FC Midtjylland formåede i sommerens transfervindue at holde sammen på den trup, der i sidste sæson vandt det danske mesterskab, og i denne sæson formåede guldholdet at tage midtjyderne hele vejen til gruppespillet i Champions League.
Snart spredes guldholdet for alle vinde.
Det spår i hvert fald FC Midtjyllands administrerende direktør Claus Steinlein, der vil gøre sæsonen færdig med den nuværende trup, inden der skal sælges spillere i en lind strøm til sommer.
- VI har lavet en aftale med alle spillere om, at der skal noget ekstraordinært til i det kommende vindue - ellers bliver det først til sommer. Jeg tror, at vi ser en lille åreladning i FC Midtjylland til sommer, siger Claus Steinlein til TV3 Sport.
Læs også:Angriber vender hjem til FC Midtjylland
FC Midtjylland-direktøren fortæller, at både Frank Onyeka og Alexander Scholz havde fået lovning på, at de ville blive solgt i det seneste transfervindue, men det skete som bekendt ikke - blandt andet på grund af udsigterne til at spille Champions League. Af samme årsag står de begge på affyringsrampen i det transfervindue, der følger i kølvandet på denne sæson.
Derfor bliver det med al sandsynlighed en stille omgang i januar.
- Til vinter skal vi måske af med en enkelt eller to, men det er som udgangspunkt ikke fra startopstillingen, fortæller Claus Steinlein
Han forventer, at det næste kuld FC Midtjylland-talenter er klar til at tage over, når Frank Onyeka, Evander og andre af de nuværende stjerner er blevet solgt til udlandet.
Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 12. runde
- Vi har mange dygtige fra akademiet, som vi ikke har set i år, men som I kommer til at høre meget mere om. En Gustav Isaksen har vi kæmpe forventninger til bliver den nye store stjerne i FC Midtjylland, Nicolas Madsen har gjort det godt på midtbanen, så vi har nogle unge, vi kan supplere med, lyder det fra Steinlein.
FC Midtjylland er på førstepladsen i Superligaen med en enkelt runde tilbage i 2020.
Læs også:Kommende pokalvinder er sikret europæisk gruppespil
Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Vil hente Jesper Lindstrøm i januar
Læs også:Superliga-klub kan tage permanent afsked med forsvarsspiller