Video : Tipsbladet
Superliga

Superliga-klub kan tage permanent afsked med forsvarsspiller

Norsk klub vil kæmpe for at beholde lejesvend fra Lyngby.

Lyngby Boldklub udlejede i sommerens transfervindue forsvarsspilleren Kasper Jørgensen til Aalesund, der spiller i Norges bedste række.

Det gør klubben ikke så meget længere.

Aalesund rykker således ud af Eliteserien med et brag i denne sæson. Med en runde tilbage i Norge har klubben 16 point op til overlevelse, og det er blot lykkedes holdet at skrabe 11 point sammen i 29 kampe.

Læs også:Midtbanespiller bekræfter: Forlader AGF

For Kasper Jørgensen har opholdet imidlertid været en succes i den forstand, at han har fået masser af spilletid, og derfor vil Aalesund også gerne forsøge at overtale Lyngby-spilleren til at tage turen med ned i næstbedste række.

- Vi har en dialog med Kasper og hans klub, og vi må se, hvad det ender med, siger Bjørn Erik Melland, der er sportschef i Aalesund, til Adresseavisen.

Direkte adspurgt, om Aalesund gerne vil beholde Kasper Jørgensen, svarer sportschefen:

Læs også:Jubel i Aarhus: Der venter en stor fremtid for dem

- Ja, det er en mulighed, men det afhænger af, hvordan dialogen går. 

Højrebacken Kasper Jørgensen har halvandet år tilbage af sin kontrakt med Lyngby Boldklub, og han står noteret for 23 kampe for de kongeblå. Forsvarsspilleren har en fortid i Brøndby IF, hvor han dog aldrig fik debut på førsteholdet. 

Læs også:AGF holder på stortalenter: Forlænger med unge profiler

Læs også:Rygtet til Superligaen: Nu bekræfter han dialog med svenske klubber

Læs også:Medie: Lyngby-angriber sendt på tidlig juleferie