Hvis man fra Esbjerg kunne grave sig direkte gennem jordkloden, ville man dukke op i farvandet omkring New Zealand. Så 16-årige Oscar Obel-Hall flytter i bogstavelig forstand om på den anden side af jorden denne sommer.
Han bytter Christchurch United ud med Esbjerg fB, hvor han i første omgang bliver en del af klubbens U17-mandskab. Den historie kunne tipsbladet.dk fortælle i sidste uge, og i dag præsenterer EfB den newzealandske teenager på sin hjemmeside.
Læs også:Besøgte FC Midtjylland: EfB snupper stort talent i New Zealand
- Aftalen er faldet på plads via en anbefaling fra vores agentnetværk, og allerede tilbage i marts før pandemien havde vi besøg af Oscar i nogle dage, hvor han leverede et fint indtryk på træningsbanen. Vi har så holdt kontakten ved lige og talt løbende sammen, og nu er tiden ideel til et klubskifte, hvilket alle parter ser meget frem til, siger ungdomselitechef Niels Erik Søndergård.
Selv om Obel-Hall ikke kan komme længere væk hjemmefra, er Danmark ikke ubekendt for ham. Dels har han også været til prøvetræning i FC Midtjylland, dels er hans mor dansker. Derfor forstår han ifølge EfB også en smule dansk.
Læs også:Malmö-stopper om Esbjerg-ophold: Lidt håbløst
I Esbjerg skal han gå på sportscollege og læse på gymnasiet. Det glæder han sig til.
- Det er spændende for mig at komme til Europa, og selvom det er langt væk hjemmefra, så har jeg en god mavefornemmelse omkring det hele. Jeg glæder mig nu til at falde på plads i byen, lære mine nye holdkammerater og trænere at kende og derefter starte på min uddannelse, og jeg er blevet taget rigtig godt imod af alle, så det er dejligt, siger Oscar Obel-Hall.
Teenageren havde første træningsdag i Esbjerg i dag, mandag.
Læs også:Berthel Askou: Havde ikke regnet med, at Lungi ville ende i Norwich
Læs også:Tidligere EfB-anfører: Jeg vil altid sige ja til Malmö
Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud