Video : Tipsbladet
Superliga

Store klubber kigger på Lyngby-komet

18-årige Frederik Winther er et af de mest lovende navne i Superligaen, og nu er der både tyske og østrigske øjne rettet mod Lyngby-spilleren.

Superligaen har mange store talenter i øjeblikket, og et af de helt store af slagsen er på græs i Lyngby. 18-årige Frederik Winther har fået en god start på Superliga-sæsonen, hvor han har set solid ud nede i forsvaret.

For bare to måneder siden fik klubbens fans så en tidlig julegave, da den unge spiller forlængede sin aftale frem til 2023. Det er dog næppe sandsynligt, at Lyngby kan holde på ham så længe.

Ifølge Ekstra Bladet vokser interessen fra udlandet nemlig heftigt i øjeblikket. Flere scouts havde taget plads på Lyngby Stadion til kampen mod AGF, og blandt dem var den tyske storklub RB Leipzig og RB Salzburg fra Østrig.

Selv tager Frederik Winther tingene med ro i forhold til, om der kan ske noget denne sommer:

- Det er meget svært at svare på. Lige nu er jeg utrolig glad for at være i Lyngby. Jeg spiller fast på et hold i Superligaen, og det betyder meget for min udvikling, siger Frederik Winther til Ekstra Bladet.

Den unge spiller er ved siden af fodbolden i fuld gang med studierne, og efter sommerferien skal han op i 3.G.