Stort Gravgaard-interview: Folk har set mig som en pauseklovn

Han har prædiket åbenhed som ingen andre i Superligaen, og Michael Gravgaard har så sandelig været åben. Han inviterede hele Danmark indenfor i Randers FC i programmet Superliga Backstage, og han har stillet op til adskillige interviews og argumenteret for vigtigheden af åbenhed for at øge interessen for Superligaen.

Men nu gider han ikke mere. Nu er Michael Gravgaard blevet træt.

Ikke af at tale - det bliver han nok aldrig - men af at tale om Randers FC. Michael Gravgaard har haft sin sidste arbejsdag som direktør i den kronjyske klub, efter han sagde op som en konsekvens af bestyrelsens beslutning om at fyre Ricardo Moniz bag hans ryg. Nu går livet videre for den tidligere professionelle fodboldspiller, der dog har indvilliget i et sidste interview om tiden i Randers FC.

Derfor har tipsbladet.dk mødt Michael Gravgaard til en kop kaffe og til en sidste snak om barndomsklubben Randers FC, hvor det sidste indtryk, han efterlod, bestemt ikke så godt ud.

Den 11. december sidste år tabte Randers FC 0-4 til FC Midtjylland i årets sidste Superliga-kamp, og på mange måder blev netop den kamp begyndelsen til enden.

- Der er ingen tvivl om, at FC Midtjylland-kampen, hvor vi gik fuldstændig i opløsning til sidst, gjorde, at min juleferie gik med at argumentere for den måde, Ricardo gerne ville spille på. Vi kunne have tabt den kamp 8-0 eller 10-0, og man kan se på den på to måder. Enten udstillede den virkelig vores svagheder, eller også fik vi – den sportslige ledelse – virkelig nogle svar, siger Michael Gravgaard til tipsbladet.dk.

Ricardo Moniz nåede kun at være i dansk fodbold i få måneder, men hans karakter vil man huske i mange år fremover. Michael Gravgaard kunne godt få øje på, at hollænderen var flamboyant, men han var også så meget mere end det. 

- Bo Henriksen er vel også ekstrem. Jeg kender jo også Ståle Solbakken, og jeg kan da hilse og sige, at han også godt kan være meget kontant. Jeg skal ikke sidde og sammenligne Ricardo med andre, men min pointe er bare, at der i Randers FC blev sat spørgsmålstegn ved, om man kunne have en cheftræner, der agerede på den måde. Og her var meldingen fra bestyrelsen altså, at det var for voldsomt. Jeg tror, man var bange for, det ville eksplodere i klubben, siger Gravgaard og tilføjer:

- Jeg har da selvfølgelig spurgt mig selv her efterfølgende; ”hvad er det, jeg har overset nede i Hamburger SV, hvor jeg havde ham som træner?”. Var han anderledes dengang? Men det var han ikke. Slet ikke. Jeg vil nærmest sige, at han var endnu værre dernede i forhold til de krav, han stillede til spillerne. Han er en ekstrem person med en ekstrem tilgang, og i bund og grund kan jeg da godt forstå, at nogle blev trætte af at høre på, at han ofte talte om især Cruyff og andre ekstreme personer, men det er altså dem, han spejler sig i, og han har en livsførelse, hvor alt handler om fodbold.

Ricardo Moniz har tidligere trænet stjerner som Ruud van Nistelrooy og Harry Kane, men han kunne ikke få Mads Agesen og holdkammeraterne til at blomstre i Randers FC.

Spørgsmålet er: hvorfor?

- Groft sagt er der noget sandhed i, at lige børn leger bedst. Bestyrelsen kom frem til, at den måde, han tænkte fodbold på og ledelsen af holdet, ikke kunne forenes med Randers FC. Baseret på de tilbagemeldinger, man fik, blev det skønnet, at kløften var for stor til, at man kunne bygge bro, lyder det fra den tidligere Randers-direktør.

- Ricardo var måske ikke god nok til at få udtrykt det, han gerne ville, på en simpel måde. Han har så meget viden om fodbold, og nogle gange var hans tanker længere fremme end talestrømmen, og det kunne skabe forvirring. Når det er sagt, så er fodbold sgu ikke raketvidenskab, og ofte pegede han på to stykker A4 ark lamineret i plastik og sagde; "Det her er vores filosofi. Spil!"

Ricardo Moniz blev fyret i Randers FC den 26. januar, og samme dag opsagde Michael Gravgaard sit job. Beslutningen om at give Moniz sparket blev truffet af bestyrelsen, men det blev Michael Gravgaards opgave at overbringe beskeden til Moniz.

Det øjeblik har printet sig fast hos den tidligere direktør.

- Den menneskelige del af at skulle fortælle en mand, som jeg selv havde overtalt til at komme her til landet sammen med sin mor og sin bror, at bestyrelsen havde fyret ham, var forfærdelig. Han havde jo ikke gjort noget forkert. For pokker altså... Han havde sgu lige fået sat gardiner op! Jeg havde det ad helvede til med det, siger Gravgaard og fortsætter:

- Jeg har givet ham en kæmpe undskyldning. Det vil altid sidde et sted dybt inde i mig og gøre ondt. Jeg får det helt dårligt bare af at snakke om det. Jeg skammer mig, og jeg er utrolig ked af det. Prøv at sæt dig i Ricardos sted. Næste gang, han skal til jobsamtale, skal han igen forklare, hvorfor han kun var kort tid i en klub. Det har han jo en vis historik for.

- Og det bider man da mærke i. Gør han noget andet end det, han siger? Tager han af kassen? Ricardo kan ikke gøre andet end at sige – hvad sandt er – at han blev sat til at gøre ét i Randers FC, hvorefter bestyrelsen i sidste ende alligevel ville noget andet. Er det Ricardos skyld? Nej!

Randers FC savner stadig Christian Keller
Et af de mest interessante spørgsmål, når det gælder Randers FC, er, hvordan en fodboldklub, der har været så stabil i mange år, pludselig er havnet så dybt nede i suppedasen, som tilfældet er i denne sæson.

Michael Gravgaard mener, at en del af forklaringen er, at klubbens omgivelser alt for hurtigt blev negative, og at klubbens ansatte er for gode til at lede efter hår i suppen.

- Der var lidt en offermentalitet i Randers FC, og det blev nemt for spillerne at pege på alle mulige faktorer som grunden til, at det gik dårligt. Det skyldes også, at omgivelserne gjorde det nemt for dem. Jeg var også selv for hurtig til at blive negativ. Spillernes mentalitet og kultur kommer også et sted fra, og der har jeg også fejlet som leder ved enten ikke at se det hurtigt nok eller ikke gjort nok for at ændre det. Det er én af de ting, jeg er mest irriteret over, og da jeg selv spillede, var jeg helt bevidst om, at jo bedre jeg kunne få eksempelvis min makker i midterforsvaret til at se ud, jo bedre så jeg også selv ud, siger Michael Gravgaard.

Var det da ikke sådan i Randers FC?

- Det var helt sikkert et af problemerne. Jeg gjorde ikke nok for at få det til at virke som en enhed. At stå skulder ved skulder og skabe den her holdånd, som vi alle kalder vinderkultur i en eller anden form.

Den tidligere Randers-direktør beskriver, hvordan holdet gennem de seneste par sæsoner har mistet en stor del af "skelettet" i form af spillere, der har forladt klubben, og der er især én type, som kronjyderne efter hans mening savner.

- Da jeg kom til Randers FC, var Christian Keller jo den altoverskyggende vindertype. Virkelig altoverskyggende. Han var lidt en Tobias Linderoth-type, jeg har spillet med dem begge. Stille, grænsende til det generte uden for banen, men en kæmpe vinder på banen, der kunne trække holdet med, siger Gravgaard.

- Jeg kan give et eksempel. I min første kamp som direktør for Randers FC førte vi 1-0 over SønderjyskE, da vores nyindkøb Moussa Maazou, som vi havde blæst op til det helt store, kom på banen. Han smed bolden væk i de døende minutter, lavede et slattent returløb, og så udlignede SønderjyskE. Efterfølgende kom Christian Keller blæsende hen i hovedet på Ole Nielsen og mig på sidelinjen og svinede os til for det lort, vi havde købt. Det var måske lidt til den gode side, men det siger alt om, hvilken type han var, og det er én som ham, Randers FC savner.

Dit job var at erstatte de spillere, der forsvandt. Var du god nok til det?

- Det afhænger af øjnene, der ser. Jeg synes, vi fandt nogle gode spillere, og det gælder både Ole Nielsen og jeg. Tag Hannes Halldorsson. Han blev altså kåret som den bedste målmand i den netop overståede VM-kvalifikation. Men det er jo ikke den Hannes, vi ser i Randers FC, og det samme kan man sige om flere spillere. Mayron George, Vladimir Rodic og Nikola Djurdjic er andre eksempler. Og så kan jeg spørge; ”hvorfor fanden er det ikke det?”. Jeg tror, Nikola leverer lidt af svaret i Superliga Backstage.

Michael Gravgaard henviser til en berømt scene i TV-programmet, hvor angriberen Nikola Djurdjic umiddelbart efter en kamp mod Silkeborg IF henvender sig til Olafur Kristjansson og Michael Gravgaard og direkte opfordrer klubben til at sælge ham. 

"You should just get rid of me. It has been hanging in the air" var de eksakte ord fra serberen.

- Der sidder jeg jo bagefter og tænker; ”hvad er det, der hænger i luften?”. Der begynder jeg for første gang at tænke over, hvad det er, der er galt i Randers FC. Hvorfor siger en spiller efter reelt fire måneder på holdet, at han gerne vil væk? Og så er vi tilbage ved, hvor vi var før. Den her følelse af ikke at stå skulder ved skulder har været hård, især for de spillere, som kom til i den her periode, hvor det begyndte at gå dårligt. Jeg er ret sikker på, flere af dem har følt, at nederlagene var deres skyld, og dermed fik vi slet ikke det ud af spillerne, som de kan.

- Det ser simpelthen så mærkeligt ud, at næsten alle de spillere, der har forladt Randers FC, blomstrer andre steder. I sidste ende er ansvaret mit, og jeg kan ærgre mig helt vildt over, at jeg ikke tidligere fornemmede, at holdånden ikke var god nok, når det virkelig gjaldt, siger Gravgaard og tilføjer:

- Jeg har snakket med Vladimir Rodic, som jo præsterer fantastisk i Silkeborg IF, og han sagde til mig; ”Michael, I just feel good”. Længere er den ikke.

Bestemte ikke ret meget
Da Ole Nielsen blev fyret som sportschef i Randers FC, blev Michael Gravgaard gjort til sportsdirektør, og dermed var det ham, der skulle sørge for at købe og sælge spillere. En af de ting, Gravgaard er blevet kritiseret for, er ikke at gøre "rugbrødsarbejdet" i den forbindelse. Underforstået ikke at se nok træninger og kampe fra andre lande og ligaer.

- Jeg mener ikke, det er en sportsdirektørs opgave at se samtlige træninger. Det havde vi en scout til, som var Rasmus Bertelsen, og han har hele tiden været rigtig tæt på holdet. Men det er et fair spørgsmål, og når jeg ser på det her efterfølgende, er det berettiget at tage et kig på, om jeg nu også var tæt nok på holdet, siger Gravgaard og tilføjer:

- Rasmus Bertelsen og jeg havde et fint samarbejde. Jeg synes, vi havde en perfekt fordeling. Vi fandt egentlig hinanden i det samarbejde, som jeg aldrig lykkedes at få etableret med Ole Nielsen. Bertelsen gjorde et fint stykke arbejde, og ret hurtigt havde han faktisk lavet et rigtig fint overblik med et skema over samtlige spillere i Superligaen, 1. division, Norge og Sverige, og vi snakkede spillere sammen hver eneste dag. Der, hvor det gik galt mellem Ole og jeg, var jo reelt kompetencefordelingen. Altså, hvem kunne træffe beslutninger om hvad? Og vi sled hinandens tillid op i den sammenhæng.

- Når alt kommer til alt, bestemte jeg reelt ikke ret meget, og det gav også noget knas mellem Ole og jeg. I Randers FC er bestyrelsen den bestemmende part, og det har man jo haft stor succes med i mange år. Det er i øvrigt heller ikke en beklagelse fra min side, for jeg vidste, at det var sådan, da jeg blev ansat. Som direktør i Randers FC kunne jeg lave indstillinger, men alt skulle klappes af med bestyrelsen.

Når du siger, at du i virkeligheden ikke bestemte så meget, har du så fået for mange tæsk?

- Det er sådan, det er, og det har jeg ikke noget problem med. Jeg har haft et fint samarbejde med bestyrelsen undervejs, og vi har snakket fornuftigt om tingene, selv om vi ikke altid var enige. Men for at besvare dit spørgsmål, så synes jeg ikke, jeg har fået for mange tæsk, og mange af dem, jeg har fået, har jeg fortjent.

- Jeg har fået et par hårde ord med på vejen, og mange af dem kom jo også fra Ole Nielsen. Jeg blev fremstillet som den her selviscenesættende, reality-direktør, og det er jo ikke det billede, jeg har af mig selv. Jeg tror faktisk meget af Oles vrede blev adresseret det forkerte sted. Ole skulle have været ansat som sportsdirektør med direkte reference til bestyrelsen, eller også burde han have sagt nej til det job, han i sin tid blev tilbudt.

Ole Nielsen lavede for mange svipsere
Mange trælse sager ramte Randers FC i løbet af de to år, Michael Gravgaard var i klubben, og en af de mest afgørende var den interne magtkamp med sportschef Ole Nielsen, der altså endte med at blive fyret af bestyrelsen.

Michael Gravgaard understreger, at han i bund og grund godt kan lide Ole Nielsen, men der var nogle omstændigheder, som gjorde, at samarbejdet i sin daværende form ganske enkelt ikke kunne fortsætte. 

- Jeg kan kun tolke hændelsesforløbet således, at bestyrelsen mistede tilliden til Ole. Jeg har stor respekt for Ole, og det har jeg vist også sagt mange gange, men der var altså også alvorlige svipsere. Men jeg har ikke lyst til at pege fingre, så derfor vil jeg ikke nærmere ind på det. Jeg er ked af, at Ole og jeg skiltes på den måde, vi gjorde, men får jeg muligheden for at sige hej til Ole igen, vil jeg ikke have et problem med det, siger Michael Gravgaard.

Randers Amts Avis har tidligere belyst, hvordan Ole Nielsen i en email til Mustafa Aminis agent fortalte, at australieren kunne hentes for 150.000 euro i Randers FC. Denne mail kom AGF for øje, der dermed fik fingrene i en billig spiller hos konkurrenten. Samme avis har forklaret, hvordan det langt fra blev godt modtaget af Michael Gravgaard, at Nikola Djurdjic, der blev hentet til Randers FC af Ole Nielsen, ankom med en alvorlig skade. Aftalen var ifølge Gravgaard, at Randers FC skulle have en spiller, der med det samme kunne afløse Mikael Ishak.

Og så er der hele casen om Mandla Masango. En case, Michael Gravgaard forklarer således.

- Lad mig slå det fast. Mandla og hans agent agerede idiotisk i forhold til den meget omtalte transfer til AaB, og der begyndte han at tro, han kunne presse sig ud af Randers FC. Jeg synes så efterfølgende, at jeg begyndte at nærme mig Mandla og få ham lidt tilbage i folden igen. Han opførte sig idiotisk, men nogle gange handler det ikke om at få ret, men om at få noget til at fungere. Man kan også synke til bunds med sine principper hængende om halsen Og det er lige før, jeg vil sige, at Mandla er den bedste spiller, der nogensinde har været i Randers FC. Hold kæft, hvor var han god. Vi begyndte at nærme os hinanden igen.

- Men set i bagklogskabens lys var det ikke klogt, at både Ole og jeg talte med Mandla i forhold til at få det til at fungere igen. Vi ville det samme, men havde nok forskellige måder at opnå dette på. Det er altid modtageren, der bestemmer budskabet, og der var Ole og jeg bestemt heller ikke altid enige om, hvordan Randers FC kom bedst ud af situationen med Mandla, men alle ved jo, hvordan det sluttede. Desværre.

Slut er det også for Michael Gravgaards vedkommende i Randers FC. I øjeblikket er han på ferie og blandt andet på besøg hos Olafur Kristjansson i Island, mens han tænker over, hvad der skal ske i fremtiden. Han har endnu ikke noget på hånden.

- I mit næste job skal jeg måske prøve at skrue ned for underholdningsværdien og skrue op for det, som folk opfatter som værende seriøst. Mange har nok fået en opfattelse af, at det kun handlede om at rende rundt og lege pauseklovn. Sådan ser jeg ikke mig selv, men det er der nok mange, der gør efter tiden i Randers FC.

- Det hele handler egentligt blot om, at jeg vil vinde. Og isoleret set var min kamp og mission med Randers FC ikke kun at vinde på banen, men at vinde kampen om at gøre Randers FC mere interessant og i det hele taget få sparket til debatten om interessen for Superligaen. Produktet Superligaen kæmper i de her år. Nøjagtigt som andre produkter bliver udfordret af tiden og udviklingen, er Superligaen også blevet udfordret, slutter Michael Gravgaard. 

10 påstande til Michael Gravgaard:

Du siger til Randers Amts Avis, at du er bekymret for kulturen i Randers FC, men du har selv det største ansvar for kulturen...
- Jeg har helt sikkert et medansvar. 

Du får svært ved at få et job i en Superliga-klub igen...
- Det er heldigivs ikke op til mig at vurdere.

Det var en fejl at udleje Mikkel Kallesøe og Nicolai Poulsen...
- Nej. Det var udvikling, ikke afvikling.

Du tror, Randers FC rykker ned...
- Nej.

Du hentede for mange udenlandske spillere til Randers FC...
- Nej.

Du kan godt lide at være i medierne...
- Jeg har ikke noget ønske om at være i medierne eller rampelyset, men når jeg har et job, der lever af, at både jeg og min arbejdsgiver er i medierne, så er det en del af jobbeskrivelsen. Jeg har eksempelvis ingen sociale medieprofiler, hvor jeg dyrker min selviscenesættelse. Det er professionelt, jeg har været så meget på, som jeg har, og også derfor jeg f.eks. først startede min Twitter-profil, da jeg blev ansat i Randers FC.

Du følte dig vellidt i Randers FC...
- Ja, for det meste.

Du havde opsagt dit job, hvis bestyrelsen havde fyret Olafur Kristjansson...
- Ja. Det sagde jeg højt, og det havde jeg holdt fast i. Jeg tror på kontinuitet, og jeg tror på loyalitet. Hvis jeg føler, at dem, jeg arbejder med, er dygtige til deres arbejde, vil jeg ikke lade mig forstyrre af øjebliksbilleder. Så det var bevidst, jeg gik ud og sendte et signal til mit bagland om, at "I holder fingrene fra den her knap".

Bashkim Kadrii var din bedste transfer...
- De var alle gode, og jeg vil give alt for, at spillerne viser det samme i Randers FC, som de har gjort i andre klubber. Her kigger jeg også indad. Der er noget, jeg skal gøre bedre til næste gang. Det er ikke en skid værd, når de ikke lykkes i den klub, jeg henter dem til.

Kasper Fisker var din dårligste transfer...
- Det var lidt som at sige farvel til en kæreste, man virkelig ikke havde lyst til at sige farvel til. Omvendt er det desværre nødvendigt nogle gange. Der er ingen tvivl om, at Kasper var Mr. Randers og klart vores største profil, men da han blev solgt, var han 29 år og havde aldrig prøvet at spille i en stor klub. Der tog mit gamle spillerhjerte måske over, og jeg tænkte; "Kasper, du har fandeme fortjent det". Der var nok ikke kommet en næste gang.