Video : Tipsbladet
Superliga

Superliga-træner i høj kurs - ønsket i England

Randers FC's assistenttræner tiltrækker interesse fra flere leder og kanter, skriver mediet Campo.

Randers FC har vist imponerende takter med Rasmus Bertelsen som cheftræner og Fatah Abdirahman som assistenttræner, men spørgsmålet er, hvor meget længere kronjyderne kan holde på duoen.

Campo skriver tirsdag, at Fatah Abdirahman tiltrækker sig interesse fra en klub i Englands næstbedste række, Championship.

Det stemmer overens med Tipsbladets informationer. 

Ja, faktisk melder Campo, at Randers-assistenttræneren har fået et tilbud om at blive assistenttræner i den endnu unavngivne Championship-klub. 

Desuden nævner det danske medie også, at Vendsyssel FF har ham på listen over kandidater til det ledige trænerjob i klubben, efter at NordicBet Liga-klubben afskedigede Bo Zinck i weekenden.

Fatah Abdirahman, der er 32 år, har en fortid som ungdomstræner i AGF og som teknisk direktør Right to Dream, og han har været i Randers FC siden sommeren 2023. 

Du kan læse et interview med Randers-assistenten lige her