Video : Tipsbladet
Superliga

Støttes fra nær og fjern: SønderjyskE-indsamling runder en million

SønderjyskE oplever støtte fra mange sider, og klubbens indsamling har rundet en millioner kroner, fortæller direktøren.

SønderjyskE’s indsamling har rundet en million kroner, og støtten er kommet fra nær og fjern, siger direktør Klaus B. Rasmussen til B.T.

SønderjyskE driver et fodboldhold i Superligaen samt to håndboldhold og et ishockeyhold, og da coronakrisen har sat en stopper for al sport i Danmark, begyndte SønderjyskE en indsamling for at komme igennem den igangværende krise.

Læs også:Overblik: Hvem træner, og hvem træner ikke i Superligaen?

Og her har støtten været stor. I løbet af de seneste to uger har 1.400 doneret til klubben, og donationerne overstiger nu en million kroner. Det siger direktør Klaus B. Rasmussen til B.T og tilføjer, at det ikke kun er lokale, der har støttet. 

Læs også:Superliga-klub har snart indsamlet en million kroner

- Der er et lokalt ægtepar, der har fejret deres 80- og 85-års fødselsdag, som har doneret 5.000 kroner i weekenden, og i går blev jeg ringet op af en tidligere sponsor i Spanien, som donerede et beløb, men også gerne ville ringe lidt rundt og snakke med de lokale virksomheder for os. Jeg kan kun have respekt og sympati for den måde at tænke på, siger Klaus Rasmussen til avisen.

SønderjyskE har ifølge direktøren en omsætningsnedgang på mellem fem og ti millioner kroner i løbet af marts, april og maj. Det skyldes manglende entreindtægter og sponsorpenge.

I Superligaen er SønderjyskE nummer 11. 

Læs også:Corona-krise: Silkeborg i samme dårlige båd som FCK og OB

Læs også:Dansk keeper i Hammarby: Havde muligheder i Superligaen

Læs også:Corona-krise: Stålkongen er Hobros es i økonomisk krise