Ståles store transferstatus: Nilsson vil ikke udlejes
Foto: Polfoto/Jonas Olufson
Superliga

Ståles store transferstatus: Nilsson vil ikke udlejes

Ståle Solbakken fortæller, hvordan det står i forhold til Per Nilsson, Bashkim Kadrii, Kasper Kusk, Nicolai Boilsesen og Mathias 'Zanka' Jørgensen.

FC København har i denne uge forstærket sig markant. Ind er kommet Nicolai Boilesen, mens Jores Okore ligeledes er kommet til Telia Parken. 

De to store indkøb har dog rejst en række spørgsmålstegn i forhold til resten af FC København-truppen. Hvornår er Nicolai Boilesen klar til at spille og hvad betyder Jores Okores ankomst for Mathias 'Zanka' Jørgensen og Pelle Nilsson. 

Det svarer Ståle Solbakken på her. 

- Der går længe, før vi får Boilesen at se i en FCK-trøje. Sidst, han spillede en fodboldkamp, var 15, maj 2015, og vi er snart i 2017. Tre måneder er et godt bud, fortæller Ståle Solbakken efter kampen mod Brøndby. 

Ankomsten af Jores Okore har sat spørgsmålstegn omkring Mathias 'Zanka' Jørgensen og Pelle Nilssons tid i FC København. Ståle Solbakken forklarer nu, at man arbejder på en forlængelse af kontrakten med Zanka, mens Pelle Nilsson ikke ønsker at blive udlejet. 

- Zanka sælger vi til sommer. Vi prøver at forlænge med ham nu, så han kan få lidt mere i løn, og jeg kan få lidt flere penge for ham næste sommer. Det går godt, og vi har en god dialog. Og når vi får solgt ham, har vi allerede en god afløser i Okore, lyder det fra Solbakken, der fortsætter: 

- Fem stoppere er måske for meget, men hvis der er en skade, er tre for lidt, så det er en hårfin balance. "Pelle" vil ikke lejes ud, så det bliver han ikke. 

De mange indkøb denne sommer - hele fem af slagsen - har også givet Ståle Solbakken et luksusproblem, når det kommer til størrelsen af truppen. Blandt andet var Bashkim Kadrii ikke en del af truppen til onsdagens kamp mod APOEL FC, mens Kasper Kusk ikke var med i truppen til dagens kamp mod Brøndby.

Om førstnævnte fortæller Solbakken:

- Vi arbejder fortsat med Bashkim. Det er for hans eget bedste, så han kan komme tilbage. Men det er primært Benes (Ivan Marko Benes, agent, red.) som arbejder med det, mens beskeden til Kusk er anderledes kontant: 

- Kasper Kusk skal løbe lidt mere, slutter Solbakken. 

Københavner-derbyet mellem Brøndby og FC København endte 1-1. Andrija Pavlovic scorede først for gæsterne, mens Andrew Hjulsager i anden halvleg udlignede for værterne.