Superliga-klub nægter: Spiller får ikke lov at tage med landsholdet
Foto: Jan Christensen / Getty Images
Superliga

Superliga-klub nægter: Spiller får ikke lov at tage med landsholdet

Ghanas U23-hold må undvære et af deres offensive kort til de kommende kampe i OL-kvalifikationen, da Esbjerg har givet Mohammed Dauda forbud mod at tage med landsholdet.

Mohammed Dauda er en vigtig angriber for Esbjerg.

Læs også:Godt nyt for Silkeborgs ramponerede forsvar: Midtstopper snart klar igen

Det er han også for Ghanas U23-hold. Sidstnævnte må dog undvære Mohammed Dauda, da Esbjerg har givet Mohammed Dauda forbud mod at rtilslutte sig Ghanas U23-hold forud for de kommende OL-kvalifikationskampe.

En beslutning der blev truffet for et stykke tid siden, beretter sportschefen i Esbjerg, Jimmi Nagel Jacobsen.

- Det ghanesiske fodboldforbund havde bedt os om at frigive Dauda helt tilbage til slutningen af oktober, altså længe før det internationale vindue for frigivelse af landsholdsspillere åbnede, og det ville have betydet, at han var gået glip af kampen mod Brøndby, så det sagde vi nej til. Det har Dauda haft forståelse for, og han har fortalt mig, at holdet til turneringen i Egypten er et helt andet end det, der spillede mod Algeriet, fordi mange af de andre, der spiller i Europa, heller ikke har fået fri, forklarer han til Jydske Vestkysten.

Dermed kan Mohammed Dauda deltage, når Esbjerg i næste kamp møder Silkeborg i en vaskeægte bundgyser den 24. november.

Læs også:Superligaens bedste: Brøndby og FCM deler førstepladsen

Mohammed Dauda er ejet af Anderlecht, der har udlånt ghaneseren til Esbjerg.

Læs også:EfB-træner er væk i halvanden uge: Kunne godt have brugt tiden på træningsbanen

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 16. runde

Læs også:Bo Henriksen glad for AC Horsens-form: Vi har været bedst i mange kampe