Video : Tipsbladet
Superliga

Stort salg i vente?: FCM-profil skifter agent

FC Midtjyllands topscorer, Sory Kaba, er kommet i fornem selskab, efter han har skiftet til agentvirksomheden Stellar Group.

Det er bestemt ikke en hemmelighed, at man i FC Midtjylland drømmer om at skippe Sory Kaba afsted for en masse millioner.

Det kan meget vel komme til at ske, efter at den guineanske angriber er skiftet til et af de helt store internationale agentvirksomheder.

Ifølge B.T. har Sory Kaba i en Instagram-story selv afsløret, at han er skiftet, men også på det tyske transfersite, Transfermarkt, fremgår Stellar Group som angriberens agent.

B.T. skriver yderligere, at Kaba er blevet tilknyttet den spanske agent Luis Alonso, og det er ikke en "hr. hvem som helst."

Han repræsenterer nemlig også den spanske landsholdsspiller Saúl Ñíguez, der til daglig tørner ud for Atletico Madrid.

Sory Kaba har vist fin målform denne sæson, hvor det er blevet til otte mål i 18 kampe og tre assists.