Lyngby Boldklub - AaB 2-2 (1-0)
1-0 Sævar Magnusson (8.)
1-1 John Iredale (52.)
1-2 Melker Widell (55.)
2-2 Frederik Gytkjær (89.)
Kampens bedste
Lyngby Boldklub
Jonathan Amon var den helt store oplevelse for Lyngby Boldklub. Han tryllebandt tilskuerne med en vild detalje, der endte med, at Lyngby scorede til 1-0. Han var nærmest som forvandlet i forhold til tidligere på sæsonen. Han strålede mest i første halvleg, men han var stadig kampens Lyngby-spiller. En virkelig flot kamp af Lyngby-kreatøren.
AaB
Der var ikke meget at råbe hurra for i AaB-lejren i første halvleg, og Menno van Dam rasede på sidelinjen i første halvleg. Forsvaret sejlede, og Lyngby kunne nemt have scoret et par mål i første halvleg. Kasper Davidsen leverede et par fine defensive aktioner og var den bedste AaB-spiller i første halvleg. I anden halvleg leverede John Iredale stort med en flot kasse. Dermed løb han med titlen som den bedste AaB'er samlet set.
Kampens værste
Casper Winther, av, av!
Han havde en skrækkelig start på anden halvleg. Den vikarierende Lyngby-anfører forærede AaB 2-1-målet efter en grum fejl.
Ikke den bedste start, når man får chancen som Lyngby-anfører i fraværet af Marcel Rømer. Lyngby kollapsede totalt i de første fem minutter af anden halvleg. Morten Karlsen må være dybt bekymret over, at holdet så nemt kunne lukke AaB tilbage i opgøret, og Lyngby pulvariserede totalt i starten af anden halvleg. Melker Widell dummede sig dog også gevaldigt, da han ikke hensigtmæssigt kom til at sparke Sævar Magnusson i hovedet. Det kostede en rød billet og en AaB-sejr.
Kampens detalje
Jonathan Amon var en fryd for øjet i starten på opgøret, og han dryssede Superliga-magi over kampen med en fuldstændig vanvittig detalje i forbindelse med 1-0-målet. Han fik Bjarne Pudel til at ligne en Serie 3-spiller, da han lavede en tunnel på ham og gik mod kassen. Han forsøgte sig, og inde på midten stod Sævar Magnusson klar og scorede til 1-0. Wauw, det var flot! Hvad skete der lige der? Pudel skal nok ikke se dette mål for mange gange, hvis han ikke skal miste alt selvtilliden.