til de penge, man kan tjene på spillersalg, på tv-rettigheder, på at spille i Europa og på sponsorpleje?

– Det udgør ikke hverken 10 eller 20 procent af omsætningen, men det er tæt på, siger FC Midtjyllands Jacob Jørgensen.

– Vores andentrøje sælger ekstremt godt, og det gør den her turkise trøje også. Faktisk er vores merchandiseomsætning syv-ottedoblet på fem år. Så det er gået rigtig stærkt.

Det handler ikke kun om at tjene penge på det direkte salg, men også om at vise sig frem.

– Vi er rundet af en kæmpe region, og vi vil rigtig gerne have vores logo ud at arbejde i hele området. For os er det væsentligt, at vores merchandise-omsætning stiger, for så betyder det også, at vores logo er ude mange flere steder. Det er jo en branding, og det er vigtigt, når man er en ung klub, siger Jacob Jørgensen.


(Silkeborg IF's hjemme- og udetrøje)

Også i Viborg betyder det noget at sælge fodboldtrøjer til supporterne.

– Bestemt, bestemt. Det er vores største merchandise-aktiv. Man skal virkelig værne om den, det kan jeg fornemme. Jo mere inkarnerede fans man støder på, desto mere hellig bliver trøjen. Der må ikke være ret stor afvigelse fra den, de bærer på banen, til den man sætter til salg.

– Mange går op i, at der er et ærmemærke fra Superligaen på, og det tilbyder vi også, hvis man vil det, siger Rasmus Ingemann.

– Der er en pænt høj værdi i at have en spillertrøje. Den største del af vores merchandisesalg kommer fra spillertrøjen, rapporterer Thomas Skov Petersen fra Brøndby

– Det her år er utraditionelt, for vores hjemmebanetrøje har sprængt alle rekorder. Det er måske i kombination med, at der er en fodboldsult oven på corona, for vi satte også rekord med Aldrig Alene-trøjen.

– Trøjen, vi vandt mesterskabet i sidste år, blev udsolgt sidst i sæsonen. Den trøje, vi har i år, blev udsolgt efter to måneder, og den plejer at holde i en hel sæson. Det var vi jo ikke forberedt på. Der er bare sket et eller andet, og det har noget at gøre med, at vi blev mestre sidste år, der er en fed historie i trøjen, den hylder Sydsiden, og den er flot.

– Det har gjort, at den har folk prioriteret, og så går det måske ud over udebanetrøjen. Hvis man et år sælger lidt færre hjemmebanetrøjer, sælger man flere udebanetrøjer. Så det er ikke én til én, at man kan lægge udebanetrøjen ovenpå.

– Så skulle man bare have en tredje- og en fjerdetrøje også. Man kannibaliserer en smule på sig selv, for der er en grænse for, hvor mange penge hver familie eller fan vil bruge på trøjer.

Thomas Skov Petersen fortæller, at salget af hjemme- og udebanetrøjer fordeler sig cirka 70-30. For et par år siden var Brøndbys hjemmetrøje upopulær, og der nærmede fordelingen sig 50-50.

– Men det har også noget at gøre med, hvor mange som har købt en gul trøje året forinden. Der er nogle, der køber hvert år, og så der nogle, der springer over. 'Jeg har en gul, den kan jeg godt klare mig med lidt endnu.'

– I England er det en kæmpestor business at skifte sponsorbrand, for så sælger man mange trøjer. Har man købt en Arsenal-trøje fra Nike tre år i træk, behøver man nok ikke at købe den det fjerde år, men hvis Arsenal skifter mærke, er Nike-trøjen helt uaktuel, siger Thomas Skov Petersen, der ikke tror, at noget lignende kommer til at ske i Danmark.

– Hos os er det ikke business nok. Det spekulerer man ikke i. Vi er også glade for at lave trøjer sammen med Hummel, for det er der, hvor vi kan ramme noget sammen med fansene. Hummel er i Danmark. Vi kunne ikke lave en Aldrig Alene-trøje med Nike eller Adidas.


(Randers FC's hjemme- og udetrøje)

Næste tøjskridt ligger allerede fast i Brøndby.

– Det er at lave noget, der skiller sig helt vildt ud. Det kommer vi måske til at se til næste sommer. Jo mere signatur, man kan lave, desto mere er det ens egen trøje, der ikke ligner andre. Det er der, vi bevæger os hen ad.

– Vi har mange gange de største dialoger med producenten om at kunne trække dem lidt væk fra deres skabeloner, så man kan se, at det her er en trøje, der er lavet unikt til os.”

Også i FC Midtjylland er man i færd med at se fremad.

– Vi har som sådan allerede produceret til den kommende sæson. Det gør man jo i god tid. De er ikke produceret færdig, men de er bestilt og designet sammen med Nike.

– Der bliver lanceret tre nye trøjer. Jeg synes, vi har ramt noget, der må tilfredsstille alle ønsker og behov – både for dem, der vil det innovative, og dem, der er traditionsbårne. Jeg vil ikke røbe så meget andet, end at det bliver tre megafede trøjer, siger Jacob Jørgensen.

Én til vil FC Midtjylland-direktøren dog godt love:

– Jeg garanterer, at man saftsuseme skal være frisk, hvis man skal kalde nogen af dem for grønne. Så skal man være mere farveblind end de fleste.

Tjek her resten af Superliga-holdenes ude og hjemmetrøjer 

Vejle Boldklub


FC Nordsjælland


SønderjyskE