Stort interview: Nu er han chefen i Randers FC

Som fodboldtræner er man altid på arbejde, når sæsonen kører. Man kan altid forberede sig mere til næste træning, analysere seneste kamp lidt mere eller overveje taktiske greb, spillemæssige justeringer eller mandskabsmæssige valg. Der er spillersamtaler, modstanderscouting, stabsmøder og så videre og så videre.

Og da Tipsbladet skal tale med Rasmus Bertelsen en onsdag efter 11. spillerunde i Superligaen, er et også mellem et træningspas for førsteholdet kl. 9.30 og en reserveholdskamp kl. 12.00, inden den står på forlænget weekend i landskampspausen. Her kan Bertelsen og familien få nogle dage i et større dansk badeland med ro og afslapning efter en hektisk periode, hvor Randers FC i første halvdel af Superliga-grundspillet både har oplevet nedtur og optur, og hvor cheftræneren for alvor har mærket det pres, der følger med, når man står som den øverst ansvarlige.

”Jeg tager heldigvis ikke mig selv så alvorligt. Jeg er ikke så fintfølende med alle de der kommentarer, der kommer efter det ene og det andet, hverken når det går op eller ned. De kender jo ikke mig som person, og det er jo rollen, de er efter, dem der skriver. Der følger noget opmærksomhed med, men man føler, at der er et større pres, også internt, fordi pilene bare er mere på mig nu,” siger Rasmus Bertelsen.

Efter Rasmus Bertelsen overtog cheftrænerposten fra Thomas Thomasberg i marts, var denne sommer en ny start i Randers FC, hvor Bertelsen for første gang kunne tage hul på en ny sæson som permanent cheftræner, mens der også blev skiftet ud på andre poster i organisationen med nye assistenter og en tom stol, hvor chefscout Mads Agesen tidligere sad.

Så det var en hård omgang for Rasmus Bertelsen, da sæsonen blev indledt med uafgjorte kampe mod OB og Hvidovre IF samt tre nederlag på stribe mod FC København (0-4), FC Nordsjælland (0-5) og Lyngby (0-1).

”Sådan noget giver et stort indre pres. Man føler, at man skuffer en masse mennesker. Selvfølgelig alle dem udenom, men også mere alle dem, som har troet på det her projekt. Jeg føler jo rigtig meget for Randers som klub. Så når tingene ikke fungerer, går det mig på. Og når jeg er den, der står i spidsen for det, så går det mig mere på,” siger Rasmus Bertelsen om sæsonindledningen frem mod 1. september og den første periode, inden landskampe gav en tiltrængt pause.

For de seneste kampe i september og oktober har givet fornyet tro på tingene i Randers FC, der er kravlet opad i tabellen efter vitale sejre og nu ligger lunt midt i rækken.
”Vi har taget otte point i de seneste fire kampe, så det er klart, at optimismen og hele følelsen er en helt anden lige nu, end den var for en måned siden,” siger Bertelsen, der ser flere årsager til fremgangen.

”Daniel Høegh, Laslo Coulibaly og John Björkengren er kommet ind på holdet, og de tre spillere har jo spillet alle kampene i den periode, der har været mellem de to landskampspauser. De spillede ikke ret meget i starten af sæsonen. Det handler om, at vi har været lidt sene til at få vores transfervinduer gjort færdige af nogle forskellige grunde, som er lidt ude af vores hænder. Vi er lidt ”sidstevælger” og skal vente på tingene, så nogle transfers tager bare tid. Og så har Daniel Høeghs skadespause også været noget, vi ikke selv havde kontrol over. Nu har vi fået alle brikkerne ind på banen, så vi ser ud, som vi gerne vil,” siger Rasmus Bertelsen.

Drømme og hård konkurrence
Aktuelt er Randers FC nummer otte i Superligaen med kun to point op til Lyngby på den anden side af top 6-stregen og et point fra rivalerne fra AGF, der opererer med et markant større spillerbudget. De seneste tre sæsoner er Randers FC kommet med i Mesterskabsspillet, mens klubber som AaB, OB og netop AGF på skift har været i ”det forkerte slutspil” på trods af større forudsætninger.

Men det er ikke ensbetydende med, at Randers FC hører til i top 6, påpeger Rasmus Bertelsen.

”Vi skal jo ligge et eller andet sted mellem nummer seks og nummer 10 hvert år. Det er der, hvor vores naturlige position vil være. Vi vil selvfølgelig meget hellere være sekser end tier. Og det er selvfølgelig det, vi går og arbejder på, men vi ved godt, at når hver eneste sæson starter, så er der to, der skal slutte nummer 12 og 11. Og det skal man sørge for at holde sig så langt væk fra, man kan. Fordi det er en hård sæson og en hård skæbne, når man ligger dernede. Så det skal vi altid være opmærksomme på,” siger Rasmus Bertelsen.

”Jeg har sagt til spillerne, at vi skal have chancen for at spille os i top seks, når vi kommer til runde 21 og 22. Det vil være en stor succes, hvis vi bare kan spille med om det, og det betyder ikke, at det er et stort resultatmål for os, men jeg synes, at med den form, vi har vist på det seneste, så kan vi godt tillade os at drømme om det,” tilføjer han.

Som nævnt har sommeren budt på en del forandringer i Randers FC’s trup og organisation, og derfor var den slingrende start på sæsonen også noget, der påvirkede Rasmus Bertelsen.

En ny start
”Ja, selvfølgelig var det det. Men vi er også en klub, der er rimeligt nede på jorden, og hvor tingene bliver gjort med sundt mindset. Så vi var godt klar over, hvad det var for en sæson, vi kiggede ind i. Og det var jo ikke helt uventet, at det godt kunne blive en svær start. Det kan stadigvæk godt blive en svær sæson. Det er jo ikke noget, der er reddet med 11 kampe. Men vi vidste i hvert fald godt, at hvis vi gav det lidt tid og arbejdede hårdt på den måde, vi godt kan lide at arbejde på, så var der en god chance for, at vi kunne få noget sat sammen, som nok skal blive konkurrencedygtigt. Og der synes jeg, at vi har taget nogle gode skridt, og det virker til at være godt på vej,” siger han.

Forandringerne i Randers FC har også været en personlig forandring for Rasmus Bertelsen efter 14 år i Randers FC, hvor han har varetaget forskellige roller siden 2009.
”Det er et stort skridt, og det er også et skridt, jeg ikke havde travlt med at tage,” siger Rasmus Bertelsen om cheftrænerposten, der næsten er den eneste rolle, han manglede at indtage efter at have været både U15-, U17- og U19-træner foruden chefscout, analytiker og assistenttræner.

”Jeg havde rigtig gerne gået to, tre, fire år endnu sammen med Thomas (Thomasberg) og ventet på at tage over. For det er også et andet liv, du lever som cheftræner i Superligaen. Der er nogle andre ting, der følger med. Så jeg var bevidst om, at tingene ville blive anderledes; også på hele min profil og mit liv. Der er det noget andet, man går ind i. Der er det lidt mere beskyttet tilværelse at gå og være nummer to,” fortæller cheftræneren, der alligevel ikke var i tvivl om, at han gerne ville prøve kræfter med chefjobbet.

”Jeg føler, at jeg er god til det. Jeg har altid været cheftræner for de ungdomshold, jeg har haft gennem årene. Jeg har været cheftræner for vores U-trup og også lige prøvet en halv sæsons penge som Superliga-træner i foråret 2018. Så jeg føler egentlig, at jeg er god til det, og det ligger naturligt til mig at være leder og være den, der står forrest. Nu får jeg prøvet det igen – endda i en ung alder – og så kan jeg finde ud af, om det er noget for mig, eller om jeg skal bruge mit liv på noget andet. Jeg følte, at det var en god mulighed, også fordi Søren [Pedersen, sportsdirektør] var så fast i kødet på, at det var det, der skulle ske. Han havde ingen plan B udover mig, og det gav også mig et rygstød til at gå ind i jobbet med en vis ro,” siger Rasmus Bertelsen.

Rasmus Bertelsen arbejdede ”som alle andre fodboldtrænere” som skolelærer, inden han ad omveje fik sit første fodboldjob i Vejle Boldklub, hvilket senere førte til ansættelsen i Randers FC’s ungdomsafdeling i 2009.

Siden da har han været i klubben, og ballasten fra de mange år i forskellige funktioner gavner ham også i jobbet som cheftræner.

”Det giver mig en kæmpe goodwill i forhold til, at jeg kender Gud-og-hver-mand i og omkring klubben. Alle gartnere og køkkenpersonale og det ene og det andet. Så på den måde er man jo en integreret del af det hele, og jeg har måske en sjovere hverdag end de fleste Superliga-trænere, fordi jeg har så stort et netværk og så stor en berøringsflade i huset. Så på den måde er det jo en fordel.”

”Sportsligt har jeg også en kæmpe ballast, fordi Randers ikke er så stor en klub, og jeg har derfor fået lov til at have en finger med i spillet i næsten alt, hvad der foregår rent sportsligt. Så jeg har en god, bred ballast,” lyder det fra Rasmus Bertelsen, der også er bevidst om, at hans mange år i Randers FC får en ende en dag – og at risikoen er større, når han nu er cheftræner.

”Jeg sætter enormt stor pris på at være en del af Randers FC. Et fodboldtrænerjob er generelt en livsstil, men det er det nok endnu mere, når man er så integreret del af et hus, som jeg er her. Det er måske også det, der gør mest ondt, når jeg har taget det her job. Det er formentligt det sidste job, jeg har i Randers FC. Det ender jo sikkert med en fod bagi, hvis ikke man er heldig at gøre det godt og så komme et andet sted ind. Men der er jo ikke ret store chancer for, at jeg kommer til at være træner i Randers FC 14 år mere,” siger han.

Kan Randers hoppe på toget?
Indtil videre er Randers FC og Rasmus Bertelsen imidlertid et godt sted midt i tabellen, og på de store linjer har klubben også holdt en sikker og succesfuld kurs med top 6-placeringer, europæisk deltagelse og en pokaltriumf inden for de seneste tre år. Men hvad med fremtiden?

Kan Randers FC bygge videre og udvikle sig yderligere, eller vil det også i fremtiden handle om at præstere så godt som muligt inden for rammen seks til 10 i Danmark?
”Nogle gange snakker vi også om, at det er, som om der kører et tog ved siden af os, som er svært at hoppe på. Jeg har set i summer, hvad klubber som AGF og Viborg og OB for eksempel har solgt spillere for i transfervinduet. Der skal vi passe på, at vi ikke bliver nogen, der står ved siden af et tog, som kører stærkt. Det kræver selvfølgelig også, at vi flytter os sportsligt, og det synes jeg også, vi er i gang med. Thomasberg byggede megagodt videre på det, som Colin Todd havde bygget op, og så er det også mit job nu at prøve at bygge videre på det, som Thomas har gjort. Vi skal prøve at få lidt flere nuancer på det hele og tage en nogle små nye skridt i spillestilen uden at komme væk fra alt det, som virker,” siger Rasmus Bertelsen.

”Det er svært at sige noget imod, at vi er mellem nummer seks og 10. Der er i hvert fald fem økonomier, som er langt over, hvad vi overhovedet kan komme i nærheden af, og så er der måske fem, vi kan måle os lidt mere med. Endelig er der to klubber, hvor vi er lidt større. Det er bare et vilkår, og så kan der selvfølgelig være sæsoner, hvor det klikker for os – ligesom i pokalsæsonen.”

”Men det er vores position, og så skal der arbejdes på et helt andet plan end der, hvor jeg er, og det har jo været fremme, at klubben leder efter investorer, hvor man kan finde det rigtige match. Hvis klubben skal tage et skridt på et tidspunkt, så skal der nogle midler til, som skal række ud over det, vi har nu. Ellers kan vi altså ikke gøre andet end at snakke om nummer 6-10, og så er det så mit job at sørge for, at det bliver noget tættere på nummer 6 end på nummer 10,” fastslår Rasmus Bertelsen.

Fotos: Getty Images