FC Midtjylland og FC København har i de sidste seks sæsoner delt det danske mesterskab med hinanden med tre til hver. Nu mødes de på banen på MCH Arena, som også er første kamp for Jess Thorup i Superligaen som FCK-cheftræner.
Det er samtidig også en kamp mod sin gamle klub, som han vandt den danske liga med tilbage i 2018. Siden sidste kamp i Superligaen har Thorup valgt at stille op med Bartolec, Bengtsson og endelig Stage, som erstatter karantæneramte Zeca.
Hos midtjyderne er Jesper Hansen igen med efter en skadespause, mens Dion Cools skubber Joel Andersson ud på bænken.
FC Midtjylland (4-2-3-1): Hansen - Cools, Sviatchenko, Scholz, Paulinho - Onyeka, Cajuste - Dreyer, Evander, Sisto - Kaba
Bænk: Andersson, Mabil, Kraev, James, Vibe, Andersen og Anderson
FC København (4-4-2): Johnsson - Bartolec, Zanka, Nelsson, Boilesen - Daramy, Stage, Falk, Bengtsson - Fischer, Wind
Bænk: Wilczek, Grytebust, Biel, Mudrazija, Marios, Sigurdsson og Kaufmann
Kampen mellem FC Midtjylland og FC København spilles søndag klokken 18, og den bliver sendt på TV3+.