FC Midtjylland skal have vendt bøtten i Superliga-slutspillet efter to skuffende nederlag til Brøndby IF og Randers FC.
Men på direktionsgangen, foran computeren og på scoutingture knokler FCM’s transfergruppe med, hvordan truppen skal se ud efter sommerens transfervindue.
Det har de mest brug for
En ekstremt stærk allround-midtbanespiller
FC Midtjylland står foran en sommer, der sandsynligvis byder på udskiftninger af flere af de offensive profiler og muligvis et salg af Oliver Sørensen.
Men hvis vi lige ser forbi de åbenlyse erstatninger, der skal findes, og ser på FC Midtjyllands rene behov, ville vi finde en ekstremt dygtig midtbanespiller.
Vi ville måske hælde til at hente en sekser, hvis det var vores fodboldklub, men det er ikke vildt vigtigt, om det er en sekser eller otter, for med de rette folk omkring sig kan særdeles dygtige Dani Silva med sin blanding af godt pasningsspil og teknik og defensiv muskelkraft hjælpe i begge roller.

Vigtigt er det til gengæld, at FC Midtjylland-ledelsen erkender, at der på de helt store, strategiske linjer er brug for en møghamrende dygtig central midtbanespiller, der magter både at rydde op, hjælpe i det vigtige kontraspil men også kan sætte tonen, når FCM har kuglen og skal skabe store chancer i angreb med 20-30-40 berøringer.
Vi sætter barren enormt højt, fordi FC Midtjylland har råd til at hente suverænt dygtige spillere, og vi hælder til, at der er brug for en etableret spiller i sin bedste alder i midten af 20’erne, der toppræsterer hver gang.
Kristoffer Olssons spil med bold og intelligente presspil har FCM ikke erstattet, i hvert fald ikke i forhold til at skabe den nødvendige balance.
Det skal FC Midtjylland have gjort, og så kan man fint spille med tre purunge og mere ustabile folk i front i en 4-3-3.
Hvis man har en ny Raphael Onyedika eller Jens-Lys Cajuste i kikkerten, man er sikker på, er det også ok – men det mangler vi altså at se, Denil Castillo eller Pedro Bravo kan blive – de er det absolut ikke nu.
Det har de også brug for
En stærk midtstopper
Ja ja, vi ved godt, det sker uanset hvad efter salget af Juninho, men ser vi på behovet, stikker det lidt dybere end det, for FCM har brug for en tredje midtstopper med evnen til at spille i Top 2 i Superligaen og gøre det godt i Europa – det har FCM manglet rent sportsligt i denne og vel også sidste sæson.
En målmand i europæisk topklasse
Hvis FCM virkelig åbner for pengeposen og finder den helt rigtige mand, og hvis man kan sælge Elias Ólafsson i en god transfer, ville det være interessant med en vaskeægte topkeeper på europæisk niveau.
Vi taler et sportsligt niveau som i Kamil Grabaras bedste perioder i FC København og AGF, hvor man tænkte ‘hvorfor spiller han ikke hver weekend i en topklub i en Top 5-liga’. Hvilket Grabara så gør nu.
Hvilken Superliga-spiller (realistisk) kunne de bruge til sommer?
Det er stort set umuligt at finde sådan en spiller til FC Midtjylland, som både er god nok og ikke er totalt urealistisk – spillere med prisskilte på 100 millioner kroner som de unge i FC Nordsjælland eller de største salgsemner i midterklubberne skal jo til udlandet eller er måske ikke helt gode nok til at løfte FCM.
Læs også vores gennemgang af AaB’s ønskeliste til sommerens transfervindue her
Det kunne godt være en spiller som Lars Kramer fra AaB med kontraktudløb til at give noget ballast i midterforsvaret, men vi vælger et særdeles friskt bud og siger Alexander Busch.

Det er ikke helt så hjernedødt, som det lyder i første omgang. Busch har udløb til sommer næste år, på grund af hans skade har han altså kun 37 Superliga-kampe, så hvis vi nu vender formlen sådan, at vi kigger på, hvad der passer FCM, ville han ikke være helt dum at have ombord med sin fart og udmærkede Silkeborg-fodbolduddannelse.
Nedrykningsslutspillet og et for Silkeborg skuffende 2025 er ikke noget, der bare skriger 50 millioner kroner i transfer for en spiller med 12 måneder tilbage af kontrakten 1. juli, efter han har siddet udenfor hele 2024 med en drilsk skade, så hvis alle parter står på tæer, kunne det lade sig øre.
FCM har ved flere lejligheder set særdeles grundigt på Silkeborgs bedste spillere også spurgt på dem, før de røg til udlandet eller i Nicolai Vallys’ tilfælde til Brøndby, så tro nu ikke, at FCM aldrig kunne finde på det.
Oplagte afgange
Darío Osorio
Det bliver nok ikke i FC Midtjylland, han topper, og interessen er der. Det kunne godt ligne, FCM casher ind, hvis et tilbud bliver stort nok.
Oliver Sørensen
Det lå allerede i kortene sidste sommer, og formand Claus Steinlein har selv sagt, at Sørensen er en af dem, der står forrest i køen.
Aral Simsir
Vi er dælme fristede af at sige Ousmane Diao, som godt kan overhale alle mand og ryge i et kæmpe salg. Men han er trods alt stadig så fersk, og vi peger på Simsir, som nu har spillet længe i FCM og måske også snart har brug for at prøve noget andet efter succes i Ikast og Herning.
Læs også vores gennemgang af AGF’s muligheder til sommer

‘Det er fuldstændig vanvittigt!’

Dansk keeper raser: De kaster mønter på mig

AGF-profiler: Den Brøndby-kamp var vildest

Frygtelig Kina-start af Ohi Omoijuanfo

Provstgaard hyldes efter debut: ‘Utrolig’

DBU henter ny topchef i Brøndby

Brøndby-stjerne skadet

Medier på stribe slagter Højlund: Han skal væk!

Glem strategien og gå all in på Christian Sørensen

Legende opfordrer United: Hent denne angriber

Pep Guardiola raser: De burde skamme sig!

Bo Svensson emne i topklub?

Gustav Isaksen matchvinder i vital udesejr

‘Alle vidste, han ville blive større end Danmark’

Vild Brøndby-rivalisering: – Det elsker jeg

Impotente Foxes mod skadesramte Magpies

Husker du ham? Pourié hamrer mål ind på stribe

FCK slap for VAR-chok: ‘Hvorfor så lang tid?’

‘Det er eddermame hårdt for mig at bænke ham’

N’Doye: Tjente kassen – fortryder det inderligt!

Vilde FCK: Ikke sket i ti år

Alfred Johansson involveret i håndklædedrama

Chiakha sender FCK på førstepladsen

Kæmpe optur for Provstgaard og Isaksen

Han var bomstærk – så du det, Jacob Neestrup?

Manchester-derby ender uden vinder

Schmeichel rørte ikke bolden med hænderne

AaB og Vejle deler point i bundgyser

Det var nærmest en hyldest til De Bruyne

FCK vandt i Farum – sådan forløb opgøret

Liverpool-fiasko

Neestrup skifter system

Thomas Frank: Den turnering er totalt latterlig

Vildt: Barcelona-stjerner i totterne på hinanden

Lyngby misser gylden chance for point

Bizart selvmål i ny Viborg-sejr

Hold op, han er go’: Millionerne kan rulle ind!

Er det sæsonens dårligste straffespark?

Wow! Bakiz scorer drømmekasse

‘Onugkha skal som udgangspunkt tilbage til FCK’

FC Nordsjælland – FC København

‘Var enig med en klub i udlandet’

Vejle Boldklub – AaB

Stortalent forlænger med FC Midtjylland

FCK-gensyn: ‘Det vil altid være specielt’

Jens Hammer Sørensen åbner for at blive træner

Forlænger med FC Nordsjælland

UEFA offentliggør: FCK tjente kassen på Europa

Viborg FF – Sønderjyske

FC Nordsjælland-træner fremhæver FCK-duo

Superliga-stjernes eks-træner så det omgående

Silkeborg IF – Lyngby Boldklub

Ham vil City købe som De Bruyne-erstatning

Dansk magi i MLS

Neestrups forbandelse: Det nager altid