Video : Tipsbladet
Superliga

Stor AC Horsens-profil har fået coronavirus

Flere spillere var fraværende ved årets første træning i AC Horsens.

AC Horsens-truppen er igen blevet ramt af coronavirus, skriver Horsens Folkeblad.

Lokalavisen beretter, at offensivprofilen Louka Prip er blevet testet positiv, og han var derfor ikke på træningsbanen, da AC Horsens med Jens Berthel Askou i spidsen torsdag indledte forberedelserne til den kommende halvsæson.

Læs også:Randers-spillere klipper sig skaldede: Det klæder at få de grå hår væk

Louka Prip er ikke hårdt ramt af virussen, men AC Horsens følger protokollerne, og derfor regner klubben ikke med at se offensivspilleren på træningsbanen før i næste uge.

Foruden Louka Prip manglede Kjartan Finnbogason, Jannik Pohl, Jonas Thorsen og James Gomez ved årets første træning. De to førstnævnte døjer med skader, mens Jonas Thorsen er på vej tilbage efter en operation for testikelkræft. James Gomez fra Gambia har ikke kunnet ramme et fly til Danmark. 

Læs også:Har været i klubben i få dage: Lumb åben for forlængelse med Brøndby

AC Horsens er på næstsidstepladsen i Superligaen og vandt blot en enkelt kamp i efteråret. 

Læs også:Transferplanen: Gammel kending spøger i Brøndby IF

Læs også:Brøndby-spiller opereret i skadet knæ

Læs også:Medie: Så meget betaler AaB for Daniel Granli