Video : Tipsbladet
Superliga

Store spørgsmålstegn i AaB: Profiler skadesramt

AaB må muligvis undvære nogle af deres vigtigste spillere til kampen mod OB.

AaB nåede ikke med i mesterskabsspillet, men muligheden for at komme ud i Europa i næste sæson lever stadig for Aalborg-klubben. I øjeblikket er de forrest i kvalifikationsspillet om en ekstra chance, og der kan tages et stort skridt på fredag mod OB.

Det er dog i øjeblikket svært for AaB-cheftræner Marti Cifuentes at være sikker på, hvem der er til rådighed. Det fortæller han i et interview med Nordjyske, hvor han peger på, at både Pedro Ferreira og Rufo er tvivlsomme.

- Pedro forlod træningen tidligt, fordi han kunne mærke noget overbelastning i en muskel, og det mærkede han også før den sidste kamp (mod Lyngby, red.), så vi passer lidt på ham, fortæller Cifuentes.

Endvidere har Rufo måtte humpe lidt rundt efter at være blevet mødt af Rasmus Thelander i en tackling til træningen. Her mener AaB-træneren dog, at der er en god fornemmelse, men at man ved mere onsdag.

Selvom portugiseren og spanieren muligvis er ude til kampen mod fynboerne, så minder Cifuentes om, at når de tidligere har manglet en spiller, så har de kunne sætte en reserve ind, som har vist et godt niveau.

Foruden de to er svenske Oscar Hiljemark også stadig ude. Endelig er Jakob Ahlmann og Mathias Ross ude med karantæne til opgøret mod OB.

Netop svenskeren har da også haft store vanskeligheder med at blive spillerklar siden skiftet til det nordjyske fodboldflagskib. Læs mere om det her.