Video : Tipsbladet
Superliga

Startopstillinger: 16-årigt stortalent starter for AC Horsens

Se startopstillingerne til opgøret mellem Esbjerg fB og AC Horsens.

AC Horsens skal forsøge at tage endnu et skridt mod at sikre førstepladsen i deres nedrykningspulje, når de gæster Esbjerg fB fredag aften. 

Bo Henriksens mandskab er således ét point foran Randers FC i puljen med kun to spillerunder igen, og et pointtab kan betyde, at de mister førstepladsen, hvis Randers FC formår at slå Hobro IK søndag.

Til gengæld har Esbjerg fB ikke meget at spille for. De er allerede sikre på at slutte som nummer fire i puljen og har dermed allerede booket en billet ned i NordicBet Ligaen til næste sæson.

Esbjerg fB og AC Horsens tørner sammen klokken 19.00, og startopstillinger finder du nedenfor. Her er der blandt andet blevet plads til det 16-årige stortalent Jeppe Kjær hos AC Horsens, efter at han leverede en flot præstation imod Randers FC i sidste uge. 

Startopstillinger: 

Esbjerg fB (4-3-1-2): Vito Mannone – Jeppe Brinch, Rodolph Austin, Søren Reese, Kevin Conboy – Jacob ”Lungi” Sørensen, Lasha Parunashvili, Rafal Kurzawa – Joni Kauko – Mohammed Dauda, Yuriy Yakovenko

AC Horsens (4-4-2): Matej Delac – Peter Nymann, Matlhe Kiilerich, Alexander Ludwig, Michael Lumb – Jeppe Kjær, Bjarke Jacobsen, Ayo Okosun, Jonas Thorsen – Hallur Hansson, Nicolai Brock-Madsen