Video : Tipsbladet
Superliga

Store overraskelser i FCK's startopstilling

Her er startopstillingerne til aftenens Superliga-kamp i Parken.

Om en time tager FC København imod Vejle Boldklub i en kamp, der kan ende med at blive en bananskræl for FC København, hvis de ikke præsterer at tage sejren, som de er storfavoritter til mod Superligaens absolutte bundprop.

Hvis FC København vinder, spiller de sig op på siden af FC Midtjylland på Superligaens førsteplads, inden FC Midtjylland på søndag møder Sønderjyske i Haderslev. Til kampen har Jacob Neestrup måttet undvære Nicolai Boilesen, Roony Bardghji, Birger Meling, Rasmus Falk og Munashe Garananga, der alle sidder ude med skader.

Til gengæld overrasker FCK ved at have Viktor Claesson og Robert med fra start. 

Vejle kommer ind til kampen med en smule blod på tanden, efter de i seneste runde spillede sig til sæsonens første point, da de fik 2-2 på hjemmebane mod oprykkerne fra AaB.

FC København: Nathan Trott - Gabriel Pereira, Kevin Diks, Pantelis Hatzidiakos, Giorgi Gocholeishvili - Lukas Lerager, Thomas Delaney, Robert, Viktor Claesson, Mohammed Elyounoussi - Andreas Cornelius.

Vejle Boldklub: Igor Vekic - Thomas Gundelund, Oliver Prosvtgaard, Stefan Velkov, Damian van Bruggen, Tobias Lauritsen - Yeni N'Gbakoto, Lundrim Hetemi, Kristian Kirkegaard, Dimitrios Emmanouilidis - Musa Juwara.