Video : Tipsbladet
Superliga

Stopper forlader FCK - tager til Premier League

Forsvarstalentet Ethan Amundsen-Day rykker fra FC København til Aston Villa.

Efter tre år i FC København forlader Ethan Amundsen-Day den danske hovedstad på en fri transfer denne sommer. 

Og han har allerede fremtiden på plads.

Ifølge Nettavisen skifter den 19-årige nordmand FC København ud med Aston Villa i Premier League. Det stemmer overens med Tipsbladets oplysninger. 

I Aston Villa skal den Ethan Amundsen-Day, der har engelsk far, være en del af U21-setuppet, og han bliver altså ikke kastet direkte i ilden mod superstjerner som Erling Braut Haaland og des lignende. 

FC København hentede Ethan Amundsen-Day i sommeren 2021 fra Fredrikstad i hjemlandet, men han har aldrig fået debut for "løvernes" førstehold. Til gengæld har han spillet mere end 50 kampe for U19-holdet.

Han har også repræsenteret Norge på u-landshold. 

Aston Villa nød i sidste sæson stor succes i Premier League og sluttede som nummer fire i ligaen. Dermed skal mandskabet spille i Champions League efter sæsonen.