Video : Tipsbladet
Superliga

Superliga-hollændere hylder FCN-stjerne: Han er en boldkunstner

Der er store roser fra to Superliga-hollænderen til Mohammed Kudus, der er højt på ønskelisten i AFC Ajax.

De har tradition for at købe danske spillere, men denne gang ser det ud til, at talentspejder John Steen Olsen har kastet sin kærlighed på en ghaneser. Og det forstår man sådan set godt, for den offensive spiller fra FC Nordsjælland har været bedste mand i denne sæson for Farum-klubben.

Og det har altså fået John Steen Olsen til at reagere. Ifølge Ekstra Bladet peger pilen nu på, at Mohammed Kudus skal en tur til Amsterdam og AFC Ajax, hvor han skal kæmpe med spillere som Donny van der Beek om spilletid.

Det store hollandske medie Voetbal International har taget temperaturen på Kudus ved at spørge to af Superligaens hollandske spillere, og her er der store roser til den ghanesiske offensivspiller.

- Han er bare en boldkunster, lyder det fra AaB's Tom van Weert, der kommer med konkrete eksempler fra kampene mellem AaB og FC Nordsjælland.

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Manchester City fejrer frifindelse med dyr ønskeliste

AaB'eren forklarer om en kamp mod FCN i december:

- Jeg har set ham gøre ting mod os, der ikke er normalt. Han havde en central forsvarer i ryggen, men bolden helt tæt på sig. Det var akrobatik, meget teknisk. Han pillede kuglen ned fra luften og havde så meget ro og kontrol, at jeg tænkte "wow".

- Efter den kamp sagde jeg til mine holdkammerater, at vi spillede mod en spiller, der vil være i en stor liga inden for et par år. Han gør virkelig et stort indtryk.


Screenshot fra Voetbal Internationals hjemmeside. Det er denne situation, Tom van Weert taler om i forhold til Kudus.

Læs også:Superligaens bedste: Casper Højer udfordrer Damsgaard

Også Kees Luijckx, der har en fortid i Silkeborg og SønderjyskE, er imponeret af 19-årige Kudus.

- Man kan bare se, at han har det. Han spiller allerede med så meget lethet. For en måned siden var han uden sidestykke, da vi spillede mod ham, hvilket var utroligt. Det, der kendetegner ham, er, at han ikke altid vælger den nemmeste løsning, for eksempel en stikning. I stedet venter han på at kunne spille en endnu skarpere stikning. 

De to Superliga-hollændere spår den 19-årige ghaneser stor succes i Holland.

Kudus har i denne sæson scoret 11 gange i Superligaen og haft en enkelt assist.

Læs også:Avis: Pierre-Emile Højbjerg har bestemt sig - vil til Tottenham
Læs også:Sergio Ramos slår fast: Vi har ikke vundet noget endnu
Læs også:Optakt: FC Midtjylland - FC Nordsjælland