Stor Brøndby-bét: Hedlund og Mraz må ikke spille i denne uge
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Stor Brøndby-bét: Hedlund og Mraz må ikke spille i denne uge

Simon Hedlund og Samuel Mraz, der i sidste uge blev testet positiv for coronavirus, er ikke med for Brøndby i de kommende kampe mod FC Nordsjælland og FC København.

Samuel Mraz og Simon Hedlund blev i sidste uge testet positiv for coronavirus, og derfor blev de hurtigt sendt i karantæne. Mandag var de tilbage på træningsbanen, og der har ikke været yderligere tilfælde af Covid-19 i Brøndby-truppen.

Alligevel kommer Mraz og Hedlund ikke i kamp lige med det første.

Læs også:Jesper Lindstrøm: Derfor er vi altid gode mod FC Nordsjælland

Brøndby IF oplyser, at Samuel Mraz og Simon Hedlund ikke er med i aftenens kamp mod FC Nordsjælland, og de har heller ikke grønt lys til at spille på søndag, når arvefjenderne fra FC København venter i Telia Parken.

Et ekspertudvalg i Divisionsforeningen meddelte Brøndby IF onsdag, at Hedlund og Mraz ikke må spille i denne uge.

Læs også:Optakt: Brøndby IF - FC Nordsjælland

-  Vi er først og fremmest rigtig ærgerlige over, at vi må undvære Hedlund og Mraz i de kommende to kampe. Hedlund og Mraz returnerende fra deres isolation i mandags og er i løbet af ugen blevet undersøgt af uafhængige speciallæger ud fra et forsigtighedsprincip, og her er tilbagemeldingen til os, at de begge er sunde og raske.

- Dette har vi løbende informeret Divisionsforeningen og det lægefaglige ekspertudvalg om, men de har i går aftes meddelt os, at de ikke mener, at vi kan have de to spillere med i kamp før næste uge. Det er vi som sagt ærgerlige over, men vi respekterer og følger naturligvis deres indstilling, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen til Brøndby IF's hjemmeside.

Uden Samuel Mraz og Simon Hedlund tabte Brøndby IF søndag 0-2 på udebane mod AaB, og torsdag skal de blå-gule forsøge at rejse sig mod FC Nordsjælland. Her kan Brøndby trods alt glæde sig over, at Kevin Mensah er tilbage fra sin skade.

Her er Brøndbys trup mod FC Nordsjælland:

1. Marvin Schwäbe (GK)
30. Mads Hermansen (GK)
2. Jens Martin Gammelby
3. Anthony Jung
4. Sigurd Rosted
5. Andreas Maxsø
6. Hjörtur Hermannsson
8. Kasper Fisker
11. Mikael Uhre
12. Simon Tibbling
14. Kevin Mensah
17. Andreas Bruus
18. Jesper 'Jobbe' Lindstrøm
19. Morten Frendrup
21. Lasse Vigen
22. Josip Radosevic
25. Anis Slimane
36. Mathias Kvistgaarden

Læs også:FC København forgylder agenter: Har betalt mere end 30 millioner

Læs også:Coronaramt Brøndby-duo er tilbage på træningsbanen

Læs også:Brøndby-angriber med uvis fremtid: Vil have hurtig afklaring