Der er en plads i playoff-finalen om adgang til Europa League-kvalifikationen på spil, når AC Horsens søndag eftermiddag får besøg af OB.
Fynboerne vandt det første opgør hjemme i Odense med 3-1, hvorfor det er Bo Henriksens tropper, der skal jagte et resultat. Den knap så prangende indsats har dog ikke fået Horsens-manageren til at skifte voldsomt ud, og han har blot foretaget tre ændringer i forhold til nederlaget i torsdags.
Læs også:Optakt: AC Horsens - OB
Den ene af disse er sågar tvungen, da Nicolai Brock-Madsen blev skadet i det første opgør. Han erstattes af Rune Frantsen, mens Louka Prip samtidig starter i stedet for unge Jeppe Kjær. Alexander Ludwig måtte desuden udgå med en skade senest, så han starter på bænken. Bjarke Jacobsen rykker i stedet ned i midterforsvaret, mens Jonas Gemmer tager hans plads på den centrale midtbane.
Hos modstanderen OB har Jakob Michelsen også foretaget tre ændringer. Jens Jakob Thomason, der ligeledes måtte udgå med en skade i det første opgør, er også bænket, hvorfor islandske Aron Thrándarson har fået en plads i startopstillingen.
Derudover erstattes Max Fenger og Marco Lund af Ryan Johnson Laursen samt Mikkel Hyllegard.
Læs også:Bo Henriksen tror på samlet sejr
Startopstillingerne:
AC Horsens (4-4-2): Delac - Nymann, Kiilerich, Jacobsen, Lumb - Prip, Gemmer, Okosun, Thorsen - Frantsen, Hansson
OB (3-5-2): Christensen - Larsen, Tverskov, O. Lund - Johnson Laursen, Kløve, Thrándarson, Frøkjær-Jensen, Skjelvik - Jebali, Hyllegaard
Læs også:OB-keeper inden returkamp: Alt kan ske
Læs også:Bo Henriksen vil ikke udelukke ny Okosun-aftale
Læs også:Optimistisk Horsens-træner: OB begyndte at se trætte ud