Video : Tipsbladet
Superliga

Ståle Solbakken ramt af mysterium efter nederlaget til Brøndby

FC København-manager Ståle Solbakken havde svært ved at se meningen i, at det endte med et nederlag til Brøndby søndag eftermiddag.

FC København kom godt fra land i søndagens københavnske derby mod rivalerne fra Brøndby, da Kamil Wilczek tidligt i opgøret sendte FCK'erne i spidsen med 1-0. Dog endte det med et nederlag på 1-2 efter et mål i overtiden fra Brøndbys Mikael Uhre.

Det er et resultat, som Ståle Solbakken havde svært ved at forstå efter kampen. 

Læs også:Kan forlade FCK gratis: Bryan Oviedo overrasket over Ståle Solbakken

For ham var det svært at se sammenhængen i at spille en kamp som den mod Brøndby og så ende med at tabe den. Ifølge den norske manager er det noget, som stort set aldrig sker i fodbold.

- At vi taber kampen er et mysterium på mange måder. Hvis man lægger alle følelser og at alle er verdens dårligste, så har vi en række store chancer, lyder det fra Ståle Solbakken kort efter kampen.

Læs også:Divisionsforeningen kræver svar fra myndighederne: Det er helt grotesk

Han erkender dog, at holdets spil stadig kan blive bedre, ligesom det også var tilfældet i torsdagens kamp mod IFK Göteborg, men han sætter dog alligevel flueben udfor, hvordan spillerne klarede sig i kampen.

- Jeg siger heller ikke, at vi har præsteret fantastisk, men jeg synes, at vi har præsteret fint uden at være prangende, og normalt vinder man begge de kampe, forklarer FCK-manager.

Næste opgave for FCK er i Europa League-kvalifikationen mod polske Piast, hvorefter de skal møde oprykkerne fra Vejle. 

Læs også:FC København meget tæt på finsk målmand

Læs også:Schwäbe tog spurten: Første gang jeg løb op i den anden ende

Læs også:Avis: Brøndby havde kun administrative omkostninger på Pavlovic