Video : Tipsbladet
Superliga

Superliga-klub klar med kuglepennen: Vi nærmer os noget

Der kan snart ske ting og sager i AaB.

AaB kan formentlig snart offentliggøre nyt på transferfronten. Det fortæller klubbens sportschef Inge André Olsen til Nordjyske.

Der er mange rygter om de bolsjestribede i øjeblikket.

Lukas Klitten sættes i forbindelse med Serie A-klubben Sampdoria, Magnus Christensen er et emne i Randers FC, Jores Okore kan være på vej væk, den unge målmand Theo Sander kan være på vej til Juventus og desuden har nordjyderne selv udtalt, at der kan ske noget med Timothe Nkada og Pedro Ferreira

Læs også:Medie: Tidligere dansk landsholdsspiller til lægetjek i Serie B-klub

Eventuelle afgange vil åbne for tilgange i AaB, og der er ved at ske ting og sager.

- Der er flere cases at arbejde med i øjeblikket. Vi begynder at nærme os noget - både på vej ind og på vej ud, siger Inge André Olsen til Nordjyske.

Jores Okore var fraværende, da AaB torsdag trænede i Gistrup, men sportschefen fastslår over for lokalavisen, at det ikke har noget med en transfer at gøre.

Læs også:Avis: Dansk transferslåskamp om Mustapha Bundu

AaB har i dette transfervindue fået permanent papir på Daniel Granli, mens Kasper Pedersen er sendt til Esbjerg, så foreløbig har der været ganske stille i Aalborg.

Noget tyder på, at det ændrer sig i den sidste uge af vinduet. 

Læs også:Medier: Nordmand dribler til Arsenal

Læs også:Ny træner forventer det uventede i test mod Superliga-hold

Læs også:Leder: FCN får voldsomt rig ejer - hvad vil de i Danmark?