Stort interview: Kæresterne har altid været nr. to

Set udefra var det et ganske almindeligt Superliga-resultat: Randers FC-FC Nordsjælland 3-2. To hold i subtoppen af dansk fodbolds bedste række, et stykke bag de allerbedste, langt foran de dårligste, mødtes en søndag eftermiddag, og hjemmeholdet vandt en snæver sejr med ét mål. Randers-sejren har næppe resulteret i ret mange mange løftede øjenbryn rundt omkring i kongeriget.

Men det gjorde det i Farum. Eller rettere sagt: Det fik mundvigene til at hænge. I hvert fald på én person. For ham var den kamp meget mere end bare et smalt nederlag.

”Normalt plejer jeg at spørge, hvordan spillerne har det. I dag spurgte jeg spillerne: 'Hvordan tror I, jeg har det? Er der noget, I har kunnet se på mig, som har været anderledes?' Så starter Kian Hansen med at sige: 'Du har ikke smilet i dag.' Og det er jo en rigtig god observation. Så fortalte jeg, hvordan jeg havde det. For det var virkelig et lavpunkt i går,” siger FC Nordsjælland-træner Flemming Pedersen, da Tipsbladet møder ham på Right to Dream Park mandag eftermiddag, dagen efter nederlaget i Kronjylland.

Det var sæsonens fjerde Superliga-nederlag og det tredje i træk. I tre jyske udekampe mod AaB, FC Midtjylland og Randers er FC Nordsjælland gået fra banen uden sejr. Men fodboldtrænere er nu engang indrettet sådan, at nederlag – eller for den sags skyld sejre – ikke er ens. Man kan være tilfreds med den ene kamp, men ikke med den anden.

”Det så rigtig godt ud i Midtjylland. Vi vandt ikke, men vi kigger på præstationen. Lige pludselig er mit verdensbillede af, hvordan situationen ser ud, crashet totalt. Men det er normalt. For livet går op og ned. Så ja, det var et lavpunkt, og der var nogle frustrationer i mig, som jeg selvfølgelig accepterer, men de er svære at skjule helt, hvilket spillerne selvfølgelig også har bemærket i dag,” siger Flemming Pedersen.

”Vi er så afhængige af hinanden. Vi er 11 mand, der skal spille sammen mod 11 modstandere. Nogle gange, som vi så i Midtjylland, så glider ting i olie, hvor vores bevægelser passer til hinanden, og samtidig er der gået grus i modstandernes maskineri. I går gjorde Randers' pres, fysik og løb virkelig ondt på os, og der var totalt grus i vores eget spil med bolden.”

”Specielt i første halvleg var bunden slået ud af os. Vi laver fejl, som vi normalt ikke laver, tager for mange berøringer, laver tekniske fejl; efter vi vinder en andenbold, jamen så giver vi bolden væk igen. Vi tager virkelig dårlige beslutninger, og man kan se, at usikkerheden breder sig på holdet – vi bliver helt stive. Og jo, så spiller vi os op i anden halvleg. Vi har muligheder, og vi kan også få noget med hjem, men det dækker ikke over vores præstation i første halvleg, og i anden halvleg er der også nogle udfald. Vi orienterer os ikke godt nok. Så på den måde var det et lavpunkt. Det var ikke bare ét skridt ned ad stigen, det var to-tre skridt,” siger cheftræneren om den trælse kulmination på en lang arbejdsuge.

Men det gode ved ærgerlige afslutninger er, at noget nyt begynder straks efter. Mandag morgen mødte spillere og trænere ind på anlægget og begyndte at se fremad ved først at kigge bagud.

”Vi har altid et konstruktivt analysemøde, men i dag var det konstruktivt på den måde, at spillerne skulle konfronteres med realiteterne. Det var bygget op omkring, hvad spillerne gjorde dårligt. Vi skal ikke bare gemme det og sige, at 'jamen spillerne er godt klar over deres fejl.' Nej, sådan er det ikke altid, specielt ikke med unge mennesker. De er ikke altid klar over det, og så er vi nødt til at konfrontere hinanden. Men det er vi også rigtig gode til.”

”Det giver os ekstra energi, når tingene er konstruktive, og Mads Døhr for eksempel siger, at 'hvis ikke jeg kan spille den tilbage med venstrebenet, så skal jeg slet ikke spille i FC Nordsjælland.' Det er også at konfrontere sig selv. Og når så vi kommer ud på træningsbanen i dag, solen skinner, vi går i gang med at træne, så er der liv og glade dage,” siger Flemming Pedersen – og smiler.

Et kig mod top tre
Superligaen er ved at sætte sig. Når yderligere to runder er overstået, har alle klubber mødt hinanden én gang. Vi er blevet klogere på, hvad vi kan forvente af de enkelte klubber, og hvordan tabelslagsmålene vil udforme sig. Flemming Pedersen har også lært noget om FC Nordsjælland i de første ni runder.

”At vi også som i nogle af de andre sæsoner har et højt topniveau. At vi ikke har scoret nok i forhold til de chancer, vi tilspiller os. Det er sjældent, at man ligger meget lavere end expected goals-modellen. Men det fortæller os også, at vi har potentialet, og at det kun er et spørgsmål om tid, før vi kommer til at putte flere kasser ind. Forsvarsmæssigt har vi set meget stabile ud, men der har været lidt udfald på det sidste. Nogle kalder det "personlige fejl", de ord bruger vi ikke i FC Nordsjælland, for vi tænker og ser spillet systemisk. Tre på hinanden følgende fejl udmønter sig som regel i en chance til modstanderne. Men én eller to fejl bør ikke udløse en chance. Hvis vi fejler en aflevering eller ikke kan tæmme bolden, så skal organisationen være så stærk, at det bliver reddet,” siger Flemming Pedersen.

”Vi kan se på internationalt niveau, at mange mister bolden i opspillet. Det så usikkert ud, men Milan spillede stadig med stort mod på Anfield Road. Selv når Liverpool går op og presser højt med to-tre-fire spillere, spiller de stadig kort. Så mister de den nogle gange, men organisationen er stadig så tilpas, at de vinder den tilbage anden eller tredje gang.”

Der skal være plads til at lave fejl. I FC Nordsjælland skal man føle sig sikker nok til at slå en velvalgt, men dristig aflevering, fordi man skal tro på, at holdkammeraterne er der til at bakke op, hvis det skulle gå galt.

”Hele den her klub og miljøet er baseret på gensidig tillid. Hvis jeg er 100 procent sikker på dine handlinger og hvem du er, så bruger jeg ikke energi på at tænke på, 'okay, hvad nu hvis han samtidig tænker sådan? Kunne han finde på at gøre dét eller dét imod mig?' I min verden bruger man spildenergi. I en fodboldkamp er det vigtigt at have 100 procent tillid til hinanden, for ellers er det, man begynder at tænke for meget baglæns, og så tager bevidstheden for meget over. Man kan ikke løbe og spille fodbold og tænke samtidig. Det meste skal komme per automatik. Man bruger sine tankeprocesser til at være forudseende, fordi man kender sine medspilleres mønstre.”

Når Flemming Pedersen skal udpege en spiller, som har overrasket ham positivt i denne sæson, nævner han ikke vidunderdrengen Andreas Schjelderup. Heller ikke 19-årige Simon Adingra, der fik debut i foråret, og som nu er delt ligatopscorer sammen med Schjelderup, eller for den sags skyld nogen af klubbens andre talenter. Han nævner i stedet truppens ældste spiller. Kian Hansen spillede på grund af en skade bare to kampe i foråret, men efter sommerferien er han startet inde i alle ni Superliga-runder.

”Ovenpå hans skadesperiode, hvor han var skadet i hele foråret, havde jeg en snak med ham i preseason, også lige for at forberede ham på, at det ikke var sikkert, han ville være god nok til at starte inde i første turneringskamp. For der var hård kamp om positionerne, og en spiller som Adamo [Nagalo] var kommet bagfra og havde virkelig udviklet sig. Men han er gået ind og har taget stort ansvar og har også spillet som den rutinerede stopper, han er – bedst eksemplificeret ved Midtjylland-kampen, hvor han totalt overmatcher Brumado.”

Lige nu ligger FC Nordsjælland, hvor klubben gerne vil være: I den bedste halvdel. Flemming Pedersens mandskab er nummer fem, men vil med tiden gerne op og blande sig i den bedste fjerdedel.

”Vores første mål er som altid, at vi gerne vil i top seks. Og så vil vi gerne nærme os top tre, så vi ikke altid taber til top tre-holdene. I sidste sæson i mesterskabsspillet opnåede vi 14 point i de 10 kampe. Det var med til at give os et godt afsæt til denne sæson. Jeg tror, at hvis man bare tog mesterskabsspillet, var vi nummer fire, og det var kun mod de bedste. Så vi vil gerne fortsætte i det spor,” siger træneren.

Den dobbeltjobbende cheftræner
Flemming Pedersen står over for et lille jubilæum. I morgen, lørdag den 25. september, er det således præcis to et halvt år siden, at han fik jobbet som cheftræner i FC Nordsjælland. Da FC Nordsjælland dengang i foråret 2019 havde sikret sig pladsen i mesterskabsspillet, stoppede Kasper Hjulmand, og Flemming Pedersen overtog, så han fik tid til at finde sig til rette i jobbet forud for den nye sæson.

Efter et langt liv i fodboldens verden og mange forskellige trænerroller startede et nyt kapitel for Pedersen. For første gang blev han cheftræner for en Superliga-klub.

”Jeg var rolig. Jeg havde selv sagt ja til det. Der var nogle ting, jeg var spændt på, og det var alt det, der foregik uden for banen; specielt med pressen. Jeg er ikke så hurtig i replikken, jeg reflekterer, mens jeg taler, og hvordan ville det harmonere med tv? Der var jeg tvivlende, men det ville bare være en udfordring.”

”Og så var jeg spændt på spillerne med en anden type træner. De kendte mine kvaliteter, fodboldfagmanden og alt det der, men som person er jeg noget anderledes end Hjulmand. Men ellers var jeg helt rolig og hvilede fint i det. Jeg havde ikke noget behov for at skulle bevise noget. Jeg var sikker på, at det nok skulle komme, og derfor holdt jeg også roen, selv om vi først vandt i sidste kamp i mesterskabsspillet,” siger Flemming Pedersen om det første forår, hvor FC Nordsjælland var et niveau under konkurrenterne i top seks og kun vandt én gang, over et FC København-hold som allerede havde sikret sig guldet.

30 måneder efter tiltrædelsen er han stadig Superliga-træner – men mindre, end han var i begyndelsen. For da han blev ansat, var han teknisk direktør i klubben, og de arbejdsopgaver fylder stadig; meget af tiden mere end Superliga-jobbet.

”Allerede dengang jeg startede, var det meningen, at der skulle uddelegeres endnu mere til staben, fordi jeg skulle varetage noget af jobbet fra rollen som teknisk direktør. Nu har vi udviklet os så meget, at også staben er helt selvkørende. Det betyder ikke noget, om jeg er der eller ej. Frank Hjortebjerg [assistenttræner] har fra denne sæson fået al træningsplanlægningen. Det var noget, jeg sad tungt på tidligere, for det lavede jeg under Hjulmand. Der er rigtig stor autonomi i trænerstaben.”

”Vi har i denne sæson fået folk ind i trænerstaben, som ikke kun tænker på eller har fokus på kun Superligaen, men som også tænker på kvindeligaholdet, på drenge/pige-akademiet og på Right To Dream-akademiet, så vi bliver mere helhedstænkende. Selvfølgelig skal vi have vores specialister, men vores specialister skal også kunne arbejde sammen og på tværs af aldersgrupper og akademier. Så det er blandt andet noget af det, vi har haft fokus på, og det har jeg haft fokus på i min rolle som teknisk direktør.”

Der er nok at se til i det job. Flemming Pedersen er med til at opdatere og udvikle spillestilen i klubben og organisationen. Han skal holde øje med, om træningsprincipperne overholdes. Han skal se ungdomsholdene spille, og han er ansvarlig for at arrangere spillestilsmøder. Der skal holdes ansættelsessamtaler med potentielle trænere til akademierne i Ghana og det nye i Egypten, og han holder jævnligt møde med lederne fra kvindeligaholdet, så de også kan få FC Nordsjælland-spillestilen ind under huden. Og endelig er der de overordnede strategisnakke med formand Jan Laursen og sportsdirektør Mikkel Hemmersam, for eksempel om hvordan klubben kan nærme sig Superligaens top tre.

En teknisk direktør har altså en travl hverdag og dertil kommer så jobbet som Superliga-cheftræner. Hvordan kan det egentlig være, at to så vigtige stillinger i en klub som FC Nordsjælland, der er spækket med ledere, trænere og specialister, besættes af én mand?

”Det er et godt spørgsmål. Igen skal vi være opmærksomme på, at vi må aldrig nogensinde være afhængige af individer i klubben. Men der er også bare noget, som er faldet helt naturligt, og så er det blevet endnu mere naturligt, efter jeg nu har boet her i halvandet år,” siger Flemming Pedersen.

I de seneste to et halvt år har FC Nordsjælland udviklet adskillige dygtige talenter og solgt dem til udlandet. Flemming Pedersen fremhæver én af dem som en fortælling, han er særligt glad for. Den handler ikke om en af de spillere, du tror.

”Abdul Mumin brugte vi meget tid på, også da Kasper Hjulmand var cheftræner, så det var noget særligt at se ham endelig få sit gennembrud i 19/20-sæsonen. Det var ikke noget, han gjorde selv. Det, der skete, var, at en person som Kian Hansen kom ind ved siden af ham, og Kian gav Mumin ro, så Mumin også i løbet af kampen kunne tøjle sit temperament. Så at se alle de dele, og hvordan de dele påvirker hinanden på et hold, det var fedt at opleve,” siger Flemming Pedersen om den nu 23-årige ghanesiske stopper, der nåede 43 Superliga-kampe for FC Nordsjælland, inden han i sommeren 2020 rejste til Guimarães i Portugal på en fri transfer.

Hans gamle træner har stadig snor i ham – men ikke så meget som med nogle af de andre, der rejste ud.

”Jeg følger med, men han har ikke skrevet tilbage. Han er meget svær at holde styr på. De andre skriver gerne tilbage, men ikke ham. Vi har virkelig brugt mange timer på ham, men vi ved også, at han er en enspænder. Der var meget langt ind til hans sjæl, til hans hjerte, meget langt ind. Men derfor var arbejdet også desto mere spændende. 'Kan vi nå ham?' Det står stadig som noget specielt, og det vil jeg altid huske.”

Af sportslige højdepunkter i de første to et halvt år som cheftræner nævner Flemming Pedersen 4-1-sejren over FC Midtjylland sidste efterår som en kamp, hvor det meste lykkedes rent spillemæssigt, og så var det emotionelt, da FC Nordsjælland i august slog Brøndby for første gang i fire år.

”Det er ikke, fordi vi spiller hamrende godt, men der er et følelselsmæssigt højdepunkt, for jeg blev meget overrasket over, hvor meget det betød for spillerne. Da kampen blev fløjtet af, kom Schjelderup og Frese løbende ud og hoppede op på skuldrene af mig, og jeg stod næsten helt forstenet – 'hvad sker der lige her?' Det var et højdepunkt at se drengene så glade. Det er det, der betyder noget for mig; at se andre mennesker folde sig så meget ud. Det vil jeg gerne bidrage til,” siger Flemming Pedersen om en sejr, der betyder noget særligt.

Men nævnes skal det også, at triumf ikke har nogen titler, pokaler eller medaljer at konkurrere med.

Et mesterskab med 21-årige
Flemming Pedersen overtog et hold, der i foråret 2019 lige akkurat sneg sig med i slutspillet på en sjetteplads. Den sæson sluttede FC Nordsjælland som samlet nummer seks. Året efter blev klubben nummer fem i grundspillet og seks i slutspillet – og så var det modsat i 2020/21, da en sjetteplads efter de første 22 runder blev konverteret til en samlet placering som Danmarks femtebedste hold.

Sådan er FC Nordsjællands liv i Superligaen. Klubben er for god til at rykke ned eller bare slutte i den nederste halvdel, for dårlig til for alvor at udfordre mesterskabskandidaterne.

”For et år siden kom Tom Vernon og sagde: 'Vi fortsætter bare. Jeg kan se, at vi får cirka 1,4 point i Superligaen hvert eneste år.' Det var ment meget positivt. For som han siger: 'Tænk, at vi kan gøre det uden rigtigt at rekruttere, men at vi kan være selvforsynende og så holde snittet.' Det skal forstås positivt, at vi er stabile, men gerne vil rykke os fremad,” siger træneren.

Tom Vernon.

Klubben har fundamentet til at søge efter mere. Til sommer er der gået 20 år, siden FC Nordsjælland – dengang Farum Boldklub – rykkede op i Superligaen. Det er ikke blevet til en eneste nedrykning, og vi skal tilbage til 2016 for at finde en placering i den nederste halvdel af ligaen. Men stabiliteten siden Right to Dreams klubovertagelse i 20215 har foreløbig kun givet afsæt til bronzemedaljerne i 2018.

”Det gibber i os alle sammen efter at vinde noget. Men hvor meget vil man gøre for det? Skal man vinde noget, skal der være nogle valg og nogle fravalg i en klub. Så skal vi have lidt flere spillere på en lidt højere hylde. Det arbejder vi efter i vores model. Vi håber alle sammen, at vi på et tidspunkt kan vinde et danmarksmesterskab med en gennemsnitsalder på 21 år, når tilstrækkeligt gode spillere peaker samtidig.”

”Det er det, som vi taler om på vores strategimøder. Skal der hentes endnu flere specialister ind? Hvordan uddanner vi endnu bedre spillere, så dem, der kommer op, bliver endnu bedre? Vi har nogle A-spillere i Damsgaard, Kudus, Kamaldeen, Schjelderup – hvordan får vi endnu flere af dem på akademierne? På sigt håber vi også, at dem, vi har sendt ud i verden, vender tilbage,” siger Flemming Pedersen om muligheden for at øge det sportslige niveau uden at bryde principperne om selv at udvikle spillerne til førsteholdet.

Da Kasper Hjulmand var træner i FC Nordsjælland, talte han ofte om, at han drømte om at holde spillerne en sæson længere, inden de blev sendt til udlandet. Så kunne klubben måske nå at vinde noget, inden de store talenter sagde farvel. Men da Tipsbladet i foråret spurgte sportsdirektør Mikkel Hemmersam, om det var realistisk, sagde han nej. Efterspørgslen på de mest attraktive talenter var simpelthen for stor.

”Det er en umulig drøm for de allerbedste. Der er nogen, som helt automatisk vokser ud af ligaen. Vi kan alligevel ikke gøre noget for at holde på dem. Jo, vi kan sige, at 'du skal overholde din kontrakt', men så ved vi også, at så vil spilleren miste tilliden til os. Så er der de rette bud, så skal vi være behjælpelige med at sende spillerne afsted,” siger Flemming Pedersen.

”Der er nogle spillere, der gerne vil videre. Men vi var klar til at sælge Kamaldeen et halvt år tidligere, og Ajax sagde, at de gerne ville have ham. Der sagde Kamaldeen: 'I må tale med alle de klubber, I vil, men jeg er ikke interesseret. Jeg skal ikke væk endnu. Jeg skal minimum have et halvt års uddannelse mere her.' De situationer har vi også.”

”Vi kan også gå tilbage til Mads Valentins og Karlo Bartolecs sidste sæson her… Hvordan gik det? Der holdt vi dem et år længere, og var det optimalt for os og for dem? Det kan man godt sætte spørgsmålstegn ved i bagklogskabens lys. Vi vil altid gerne holde på spillerne, men der er stadig et marked, som er med til at bestemme. Magnus Kofod skulle have været skudt afsted nu, hvis vi tænker på den plan, der blev lagt i tidernes morgen, og der har markedet været med til at bestemme, at han stadig er her. Så kan vi så glæde os over, at der har vi en spiller, som er her længere tid end beregnet. Det kan være meget svært at styre. Det, som vi selv kan styre, er at sørge for, at der er dygtige spillere nok, og at de hele tiden presser sig på,” siger Flemming Pedersen.

I fremtiden skal der være bolde til børnene
Flemming Pedersen har været cheftræner i to et halvt år. Han har en dobbelt så lang periode liggende foran sig. I august lavede han nemlig en kontraktforlængelse med FC Nordsjælland gældende for de næste fem år.

”Femårige aftaler er vist noget af det længste, man må lave, men som Tom Vernon sagde til mig, så havde det været 20 år, hvis man måtte det. Den havde jeg også været med på. Jeg føler mig hjemme, jeg har 100 procent tillid til de mennesker, jeg befinder mig omkring. Denne klub har afgjort gjort mig til et bedre menneske. Mit udsyn til verden er blevet langt bredere. Og med alle de menneskelige historier, som jeg er stødt på, specielt efter Right to Dream overtog klubben, så giver det endnu større mening at være fodboldtræner eller cheftræner eller teknisk direktør,” siger Flemming Pedersen.

De færreste spillere i hans trup er samme måde interesseret i at bygge rede ét sted. Fodbolden går i højere grad mod hyppigere klubskifter; mod nye og givtige kontrakter et andet sted, og spillets aktører lever i en evig søgen efter større og anderledes udfordringer i fremmede ligaer og klubber. Men sådan er det ikke for Flemming Pedersen. Han er ikke interesseret i at rejse fra Farum for rejsens egen skyld.

”Min motivation går på at blive bedre. Jeg har hele tiden fokus på at være endnu mere nysgerrig og åben, sætte spørgsmålstegn ved mig selv. Ikke på grund af usikkerhed, men fordi jeg er meget sikker og sat som menneske. Så kan man rigtigt stille spørgsmål eller få andre til at stille spørgsmål ved en selv. Og så er jeg også blevet så gammel nu, at det er ikke i mig.”

”Da jeg var yngre, havde jeg et mål om, at jeg skulle være divisionstræner, inden jeg blev 35. Det opnåede jeg, da jeg blev 30. Da jeg opnåede det, tænkte jeg: 'Det er noget mærkeligt noget at sætte den slags mål, for gør det mig bedre? Gør det mig egentlig bedre at have en titel som divisionstræner?' Jeg fandt ud af, at det gjorde det ikke, så hvorfor søge det? Men at udvikle spillere, hele tiden blive klogere på det, hele tiden tage nye skridt eller gøre noget, som ingen andre har gjort; det er mere ovre i den genre, hvor jeg er meget ambitiøs og forsøger at tænke anderledes. Jeg er ikke bange for at prøve nye ting.”

Når Flemming Pedersen har valgt at knytte sit arbejdsliv til Farum, til FC Nordsjælland og til organisationen Right to Dream handler det om klubbens værdier og om, at dens strategi passer godt til den måde, hvorpå han selv ser fodbold. Det er faktisk ikke sådan, at han føler noget specielt for klubben.

”Der vil jeg sige nej. Nu er det blevet denne klub, denne globale klub, som opfylder mine behov, og som er med til at udvikle mig. Ellers har jeg aldrig haft store klubfølelser. Det har altid været på baggrund af spillet. Jeg har trods alt været i en del klubber. Som spiller: Tikøb og Helsingør. Som træner: Espergærde, Helsinge, Helsingør, Humblebæk, FC København, Mainz, Brentford og FC Nordsjælland. Jeg kunne meget vel også være gået den vej,” siger Flemming Pedersen, der til gengæld har store følelser for sporten som helhed.

”Jeg er totalt forelsket i selve fodboldspillet, og jeg havde jo aldrig regnet med, at jeg hverken skulle blive gift eller stifte familie. De kærester, som jeg tidligere har haft, har jeg altid været ærlig over for og sagt: 'I er nummer to.' Der er så stor kærlighed til spillet. Men det er ikke bare den lille runde bold. Det er, fordi fodboldspillet kan så meget, og fordi jeg gennem fodboldspillet udvikler mig som menneske; gennem alle de mennesker jeg omgiver mig med via spillet.”

Det endte med, at Flemming Pedersen fik begge dele. Han er cheftræner og teknisk direktør i en Superliga-klub, og han har samtidig en familie bestående af en kone og en bonusdatter. Han må være en lykkelig mand?

”Jeg kan godt lide, at du smiler, når spørger, for jeg er meget, meget, meget lykkelig. Jeg har jo også fundet ud af, at det ikke kun er fodboldspillet, som giver mig alt i verden. Den familie, som jeg har stiftet, de to piger, jeg mødt, de giver mig så stor glæde. Der bliver jeg også virkelig udfordret, ikke mindst intellektuelt. Jeg bliver meget mere bevidst om at sætte mig selv endnu mere til side. Det har, synes jeg selv, været med til at gøre mig til et meget bedre menneske,” siger Flemming Pedersen.

Så den 58-årige cheftræner er glad for sin tilværelse. Fodbold har han ikke tænkt sig at droppe lige foreløbig – hvis nogensinde.

”Det er med til at holde mig ung. At omgive sig med unge mennesker, al den energi og umiddelbarhed, de viser; den er med til at holde mig i gang. Det giver mig utrolig meget. Jeg håber, at når jeg engang skal pensioneres, så får jeg mulighed for at blive materialeforvalter. Når børnene kommer fra skole, har jeg mulighed for at sørge for, at der altid er bolde til dem.”

—

RIGHT TO DREAM-SÆSONERNE

Right to Dream med Tom Vernon i spidsen købte sig ind i FC Nordsjælland i december 2016. Bortset fra den første sæson har den nu internationale Farum-klub hvert år spillet sig i top seks – men kun én gang er det blevet til medaljer.

2015/16

Placering: Nummer 9
Pointgennemsnit: 1,15

2016/17

Placering: Nummer 5
Pointgennemsnit i grundspillet: 1,35

2017/18

Placering: Nummer 3
Pointgennemsnit i grundspillet: 1,92

2018/19

Placering: Nummer 6
Pointgennemsnit i grundspillet: 1,38

2019/20

Placering: Nummer 6
Pointgennemsnit i grundspillet: 1,57

2020/21

Placering: Nummer 5
Pointgennemsnit i grundspillet: 1,32

2021/22

Placering: Nummer 5
Pointgennemsnit: 1,44

Fotos: Getty Images