Video : Tipsbladet
Superliga

Superliga-klub tester tidligere Arsenal-talent

Randers FC skriver på sin hjemmeside, at klubben har Kido Taylor-Hart på prøvetræning i øjeblikket. Indtil i søndags var han på kontrakt i Arsenal FC.

Randers FC har en spændende spiller på besøg i disse dage. 

Klubben skriver nemlig på sin hjemmeside, at 21-årige Kido Taylor-Hart i øjeblikket er til prøvetræning i klubben. 

Offensivspilleren var indtil i søndags på kontrakt i selveste Arsenal, og han kom til klubben i 2017. 

Randers FC skriver, at Taylor-Hart træner med tirsdag og onsdag i denne uge. 

Englænderen har spillet 28 kampe for Arsenals U18-hold med ni mål og fire oplæg til følge, mens det er blevet til 33 opgør med seks mål og to oplæg til følge for Arsenals U23-hold. 

Han kan desuden skrive en U17-landskampe på cv'et for England.