Mens FC Midtjylland jagter klubbens tredje mesterskab på fem år, så er virkeligheden anderledes for midtjydernes modstander torsdag aften, Brøndby IF. Her er det bronzemedaljer, som er målsætningen, og til kampen har BIF-cheftræner Niels Frederiksen lavet tre ændringer. Ind er Lasse Vigen, Anton Skipper og Samuel Mraz kommet i forhold til den seneste kamp mod AGF.
Hos FC Midtjylland er Evander igen med efter endt karantæne og på venstre back har Priske valgt Marc Dal Hende i stedet for Paulinho.
De to hold stiller op som følger:
FC Midtjylland (4-2-3-1): Hansen - Dal Hende, Scholz, Sviatchenko, Andersson - Onyeka, Cajust - Mabil, Evander, Dreyer - Kaba
Bænk: Sparv, Nicolaisen, Vibe, Paulinho, Andersen, Anderson og Schwartz
Brøndby IF (3-5-2): Schwäbe - Rosted, Maxsø, Skipper - Gammelby, Vigen, Frendrup, Radosevic, Bruus - Mraz, Hedlund
Bænk: Fisker, Uhre, Tibbling, Lindstrøm, Slimane, Bjuer og Hermansen
Kampen mellem FC Midtjylland og Brøndby IF spilles klokken 20, og den sendes direkte på TV3+.