Foto: Frank Augstein / Polfoto
Stadig muligheder for Sisto-bejlere: Transfervinduet åbent flere steder
Mandag lukkede langt de fleste transfervinduer, inklusiv det danske. men det betyder ikke,a t de sidste handler i Superligaen er overstået. Der er nemlig flere interessante markedet, der holder længere åbent og fortsat gør muligheden for et klubskifte muligt.
Pione Sisto er på trods af store bud fra Premier League-klubben West Ham fortsat i FC Midtjylland, men det betyder ikke, at han endegyldigt er sikret i FC Midtjylland til efterårets kampe i Superligaen og Europa League.
Det engelske transfervindue lukker nemlig først klokken 19.00, hvilket fortsat holder et Sisto-skifte til Premier League realistisk i nogle timer endnu.
Ud over det engelske er der også stadig muligheder for en anden tidligere bejler til FC Midtjylland-stjernen. Tidligere på sommeren blev den portugisiske storklub FC Porto meldt endda meget varme på Pione Sisto, og da det portugisiske transfervindue først lukker 22. september kan FC Porto i endnu tre uger vurdere om, der skal sendes et bud til Herning i forsøget på at sikre sig det driblestærke 20-årige talent.
Få her et udsnit af de transfervinduer, der endnu har åbent
Her lukker vinduet:
Land | Lukker |
England | 01-09-15 |
Nordirland | 01-09-15 |
Skotland | 01-09-15 |
Wales | 01-09-15 |
Ukraine | 01-09-15 |
Finland | 02-09-15 |
Mexico | 05-09-15 |
Slovakiet | 06-09-15 |
Albanien | 07-09-15 |
Rumænien | 07-09-15 |
Israel | 08-09-15 |
Argentina | 10-09-15 |
Egypten | 16-09-15 |
Uruguay | 18-09-15 |
Tjekkiet | 22-09-15 |
Portugal | 22-09-15 |