Hvad pokker skete der lige dér?
Det er efterhånden 24 timer siden, at Brøndby IF massakrerede FC Midtjylland med 5-1 i Herning, men chokket har ikke helt lagt sig endnu. Hvordan kunne det gå SÅ galt for "ulvene", der for det meste er gode på hjemmebane?
Tipsbladets kommentator Stig Tøfting havde da heller ikke lige set 5-1'eren komme, men at FC Midtjylland har tydelige problemer, belyste han allerede i sin ugentlige klumme i weekenden.
Nederlaget får selvsagt ikke "Tøffe" til at se med mildere øjne på FC Midtjylland.
– De spiller ikke særlig godt – og endnu engang spiller de en dårlig første halvleg. Jeg må også bare gentage, at Thomas Thomasberg begår en kæmpe fejl i min optik – jamen, hvad skal Oliver Sørensen dog ude på den kant? Hvorfor fanden ikke spille med ham der, hvor han er bedst?
– Han er boks til boks-spiller, så at placere ham på kanten svarer til at placere på ham en rasteplads. Jeg synes, FC Midtjylland gør det svært for sig selv ved at lave de der alternative opstillinger – selv om de har mange skader, siger Stig Tøfting.
Som i virkeligheden allerhelst vil tale om Brøndby.
Det var en meriterende sejr, de blå-gule kunne tage med hjem fra Herning søndag eftermiddag.
– På trods af andres negativitet har jeg hele tiden haft en tro på Brøndby. Jeg synes, skæbnen har været hård ved Brøndby. De har fortjent bedre, og det holder jeg også fast i i forhold til deres europæiske kampagne. De er blevet virkelig, virkelig hårdt straffet i denne sæson. Jeg har så også kritiseret Brøndby for kvaliteten i afslutningerne og for ikke at spille chancerne store nok.
– Men det så godt ud mod FC Midtjylland. Det må man sige, konstaterer Stig Tøfting.
Den seneste uge har for Brøndbys vedkommende budt på et point mod FC København og to sejre over FC Midtjylland – den ene i pokalen. De seneste otte dage har med andre ord været enormt opløftende for de blå-gule.
Men lykken er først gjort, hvis det også bliver til en sejr over FC Nordsjælland i den kommende runde – efterfulgt af pligtsejre over Sønderjyske og AaB.
– Brøndby er da på rette spor, men de skal vinde over FC Nordsjælland for at rykke afgørende tæt på toppen. Hvis FC Midtjylland slår Viborg, og Brøndby taber til FC Nordsjælland, har det ikke rykket noget som helst. Der er ikke noget vundet for Brøndby endnu. Det var en fremragende kamp mod FC Midtjylland, men de skal hurtigt videre, for den mod FC Nordsjælland er lige så vigtig. Den må fandeme ikke kikse, siger Tøfting.
Artiklen fortsætter under billedet
Brandvarme Kvistgaarden
Mathias Kvistgaarden blev dagens mand i skysovs for Brøndby IF med et hattrick mod FC Midtjylland, og dermed er angriberen delt Superliga-topscorer med Simen Bolkan Nordli fra Randers FC.
Brøndby-stjernen er i gang med at etablere sig helt i toppen af Superligaens hierarki, fastslår Stig Tøfting.
– Han har taget gode skridt de seneste tre sæsoner, og derfor er der jo ingen, der kan være overraskede, for det er gået trip, trap, træsko med Kvistgaarden. Han er hårdtarbejdende, han er bevægelig, han sparker lige godt med begge ben, og så må man sige, at hans springkraft kommer ham til gode.
Mathias Kvistgaarden har længe bejlet til at blive solgt til udlandet, og interessen har været massiv for den blå-gule skarpretter. Stig Tøfting kan ikke forestille sig andet end, at angriberens tid i Brøndby lakker mod enden.
Og der skal mange penge på bordet.
– Han skal da være et nyt rekordsalg i Brøndby. Han er 22 år, scorer masser af mål og har lang tid tilbage af kontrakten. Det er jo ikke hverdagskost, at en Superliga-klub sælger en spiller for 100 millioner, men vi skal da op i det leje for Mathias Kvistgaarden. Jeg vil tro, der kommer til at være mange om buddet, og når der er budkrig, stiger prisen. Jeg vil tro, vi lander på en pris omkring de 100 millioner, hvis han fortsætter de samme takter, slutter Stig Tøfting.
Rundens top:
Bravo, Brøndby. Andet er der naturligvis ikke at sige, men jeg må godt nok også fremhæve Randers FC, der vinder 4-1 over Sønderjyske og havde afgjort kampen allerede i første halvleg. Jeg får helt lyst til at skrive en klumme om dem, så lad mig nøjes med at konstatere, at der er rigtig meget, der er positivt i Randers i øjeblikket. Det er især imponerende ud fra det budget, klubben har.
Rundens flop:
Det kan naturligvis ikke være andre end FC Midtjylland. Det var et ordentligt hug i selvforståelsen at tabe 1-5 til Brøndby, og det er da et nederlag, der kalder på en hel del selvransagelse. De skal finde ud af, hvordan de kommer videre fra sådan en nedtur.

– De har ikke en chance for at blive dansk mester

Carlo Ancelotti antyder farvel

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM

Målfest på Gran Canaria

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Frederik Birk: Hold kæft det havde givet godt!

Fik sin mor haste-fløjet til Danmark

Hylder Brøndby-spiller: Det var meget opløftende

Vild med dansk angriber: ‘Kalder ham køleskabet’
Kære FC København: Hvad venter I på?

FCN bremser Brøndbys optur

Så du med, Brian Riemer?

Arbejder på aftale med succesdansker

Birk jubler: Tid til at slippe ham løs!

Sådan gik det, da Brøndby og FCN spillede 0-0

Birk med flere overraskelser

På listen i kæmpeklub: Isaksen er interessant

Benhård kritik: Mbappé er en bragende fiasko

Klaiber savner det: Det er min klub

David Nielsen triumferer

Har aldrig set Patrick Mortensen sådan før

FCK, Genoa og Leeds spurgte – prisen stod i vejen

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

Elkjær revser stjerne: Han er helt væk!

Tager Conrad Harder i forsvar

Topklub frier til dansk profil: Han er fantastisk

– Jeg synes, det er en fejl af Jacob Neestrup

Isaksen tager hatten af: Alle har problemer i Bodø

Politiet bekræfter: Sigtet efter topbrag i Herning

Mangeårig Superliga-profil dybt imponeret

Filip Jørgensen fejlede: Chokerende dårligt

Gravesen hugger til Superliga-træner: Skræmmende!

Lykkelig matchvinder: Min største kamp i Danmark

Sur Froholdt: Vi har snakket om det

– Ikke kommet for at sidde på bænken

Højlund slagtes igen: Han var elendig

Delaney: Jeg beklager, at han skal bære den byrde

Knust: FCM-profil skal til tjek

Netmasker blafrer i Bretagne-derby

Aldeles vanvittigt: United i mirakuløs comeback

Storklubber så på profil: – Rigtig fin kamp

Skidt kamp af Filip Jørgensen for Chelsea

‘Utilfreds’ Klopp i spil til kæmpe trænerjob

FC Midtjylland bekræfter hærværk

FCM-komet udgik med skade: Her er status