Video : Tipsbladet
Superliga

Stor prisforskel: Så meget betaler Superliga-klubber for stadion-leje

TV 2 Fyn har gennemgået Superliga-klubbernes lejeaftale omkring brugen af diverse Superliga-stadions. Gennemgangen viser en stor forskel i prisen.

9 ud af 12 klubber i den danske Superliga lejer deres hjemmebane af den kommune, de hører til i, men der er stor forskel i den pris, som klubberne betaler.

Det viser en gennemgang foretaget af TV 2 Fyn.

I en liga hvor holdende kæmper om marginale fordele, kan det være altafgørende, at man bruger sine penge rigtigt, og derfor er det interessant at kigge på, hvor mange penge kommunerne vil have for at udleje byens stadion.

I den lave ende finder vi AaB der, som den eneste klub, ikke betaler en fast leje hos kommunen. De betaler i stedet en sats, der er beregnet ud fra antallet af tilskuere. Aftalen hedder fire kroner per tilskuer for alle kampe i Superligaen, Pokalturnering og eventuelle europæiske kampe. Dog ikke hvis der er under 5.000 tilskuere. I 2019 betalte AaB 515.512 kr. i tilskuerafgift.

Læs også:FC Midtjylland sender FCK ud efter straffedrama

Med til historien hører, at aftalen mellem de to parter udløb i december 2019, og at de stadig er ved at forhandle en ny aftale på plads.

Hos Sønderjyske betalte man en smule mere, da man måtte af med 714.000 kroner for leje af Sydbank Park i Haderslev, mens oprykkerne fra Vejle betalte 887.000 kroner i 2019. Dengang spillede man i første division, men deres aftale med kommunen er prissat på samme måde, om det er Superligaen eller første division.

Mens man i Horsens har en aftale, der ikke kan overstige 1,5 millioner kroner, så betaler både Randers og OB i omegnen af 1,75 millioner kroner, mens Esbjerg og AGF årligt betaler 2 millioner kroner for leje af stadion.

I nordsjælland er der også stor forskel på, hvad Lyngby og FC Nordsjælland betaler for at leje deres stadion. Mens Lyngby måtte af med 1.362.793 kr. til Lyngby Kommune, så måtte FC Norsjælland i 2019 punge ud med hele 3.230.945 til Furesø Kommune.

Læs også:Superliga-spørgsmål: Sidste kamp inden en fyreseddel for Michelsen?

Superligaens dyreste lejeaftale inkluderer dog 632.000 kr. om året for navnerettighederne på stadion, og 705.001 kr. i leje af hotel- og konferencedelen af stadion.

FC Midtjylland, FC København og Brøndby er de eneste Superliga-klubber, der ejer deres eget stadion og derfor ikke betaler leje.

Læs også:Efterårets Profil: Se alle de tidligere vindere

Læs også:Brøndby-stjerne er Efterårets Profil i Superligaen

Læs også:Solbakken åbner op om detaljer af fyringen: Ikke en pæn exit