Startopstillinger: Brandvarm SønderjyskE-angriber kan jagte flere mål mod AGF
Foto: Getty Images
Superliga

Startopstillinger: Brandvarm SønderjyskE-angriber kan jagte flere mål mod AGF

Mandag aften venter en spændende med våd affære i Haderslev, når 3F Superligaens tophold fra SønderjyskE tager imod AGF.

Det er ikke ofte, at man taler om førerholdet i 3F Superligaen, når man taler om Haderslev og SønderjyskE. Faktum er dog, at sønderjyderne med 13 point i seks kampe fører landets bedste række, og den føring kan man udbygge mandag aften, når AGF kigger forbi.

Gæsterne fra Aarhus kan omvendt gå forbi SønderjyskE med en sejr. Aarhusianerne har også fået en glimrende start på sæsonen med 11 point, og man tabte for første gang i seneste runde hjemme til FCK. I seneste runde hentede SønderjyskE tre point med en 2-1 sejr ude over Randers.

I mandagens kamp skal angriber Haji Wright forsøge at jagte flere mål efter en imponerende sæsonstart med mål på stribe. Wright har kæmpet lidt med baglåret gennem den seneste uge, men han er klar i startopstillingen. Det samme er Alexander Bah, der ellers også har været småskadet.

Hos AGF har man også kæmpet noget med skader i denne sæson. Alligevel er det et stærkt AGF-hold, der skal til regndans i Haderslev - dog er man uden Nicolai Poulsen, der fik rødt kort mod FCK.

SønderjyskE:

Thomas, Gartenmann, Dal Hende, Schmiedl, Eskesen, Bah, Jacobsen, Simonsen, Wright, Banggaard og Albæk

AGF:

Grabara, Diks, Tingager, Hausner, Højer, Olsen, Hvidt, Blume, Links, Thorsteinsson og Mortensen.