Video : Tipsbladet
Superliga

Stort Superliga-møde er forbi: Afventer tilladelse fra myndighederne

DBU, DIF, Divisionsforeningen og Spillerforeningen har fredag været til møde med kulturminister Joy Mogensen.

DBU-formand Jesper Møller, Divisionsforeningens formand Thomas Christensen, Spillerforeningens formand Jeppe Curth og DIF-formand Niels Nygaard var fredag formiddag til video-møde med kulturminister Joy Mogensen om genåbningen af dansk fodbold - herunder Superligaen.

DBU beskriver på unionens hjemmeside mødet som konstruktivt, og Joy Mogensen vil nu bringe drøftelserne fra mødet videre til den øvrige regering for at indgå i forhandlingerne med Folketingets partier om næste fase i genåbningen af det danske samfund - en fase, der muligvis vil indebære dansk fodbold.

Læs også:4500 job og milliarder på spil i Superligaen: Venter på grønt lys

På mødet blev det over for Joy Mogensen fastlagt, at det er afgørende, at Superligaen igangsættes senest den 29. maj.

Jesper Møller udtaler om fredagens møde:

Læs også:EfB jubler: 97 procent beholder sæsonkort

- Der er blevet gjort et godt og meget ansvarligt stykke arbejde, både i Divisionsforeningen og i DBU Bredde, så vi sammen kan genåbne dansk fodbold, når der er tilladelse fra myndighederne. Mange savner dansk fodbold – både på og udenfor banen. Fodbold kan skabe fællesskab og begejstring, som vi trænger til efter en historisk samfundskrise, siger DBU-formanden.

Regeringen præsenterer de nærmere detaljer for næste fase af genåbningen af det danske samfund på et pressemøde i løbet af næste uge uge. Her vil vi formentlig blive klogere på, om der er udsigt til, at fodbolden snart vender tilbage.

Den seneste Superliga-kamp blev spillet 9. marts. 

Læs også:Usikre lån har gjort sit indtog i fodboldverdenen

Læs også:Ikke alt er skidt: Græsset i Aarhus stortrives - venter bare på fodbold

Læs også:FCM-direktør: Hungrer efter noget TV, vi ikke kender slutningen på