Superliga-spørgsmål: Sikrer AGF sig sølvmedaljer?
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Superliga-spørgsmål: Sikrer AGF sig sølvmedaljer?

Tipsbladet.dk ser nærmere på den kommende runde i 3F Superligaen.

Der er bare to runder igen af mesterskabsspillet, og lige nu handler det hele om, hvem der vinder sølv i landets beste række.

Vi fik mandag aften sagt farvel til Hobro IK, der rykkede ud af 3F Superligaen efter et vildt drama mod Lyngby Boldklub, og dermed er det medalje- og Europa-jagten, der er spænding om.

Her er, hvad vi skal have svar på i den kommende runde i dansk fodbolds bedste række.

Schwartz eller Mortensen eller Wilczek?

Læs også:Superliga powerranking: FCK og Brøndby ude af det gode selskab

Nu spidser det for alvor til i kampen om at blive topscorer i landets bedste række, hvor tre mand ligger på 17 scoringer. Sluttede sæsonen nu, ville Kamil Wilczek bliver topscorer i dansk fodbolds bedste række, da han har brugt færrest kampe på at nå de 17 scoringer.

Og det er værd at notere sig, for lige nu har Patrick Mortensen spillet en kamp færre end Ronnie Schwartz, og det kan altså blive afgørende, hvis de to dygtige angribere ender på samme målantal.

Vi ser frem til et par spændende runder.

Kan AGF sikre sølvmedaljerne?

Læs også:AGF ramt af mange afbud - 17-årig angriber med mod FC Nordsjælland

De er ramt af karantæner og skader, og AGF har også nu fundet ud af, at stjernen Mustapha Bundu har fået coronavirus og er ude resten af sæsonen.

AGF ligger i en gunstig situation, da klubben er nummer to i Superligaen og selv afgør, om det er sølv eller bronze, man skal kunne hænge om halsen på søndag.

Faktisk kan sølvmedaljerne allerede blive sikret torsdag, for hvis AGF vinder onsdag aften i Farum, er FC København pisket til at hente point i Aalborg torsdag aften. Sker det ikke, vil sølvet være sikret for AGF.

Og det er altså ikke umuligt, at det går sådan. AGF er i strålende form, mens FCK bare har hentet et par point i de sidste seks runder.

Læs også:Optakt: FC Nordsjælland - AGF

Læs også:Stor AGF-profil har fået coronavirus

Læs også:Medie: Dansk interesse for australsk landsholdsspiller