Superliga powerranking: AGF stresser vakkelvorne FCK - stor finale søndag
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Superliga powerranking: AGF stresser vakkelvorne FCK - stor finale søndag

FC Midtjylland holder førstepladsen trods et stort nederlag i Århus, mens det er tæt i playoffkampene i midten og bunden.

Skal man fokusere på to fede FCM-kampe eller traumet AaB?

Sæsonen er under alle omstændigheder en succes, men søndag afhænger meget af, hvilken udgave af AGF, der dukker op i Parken.

Med to points forspring til århusianerne er FCK under et voldsomt pres, og der venter en stor opgave for både cheftræneren og truppen søndag, og i de kommende uger og måneder, hvor FCK’erne står til nærmest ikke at få ferie, hvis de mister andenpladsen.

Og har Hobro mere i sig, eller var tanken tom på det allerværste tidspunkt, efter man i ugevis har lignet en favorit i duellen med Lyngby?

Stor holdånd af oprykkerne at vinde efter snart fem måneder uden en Superliga-sejr - man er 90 minutter fra at få afsluttet det mareridt, 2020 har været.

Powerranking - runde 33
Powerranking - runde 32
Powerranking - runde 31

1: FC Midtjylland (1)
Mesterholdet stillede uden det normale forsvar mod AGF, men det forklarer ikke fuldt ud 0-3. Ift. den europæiske kvalkamp i august og én eller flere Europa-kampe i september giver det givetvis mening at spare folk.

Seneste kamp: AGF-FC Midtjylland 3-0
Næste kamp: FC Midtjylland-FC Nordsjælland (fredag 19.00)

2: AGF (3)
Der kommer metal til Århus, nu er spørgsmålet kun, om det bliver sølv eller bronze. Patrick Mortensen kan blive manden, der vinder sølvet til AGF - FCK’s forsvar kommer på hårdt arbejde søndag.

Seneste kamp: AGF-FC Midtjylland 3-0
Næste kamp: FC København-AGF (søndag 20.00)

3: Brøndby IF (2)
Der er klumper i strømmen, nogle gange store af slagsen, som mod AaB for et par uger siden, men slutspilsresultaterne er ikke dårligere end sidste år og i 2017, to sæsoner hvor man havde betydeligt flere erfarne topspillere end nu. Sigurd Rosted har karantæne i næste runde.

Seneste kamp: FC København-Brøndby IF 0-0
Næste kamp: Brøndby IF-AaB (søndag 18.00)

4: AC Horsens (6)
Uden at spille, eller måske netop fordi man ikke spillede men kunne hvile spillerne, rykker Horsens op på ranglisten forud for to kommende playoffkampe mod Randers FC eller Hobro.

Seneste kamp: Sad over i seneste runde
Næste kamp: Mod Randers FC eller OB i næste uge

5: FC København (4)
Det er et træt, slidt mandskab, der forsøger at forsvare sølvet hjem med kun to points forspring tilbage. Treeren AGF gæster Parken på søndag, og det er for at tage FCK’s andenplads. Finder FCK energien til at holde udfordreren bag sig og give bare lidt rum til at forberede sig til den store Europa League-kamp mod Istanbul BB 5. august?

Seneste kamp: FC København-Brøndby IF 0-0
Næste kamp: FC København-AGF (søndag 20.00)

6: Randers FC (8)
Fornuftigt resultat for Randers, der er på vej mod næste rundes kampe mod Horsens og måske endnu en kamp om en Europa League-billet. De kampe er man så også ved at være erfarne i, mon næste sæson endelig bringer en tur i Top 6?

Seneste kamp: Randers FC-OB 2-1
Næste kamp: OB-Randers FC (søndag 16.00)

7: SønderjyskE (5)
Sæsonen er slut for SønderjyskE.

8: FC Nordsjælland (10)
Man fristes til at sige, at fodboldskolen snart er ovre for denne sæson, og i år får Mikkel Damsgaard topkarakterer og et skifte til Sampdoria, mens Mohammed Kudus også ser ud til at ende i en større udenlandsk klub mod en stor transfer til FCN, der forlængst har planlagt livet efter den dygtige ghaneser.

Nicolai Larsen skifter til Guingamp på fri transfer, Abdul Mumin skal efter alt at dømme spille midterforsvarer et andet sted efter kontraktudløb - og alt det virker FCN beredt på. Man kan så håbe for FCN, at der også kommer en ny målmager - med sådan en i front havde klubben spillet om medaljer.

Seneste kamp: FC Nordsjælland-AaB 0-0
Næste kamp: FC Midtjylland-FC Nordsjælland (fredag 19.00)

9: AaB (7)
Hvor mange flere minutter får AaB i denne omgang af Lucas Andersen?

Det giver egentlig mening, at han også spiller 2020/21 i Aalborg i forsøget på at få styr på kroppen, og når transfermarkedet i næste måned meget vel kan være dødt. Men hvem ved? Under alle omstændigheder skal der være andre måder at udløse reaktioner i Aalborg uden Lucas Andersen, end at man skifter assistenttrænere og taber en pokalfinale.

Seneste kamp: FC Nordsjælland-AaB 0-0
Næste kamp: Brøndby IF-AaB (søndag 18.00)

10: OB (9)
Man fik rejst sig efter ydmygelsen i Silkeborg og så interessante unge spillere folde sig ud, men nu er det gået i stå igen og kan slutte om 90 eller 120 minutter mod Randers. OB skaber nok til at tage femte- eller sjettepladsen i Top 6, men er det her hold på vej op eller ned?

Seneste kamp: Randers FC-OB 2-1
Næste kamp: OB-Randers FC (søndag 16.00)

11: Silkeborg IF (11)
Sæsonen er slut for SIF.

12: Lyngby (13)
Bange anelser over et tidligt Hobro-mål blev vendt til dominans og til sidst et sejrsmål for Lyngby, der havde været i voldsom krise. Nu er man 90 minutter fra en overraskende overlevelse i ligaen. Godt tidspunkt for Rezan Corlu at afgøre en kamp.

Seneste kamp: Hobro-Lyngby 1-2
Næste kamp: Lyngby-Hobro (mandag 19.00)

13: Hobro (12)
Hobro var klar favorit forud for den første af to playoffkampe mod Lyngby, men hvad nytter favorit-værdighed, når man mister initiativet efter et tidligt føringsmål mod et hold, der ikke havde vundet siden februar.

Seneste kamp: Hobro-Lyngby 1-2
Næste kamp: Lyngby-Hobro (mandag 19.00)

14: Esbjerg fB (14)
Sæsonen er slut for EfB.

Chanceskaberne (Skabte chancer/egne scoringer)
1: Evander Ferreira, FC Midtjylland – 88 (7 mål)
2: Mikkel Damsgaard, FC Nordsjælland – 58 (10 mål)
3: Lucas Andersen, AaB– 57 (10 mål)
4: Casper Højer, AGF – 57 (2 mål)
5: Edgar Babayan, Hobro IK – 51 (4 mål)
6: Mikkel Rygaard, FC Nordsjælland – 51 (4 mål)
7: Mads Emil Madsen, Silkeborg IF – 50 (2 mål)
8: Bror Blume, AGF – 50 (5 mål)
9: Awer Mabil, FC Midtjylland – 48 (8 mål)
10: Rezan Corlu, Lyngby BK – 44 (7 mål)

Skyyyyyyyyyd (afslutninger/mål)
1: Emil Riis Jakobsen, Randers FC – 71 (9 mål)
2: Patrick Mortensen, AGF – 71 (16 mål)
3: Sory Kaba, FC Midtjylland – 60 (7 mål)
4: Louka Prip, AC Horsens – 59 (5 mål)
5: Evander Ferreira, FC Midtjylland – 58 (7 mål)
6: Ronnie Schwartz, SIF/FCM – 53 (15 mål)
7: Marvin Egho, Randers FC – 52 (7 mål)
8: Mikkel Damsgaard, FC Nordsjlælland – 50 (10 mål)
9: Edgar Babayan, Hobro – 48 (4 mål)
10: Bashkim Kadrii, OB – 48 (10 mål) *

* Blev i januar solgt til Al-Fateh i Saudi-Arabien

Læs også:Kostede afgørende mål i nedrykningsbrag: Det er tungt lige nu

Læs også:Vejle kan sikre oprykning tirsdag: Har været et langt og hårdt maraton

Læs også:Gytkjærs afløser: Lech Poznan henter tidligere Superliga-bomber

Læs også:Avis: Ombejlet FC Nordsjælland-stjerne tager til Ajax

Læs også:Lyngby-træner frygter ikke Hobros historik