Video : Tipsbladet
Superliga

Superliga-klub om lønnedgang: Vi har slet ikke haft den overvejelse

En lønnedgang er slet ikke et tema i Silkeborg IF.

Sportsligt indtager Silkeborg IF sidstepladsen i Superligaen, men økonomisk er klubben fra Søhøjlandet langt bedre stillet end mange af konkurrenterne, og derfor behøver medarbejderne heller ikke gå ned i løn under den aktuelle krise, fortæller direktør Kent Madsen til Midtjyllands Avis.

Tidligere på ugen oplyste FC København, at spillerne, trænerstaben og den sportslige ledelse er gået 20 procent ned i løn i de kommende to måneder, og FCK er den første - og hidtil eneste - Superliga-klub i Danmark til at tage det skridt. På verdensplan er der ellers talrige klubber, der har bedt de ansatte om en midlertidig lønnedgang.

Læs også:Tidligere FCK-spiller gør comeback i Serie 1

Den bøn får Silkeborg-spillerne dog ikke at høre fra klubbens ledelse.

- Vi har godt noteret os det, men man skal være opmærksom på, at der er kæmpe forskel på lønniveauet i FC København og Silkeborg IF. Vi har overhovedet ikke haft en dialog eller overvejelse om, at vores spillere skal gå ned i løn, sger Kent Madsen til Midtjyllands Avis.

Læs også:Superliga-direktør: Vi håber på fodbold i maj

Silkeborg IF kunne for et par uger siden præsentere et overskud på 10,3 millioner kroner for 2019. 

Læs også:Hobro-stopper om nyt Superliga-forslag: En interessant idé

Læs også:Troels Bech er hjemme igen: Se hans mest suveræne citater

Læs også:Superliga-boss: Alle er skræmt til døde