- Jeg vil håbe, at vi meget snart kan få åbnet mere op, for det er virkelig modsatrettet at skulle lukke ned. Det er ikke det, der er meningen med kulturen, idrætten og foreningslivet.
Ordene er kulturministerens, og hun sagde dem før Brøndby IF's kamp mod FC København søndag aften. Divisionsforeningen håber det samme, men forventer ikke noget allerede i næste runde, siger direktør Claus Thomsen til Ekstra Bladet.
De 3.000 tilskuere til det københavnske derby var nemlig en del af et forsøg, hvor tre kampe fik lov til at lukke flere end de 500 tilladte mennesker ind på stadion. Lørdag var der 700 i Horsens til kampen mod Randers FC, mens der også i aften vil være 875 på Lyngby Stadion, hvor OB kommer forbi.
Læs også:Tilskuerforsøg i Brøndby mødes med ros og håb om mere
Selv om forsøget forløbig er forløbet som håbet, må klubberne nok væbne sig med tålmodighed, før de får lov til at lukke endnu flere ind.
- Jeg håber det. Men jeg har vanskeligt ved at forestille mig, at den proces kan nås allerede til weekenden, fordi der så skal laves et helt nyt lovgrundlag. Tilladelsen til de tre kampe var kun et forsøg i det nuværende lovgrundlag, siger Claus Thomsen til Ekstra Bladet.
Det er dog allerede på tegnebrættet hos politikerne.
Læs også:Jan Bech og Aldo mundhugges med redaktør: En gang sludder og vrøvl
- Det er noget af det, vi som regering samlet sidder og kigger på løbende. Kunne man gøre det på en anden måde til nogle af de store arrangementer i løbet af efteråret? Kunne man dele det endnu mere op, når man sender løbere til maraton af sted i hold.
- Det skal vi diskutere, og vi skal have sundhedsmyndighederne ind over. For det skal være sundhedsmæssigt forsvarligt, sagde kulturminister Joy Mogensen til Ritzau forleden.
Læs også:Solbakken før FCM-brag: Vi skal også tage AGF meget seriøst
Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Det lugter af medaljer i Århus
Læs også:Se video: AGF-spillerne hyldet med fyrværkeri