To Superliga-klubber jagter Jonas Kamper
Foto: Christian Klindt Sølbeck/Polfoto
Superliga

To Superliga-klubber jagter Jonas Kamper

Ifølge tipsbladet.dk's oplysninger er både OB og SønderjyskE interesserede i at få fat i Jonas Kamper, der har kontraktudløb om en måneds tid.

Kantspiller Jonas Kamper har kontraktudløb den 30. juni, og den 32-årige Randers-spiller, der har haft en sæson på godt og ondt, er på vej væk fra Kronjylland, hvor han har spillet, siden han i 2010 kom hjem fra tysk fodbold og Armenia Bielefeld.

Ifølge tipsbladet.dk's er der lige nu to klubber, der jagter Jonas Kampers signatur.

OB med den kommende cheftræner Kent Nielsen er interesserede i at få kantspillerens kvaliteter til Fyn, mens også SønderyjskE, der næste sæson har Jakob Michelsen som træner, forsøger at få Jonas Kamper, der er kendt for fart og indlæg, ligesom han byder ind med mål.

Der er ingen aftale på plads endnu, men det kan gå hurtigt, hvis en af de to klubber kommer med et godt og konkret udspil til en kontrakt.

Jonas Kamper startede foråret i skammekrogen, efter han kritiserede ledelsen på grund af det, han mener, var dårlig kommunikation i klubben. Siden er han taget til nåde, og i de seneste fem kampe har han været blandt holdets bedste og krydrede i 31. spillerunde præstationen med et mål mod Silkeborg. Han har blandt andet holdt Kasper Fisker på bænken.

Kamper missede i vinter et stort skifte til Seattle Sounders fra USA. Karrieren startede i Brøndby, inden han rykkede til Tyskland.