Der var ikke mange positive ord at sætte på lederne i klubben, da Ståle Solbakken åbnede op om fyringen i FC København i et stort anlagt interview med TV3+.
Efterfølgende var to af klubbens profiler - Nicolai Boilesen og Rasmus Falk - ude med en slet skjult kritik af den norske træners måde at håndtere omklædninsrummet på.
Nu forsøger Ståle Solbakken at lægge låg på lidt af den dårlige stemning. Det gør han i Ekstra Bladet, hvor han fortæller, at han så småt er ved at komme videre.
Læs også:Neestrup forklarer spøjst karrierevalg: Derfor er FCK-jobbet interessant
- Jeg ønsker alle - næsten alle - i klubben det bedste og håber da, at FCK kommer godt videre.
Den tidligere FCK-træner fortæller også, at han endda har set et par af klubbens kampe, efter han blev fyret.
Han regner dog ikke med at sætte sine fødder i Parken lige foreløbigt, og det er ikke kun på grund af tilskuerbegrænsingerne, lyder det.
Læs også:Søndagens rygtebørs: Chelsea slår United i kampen om engelsk profil
- Jeg er ikke bitter, men der er personer derinde, som jeg ikke får mere med at gøre. Det er 100 procent sikkert. Der er nogle, jeg hverken kan lide eller forstå.
Derfor bliver det kun som fan og måske på Nedre C, at man skal være heldig at se Ståle Solbakken i Parken den kommende tid.
Læs også:FCK-emne sendt ned på U21-holdet: Transfer nærmer sig
Læs også:Solbakken bliver hængende i København: Derfor vil han ikke flytte
Læs også:- Alle må kunne se, at det her slet ikke giver mening