Video : Tipsbladet
Superliga

Superliga-ekspert: Flere klubber er i panik

Den tidligere forsvarsspiller tror, at der er panik rundt omkring i de danske fodboldklubber.

Transfervinduet er lige rundt om hjørnet. 

Og det betyder, at der så småt melder sig noget panik hos diverse Superliga-klubber. 

Det mener Kenneth Emil Petersen i hvert fald. Sådan lyder det fra eksperten i Viaplay-programmet 'Transfer'. 

- Der er ingen tvivl om, at der er nogle klubber, som er i panik. Der er nogle klubber, som skal ud og handle, siger den tidligere OB-kaptajn og fortsætter: 

- Der er nogen, som skal ud og forstærke sig markant. Jeg tænker specielt på AaB. Det ville være en katastrofe, hvis de røg ned. 

Du kan se hele indslaget med Kenneth Emil Petersen øverst i denne artikel.  

Superliga-eksperten tilføjer, at han er overbevist om, at der kommer til at ske meget i vinterens transfervindue. 

Ekspertkollegaen Peter Sørensen forventer et anderledes vindue, hvor der kommer til at ske en del. 

Det skyldes, at klubber som Brøndby IF, FC København og FC Midtjylland ikke kan være tilfredse med efterårets samlede resultat.